Gigtforeningen efter otte ugers konflikt: Sygeplejersker og regioner skal tilbage til forhandlingsbordet

Det er dybt bekymrende, at sygeplejersker og regioner nu helt nægter at forhandle.

Det koster for de kroniske patienter, som ikke er beskyttet af nødberedskabet, men skal være akutte, før de får behandling og bliver kontrolleret igen.

Vi så det på Bornholm over sommeren, hvor de stoppede med at udlevere sygehusmedicin til gigtpatienterne, som så blev henvist til Panodil i stedet for den medicin, som holder deres kroniske inflammatoriske sygdom i skak. Først da de blev akutte, fik de medicinen tilbage.

Spiller hazard med behandlingsforløb
Det er at spille hazard med højtspecialiserede behandlingsforløb.

Vi har løbet døre ind for at få dem tilbage på sporet. Men for patienterne koster det på tillid og tryghed, og det fører til smerter og risiko for at deres arbejde, som ikke med sikkerhed kan genvindes.

Nu ser vi det også med de aflyste operationer, hvor en skulderoperation eksempelvis først bliver taget ind, når man lægefagligt frygter, at patienten får varige skader, hvis patienten ikke opereres nu.

Store forringelser
Det kan godt være, at strejken ikke har skabt store overskrifter, og konsekvenserne er gået lidt under radaren. Men de kroniske patienterne oplever lige nu en stor forringelse af behandlingen i sundhedsvæsnet – de steder, hvor der strejkes.

På Gentofte er ventetiden på en skulderoperation oppe på et halvt år. Strejken, der nu har varet otte uger, kommer oven på corona, som også har hobet behandlinger og operationer op over lang tid.

Derfor går det ikke, at parterne bare sætter sig ned og venter på regeringen. De skal tilbage til forhandlingsbordet nu.