Her er Skolerådets beretning

DOKUMENTATION: Skolerådets formandskab har mandag offentliggjort sin beretning for 2013. Læs de vigtigste konklusioner og reaktioner på beretningen her.
Foto: Colourbox.com

Skolerådets formandskab har mandag offentliggjort sin beretning for 2013.

Beretingen har i år særligt fokus på, hvilke undervisningsmetoder der har størst betydning for elevernes læring. Beretningen kommer også med sit indspil til, hvordan en kommende folkeskolereform bedst kan implementeres.

Læs her de vigtigste konklusioner fra beretningen samt reaktioner fra KL, Danmarks Lærerforening, DA og Danske Skoleelever. 

 Anbefalinger i forhold til undervisningsmetoder

  • Den forskning, der gennemgås i denne beretning, tyder på, at en undervisning har stor sandsynlighed for at lykkes, hvis undervisningen er præget af gennemført klasseledelse. Lærerens brug af konsekvens, evne til at skabe ro i klassen og håndhævelse af aftaler øger sandsynligheden for, at eleverne lærer noget.
  • Udfordrende, tydelige og forpligtende læringsmål kan understøtte elevernes læring ved at udtrykke forventninger og gøre det muligt for eleverne at følge med i deres egen læringsfremgang. Evaluering og feedback kan reducere kløften mellem det sted, hvor eleven er, og det sted, hvor det er meningen, at eleven skal være. Test kan være med til at øge elevernes læring ved blandt andet at give læreren, eleven og forældrene informationer om elevens faglige niveau. 
  • Den internationale forskning viser desuden, at undervisningsdifferentiering, som den hidtil er blevet opfattet, har en beskeden betydning for elevernes læring. Danske undersøgelser viser, at lærere synes, at det er vanskeligt, og at de kun i beskedent omfang praktiserer undervisningsdifferentiering.
  • Klasserumsledelse, struktur i undervisningen, målstyret undervisning, feedback og formativ evaluering er alle centrale elementer i forhold til at udvikle tilgangen til undervisningsdifferentiering. Forskningsresultaterne tyder på, at lærerne skal være meget bevidst om den faglige rammesætning og anvendelsen af sin tid, og at en undervisningsstrategi med fokus på stærk, konsekvent klasserumsledelse og tydelig faglig rammesætning kan have en positiv betydning for alle elever.
Fakta

Skolerådet (Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen) er et uafhængigt råd, der har til formål at følge, vurdere og rådgive undervisningsministeren om kvalitet i folkeskolen og ungdomsskolen. 

Skolerådet består af et formandsskab og og 21 øvrige medlemmer fra en række centrale interesseorganisationer på folkeskole- og ungdomsskoleområdet. 

Anbefalinger i forhold til folkeskolereformen

  • Der er behov for at udvikle og formidle viden om reformens indsatsområder, og der er behov for at kompetenceudvikle lærere, pædagoger og skoleledere. Og det skal helst være, inden aktørerne skal i gang med at gennemføre de nye tiltag i reformen. I en implementeringsplan og -strategi bør det beskrives, hvad der skal ske på henholdsvis statsligt og kommunalt niveau samt på skoleniveau, og hvilket ansvar de forskellige aktører har for implementeringen af de enkelte elementer i reformen. Derudover bør der være en realistisk tidsplan, som eksempelvis kan beskrive en gradvis indfasning af reformen, i takt med at der opbygges kapacitet til at håndtere de nye initiativer.
  • Formandskabet anbefaler derfor, at børne- og undervisningsministeren tager initiativ til, at der udarbejdes en implementeringsplan og -strategi for folkeskolereformen. Det er nødvendigt, for at de forhold, der skal sikre en succesfuld implementering, er på plads, og at kapaciteten til at håndtere de nye tiltag er til stede i alle de udførende led. Formandskabet anbefaler i den sammenhæng, at initiativerne vedrørende et korps af læringskonsulenter, efteruddannelse af lærere og kompetenceudvikling af skoleledere og forvaltningschefer igangsættes først, så de kan medvirke til at opbygge den nødvendige kapacitet på skoler og i kommuner.
  • Formandskabet finder, at det er afgørende for værdien af en udvidet skoledag, at den ikke alene bliver udmøntet som mere af den hidtidige form for undervisning, men også bliver anvendt til en betydelig nytænkning af undervisningen og skoledagen, hvis det skal bidrage til et løft af elevernes læring.
  • Et forsøgs- og udviklingsprogram vil som led i implementeringen kunne bidrage til at udvikle praksis- og anvendelsesorienteret viden og at nytænke og målrette anvendelsen af den udvidede skoledags rammer, så en reform får en hurtigere og stærkere effekt på elevernes læring og trivsel.
  • Skolerådets formandskab anbefaler, at en revision af Fælles Mål har fokus på en bedre operationalisering af Fælles Mål i forhold til undervisningen, så de fælles mål i langt højere grad anvendes i praksis, herunder til at differentiere undervisningen.
  • Implementeringen af nye mål kan med fordel understøttes ved, at de lærere og ledere, der skal indgå i det foreslåede korps af læringskonsulenter, bliver inddraget i arbejdet med målene helt fra begyndelsen. Herved vil de få de bedste forudsætninger for efterfølgende at rådgive skolerne om koblinger mellem mål og undervisning og for at kunne fungere som ambassadører for anvendelsen af de nye Fælles Mål.

