Rasmus Bjerregaard
Stella Hansen
Stine JohansenHelsingør Kommune henter rutineret kommunaldirektør i Holbæk

Helsingør Kommune har fundet en afløser på kommunaldirektør-posten, som har stået tom siden 1. oktober, hvor Stine Johansen forlod stillingen for at blive direktør for klima og miljø i KL.
Nu har de fundet hendes afløser. Det bliver Rasmus Bjerregaard, som i øjeblikket er kommunaldirektør i Holbæk og tidligere har besiddet samme stilling i Furesø, men som er bosat i Helsingør Kommune.
For Rasmus Bjerregaard trækker det, at han skal være kommunaldirektør i den kommune, han bor i.
"Jeg glæder mig helt vildt til at skulle yde mit bidrag til at gøre min hjemkommune til et endnu bedre sted at leve, bo, arbejde eller uddanne sig i et samarbejde med alle gode kræfter i og omkring Helsingør, skriver han i et opslag på LinkedIn.
I Helsingør Kommune har der været en lang overgangsperiode, hvor Stella Hansen har været konstitueret i stillingen. Derfor er de i kommunen glade for at have fundet den rette afløser.
"Med Rasmus har vi fået en kommunaldirektør, der samler os, kan udfordre os, og ved hvordan man som kommune både kan sikre udvikling og stabil økonomi. Det er vigtigt, at vi alle er med, og at vi kan håndtere den økonomiske smalhals, som regeringen har udmeldt," skriver borgmester i Helsingør, Benedikte Kiær, på kommunens hjemmeside.
Rasmus Bjerregaard tiltræder posten 1. marts.
Omtalte personer
Indsigt
- Man kan grine af Mælkemanden og Borgernes Parti. Men et andet parti kan have langt mere ubehagelige forbindelser
- I årevis har institut målt partilederes popularitet. Nu sætter formand bundrekord
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- Uenighederne stod i kø, da Troels Lund Poulsen sluttede sig til de blå partiledere
- Bankfusion giver fagbevægelsen trecifret millionudbytte og polstrer formuerne: "En gylden mulighed"
















































