Grøn kritik af aftale om kystsikring: Går ud over kystnaturen
KRITIK: Det er en rigtig dårlig idé at give mulighed for mere hård kystsikring og lade kommunerne få mere magt på området. Det mener DN og Alternativet. Kystsikring bliver lettere og hurtigere, lyder det fra Esben Lunde Larsen.
Hjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktør
Klaus Ulrik Mortensen
JournalistNy aftale om kystsikring er et skridt i den helt forkerte retning.
Det mener Danmarks Naturfredningsforening.
”Problemet med kystsikring kalder på helhedssyn, men nogle kommuner varetager ikke altid et godt helhedssyn på natur- og miljøområdet,” siger direktør for Natur og Plan, Michael Leth Jess, og fortsætter:
”Jeg havde håbet, at staten ville komme mere på banen.”
Når man laver mere hård kystsikring, så skaber man nogle mere naturfattige kyststrækninger, der bliver mindre spændende at færdes i.
Michael Leth Jess
Direktør for Natur og Plan, DN
Reaktionen kommer på baggrund af torsdagens aftale mellem regeringen og kommunerne, som betyder, at det fremover er kommunerne selv, der træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse. I dag ligger ansvaret hos Kystdirektoratet, der hører under Miljø- og Fødevareministeriet.
Målet med aftalen er, at det skal blive hurtigere og langt mere simpelt for kommunerne at lave store fælles kystbeskyttelsesprojekter.
“Hurtigere afgørelser og mindre bureaukrati er afgørende for de borgere, der kan se havet æde sig vej ind mod huset og deres ejendom, eller som har oplevet oversvømmede stuer og kældre,” siger miljøminister Esben Lunde Larsen i en pressemeddelelse.
Naturfattige kyster
Aftalen gør op med en række af de dispensationer og tilladelser, der i øvrigt kræves for at lave kystbeskyttelse. Det betyder, at kommunerne i de konkrete sager ikke skal bruge ressourcer på at dispensere fra fredninger eller bygge- og beskyttelseslinjer.
En anden konsekvens af aftalen med kommunerne er, at grundejerne fremover skal have lettere ved at betjene sig af såkaldt hård kystbeskyttelse. Men det er DN betænkelig ved.
Her er hovedpointerne i regeringens og kommunernes aftale om kystsikring:
- Beslutningskompetencen ved etablering af kystbeskyttelsesanlæg samles hos kommunerne.
- Kystbeskyttelseslovens formålsbestemmelse ændres, så der bliver øget mulighed for hård kystbeskyttelse uden kompenserende sandfodring på strækninger, der i forvejen er intensivt beskyttet med hård kystbeskyttelse.
- Der udvikles en række vejledende standardiserede bidragsfordelingsmodeller til brug for kommunernes afgørelse om, hvilke ejere af fast ejendom, der skal finansiere et konkret kystbeskyttelsesprojekt.
- Derudover udarbejdes en vejledning om tekniske kystbeskyttelsesmetoder til kommuner og grundejere, bl.a. som følge af ændringen af kystbeskyttelsesloven.
- Endelig vil regeringen udarbejde en vejledning for byggeri, som opføres i kystnære områder. Vejledningen vil beskrive, hvilke forhold bygherren bør overveje ved opførelsen af byggeri for at sikre sig mod vandstandsstigninger og stormflod.
- Endelig er regeringen og KL enige om at drøfte medfinansieringsreglerne for kommunale klimaprojekter til håndtering af regnvand, når resultaterne af analyserne i forsyningsstrategien foreligger primo 2018.
- Lovforslaget fremsættes i flere tempi, hvor første del vedrørende ændring af kystbeskyttelseslovens formålsbestemmelse fremsættes til efteråret.
- Fakta fra Miljø- og Fødevareministeriet
Energi og Forsyning
Arktis