 

Aktørernes reaktioner
Hos DA mener man, at formandskabet bidrager med nogle relevante anbefalinger i forhold til at udvikle folkeskolen i en positiv retning. Eksempelvis ved at sætte fokus på konsekvenserne ved flere undervisningstimer. 

"DA finder det positivt, at det slås fast, at flere timer af høj kvalitet bidrager til, at eleverne får et højere fagligt niveau. DA finder, at det er et vigtigt afsæt til at øge den tid, hvor elever lærer noget og er engageret i undervisningen," lyder det i en skriftlig kommentar til beretningen.

Samtidig mener foreningen, at der behov for en reform af 10. klasse-området, eftersom beretningen konkluderer, at over halvdelen af eleverne fra 9. klasse fortsætter i 10. klasse. Det er i DA's øjne for mange.

"DA finder det derfor bekymrende, at formandskabet ikke har konkretiseret en anbefaling om, at det bør sikres, at målgruppen alene er elever med et behov for 10. klasse. Såfremt formandskabet arbejder videre med 10. klasse, skal DA opfordre til, at formandskabet, f.eks. i forbindelse med tredje del af den planlagte undersøgelse af 10. klasse, tager udgangspunkt i dette. Formålet skal være at sikre, at elever, der ikke kan gå direkte i gang med en ungdomsuddannelse, får et brugbart 10. klassetilbud, der gør eleverne i stand til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse og afklarede om uddannelsesvalg," lyder det fra DA.

Danmarks Lærerforening bakker op om formandskabets fokus på klasseledelse og evaluering af undervisningen. Men foreningen anbefaler samtidig, at lærere og skoleledere sikres en ordentlig forberedelsestid, hvis sådan et løft skal gennemføres.

"Det er Skolerådets overordnede anbefaling, at der skal et øget fokus på klasseledelse, og på at lærerne i endnu højere grad underviser ud fra et bredt spektrum af metoder og viden, der bygger på mål, systematisk evaluering og refleksion om virkningen af elevernes læring. Foreningen bakker op om denne retning i formandsskabets anbefalinger og vil anbefale formandskabet at udvide anbefalingen til også at omfatte, at lærere og skoleledere sikres tid og rammer, herunder forberedelsestid, til at løfte denne opgave," skriver Danmarks Lærerforening i en kommentar.

Hos KL er man enig i formandskabets anbefalinger om, at det på alle niveauer i folkeskolen er nødvendigt at have fokus på, at det er elevernes læring, der er formålet med undervisningen. Derfor finder kommunerne det også ærgeligt, at beretningen i høj grad tager udgangspunkt i lærernes undervisning og ikke i elevernes læring.

"Væsentlige dele af elevernes læring foregår imidlertid i andre sammenhænge end det, vi traditionelt kalder undervisning. Der finder masser af læring sted, når eleverne arbejder sammen og individuelt i og uden for skolen, når de er sammen med deres familie og i andre sociale sammenhænge i fritidslivet mv. Viden herom er væsentlig at inddrage i overvejelserne om, hvordan den tid, eleverne tilbringer sammen med deres lærere og med andre voksne i skoletiden, herunder pædagoger, bedst kan udnyttes," skriver KL og forsætter:

"Beretningens mange interessante konklusioner om, hvad der fremmer god undervisning, svækkes derfor af netop det forhold, at de tager afsæt i lærerens undervisning, fremfor i elevernes læring."

Danske Skoleelever mener, at beretningen tager fat om nogle vigtige områder, hvor de oplever, at der er gode muligheder for kvalitetsudvikling af undervisningen. Eleverne er enige i, at der skal være fokus på nye metoder inden for undervisningsdiffentiering, hvis det skal gavne eleverne. De udtrykker imidlertid også kritik over netop det punkt i beretningen:

"Med det sagt, oplever vi også, at differentiering er et strukturspørgsmål. Dette aspekt mener vi ikke, der bliver brugt nok tid på i berentingen. Ingen elever bliver bedre af en konstant opdeling efter fagligt niveau, men i dag er det på mange skoler slet ikke en praksis. For os er opdeling mange ting, men først og fremmest er det en smidig struktur, der gør det muligt at målrette undervisningen til en mere homogen gruppe elever, og udfordre dem præcis der, hvor de har brug for det. Vi tror, at man med en kombination af fleksibel holddannelse, som er rodfæstet i enhedsklassen, og en stærkere målsætningsstrategi kan skabe en undervisning, der tilgodeser alle elever bedst muligt," skriver Danske Skoleelever.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00