Kommentar af 
Jarl Cordua

Jarl Cordua: Bryllupscirkus knuser radikal kommunal valgkamp

KOMMENTAR: Radikale er ved at tabe tålmodigheden med deres københavnske borgmester, der med sin dårlige dømmekraft har afsporet partiets kommunalvalgkamp. Sagen har også udstillet partileder Morten Østergaards manglende politiske boldøje, skriver Jarl Cordua.

BRYLLUPSBORGMESTEREN: Anna Mee Allerslevs seneste valgvideo bekræftede kritikernes fremstilling af hende som verdensfjern og selvoptaget, skriver Jarl Cordua.
BRYLLUPSBORGMESTEREN: Anna Mee Allerslevs seneste valgvideo bekræftede kritikernes fremstilling af hende som verdensfjern og selvoptaget, skriver Jarl Cordua.Foto: Polfoto/Henning Hjorth
Jarl Cordua

Samfundsfaglig-matematisk student fra Bornholms Amtsgymnasium i Rønne 1988

Cand.polit. fra Københavns Universitet 1998

Bor nu i Hellerup ved København (Bosat 1993-2008 på Islands Brygge)

Arbejder nu som freelancejournalist, klummeskribent, boganmelder, foredragsholder, konsulent, kommentator og radiovært.

jarlcordua.dk

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det Radikale Venstre har altid sat en ære i IKKE at ligge under for folkedomstolen og populismen. Ikke på vilkår, at man bøjede sig for boulevardpressens smålighed og leflen for rendestenens laveste fællesnævner blandt læserne hos pøblen.

Derfor gav det god mening, at den radikale leder, Morten Østergaard, indledningsvist bakkede den radikale integrations-, beskæftigelses- og ”bryllupsborgmester” Anna Mee Allerslev op, da hun for en måneds tid siden hånede dagbladet BT, der problematiserede, at borgmesteren en eftermiddag i august i år havde lagt beslag på rådhusets store hal for at fejre sit eget bryllup med de nærmeste 350 gæster, som den 34-årige politiker havde behov for at se til reception.

BT kunne således ”rende og hoppe”, da alle regler var overholdt og alle udgifter betalt. ”Du har styr på det Anna,” bemærkede den efterhånden ret erfarne partileder og minister gennem fire år. Imens slog borgmesteren flikflak i en efterhånden berygtet valgvideo, der mest af alt gav indtryk af at bekræfte kritikeres fremstilling af en selvoptaget og verdensfjern borgmester, der svarede på poesibogsspørgsmål, mens hun sad og pjattede med veninderne på ungpigeværelset uden hverken den store selvindsigt eller forståelse for den alvorlige situation, som den offentlige interesse for hendes ikke specielt fintfølende udøvelse af rollen som folkevalgt, har medført.

I går stod det så klart, at ”styr på det” havde Anna så ikke. Der kom blandt andet en ekstraregning på 65.000 kroner for leje af Rådhushallen. Hun havde ”handlet forkert”, lød det nu fra den radikale leder.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Du kan kommentere indlægget i bunden – vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.

Debatindlæg kan sendes til: [email protected]
Søren J. Damm, debatredaktør.

Imens slog borgmesteren flikflak i en efterhånden berygtet valgvideo, der mest af alt gav indtryk af at bekræfte kritikeres indtryk af en selvoptaget og verdensfjern borgmester.

Jarl Cordua

Samtidig står det lysende klart, at det politiske boldøje i samme sag havde svigtet Morten Østergaard i en grad, at det må vække undren også i hans eget parti. For hvordan kan han uden at have undersøgt situationen til bunds deponere hele sin dømmekraft hos Anna Mee Allerslev, som, siden hun som kun 26-årig i 2011 efter en afstemning i den radikale gruppe meget overraskende blev borgmester, notorisk har været omdiskuteret både uden og inden for Radikale for sin impulsivitet og ikke altid gennemtænkte valg?

Østergaard blev tilsyneladende grebet af stemningen, da BT oprullede historien, frem for nøgternt at henholde sig til baggrunden og så have overladt det til Allerslev selv at rede trådene ud. I stedet satsede han – meget uklogt – det meste af sin egen og dermed sit partis troværdighed på, at Allerslev kunne ryste kritikken af sig.

Det er i al fald efterhånden svært at finde en optimist blandt Radikale, der ikke tror, at denne sag, medmindre den dør nu, kan risikere at ødelægge hele partiets kommunale valgkamp 2017.

Jarl Cordua

Abenbart forgæves, da Allerslev selv efter at have bøjet sig i støvet og indbetalt et beløb, som hun mente dækkede omkostningerne siden, blev mødt med afsløringen af, hvordan borgmesteren har detailstyret forberedelserne til sin bryllupsreception ved at lægge beslag på de kommunale embedsmænds tid med 84 mere eller mindre latterlige spørgsmål, som med stor sikkerhed vil fremkalde latterorkaner ved det kommende års sommerrevyer.

Borgmesteren erkender selv, at hun er en ”Spørge-Jørgen” og måske er lidt ”detaljeorienteret”, hvilket skulle forklare, hvorfor embedsmænd i arbejdstiden skal svare på spørgsmål, om der forefindes en kagespatel og vaser fra Kejd (Københavns Ejendomme), muligheden for at spille en lanciers-cd, om det er ”Jeanette, der hjælper med cava” og folkene fra Kejd, der hælder kaffe på kanderne.

Dertil kommer også en historie om, hvordan en kommunal samarbejdspartner, et murerfirma, stiller et festlokale til rådighed uden beregning, så borgmesteren kan holde sin 30-års fødselsdagsfest. Måske i småtingsafdelingen, men som lagt sammen med bryllupsreceptionen tegner et billede af en noget umoden borgmester, der mangler en stopknap eller en evne til at lytte til dem, der advarer mod at udsætte sig for mistanker om, at man enten får rodet privatøkonomi sammen med den offentlige økonomi eller for egentlig korruption.

Det har i begge tilfælde endt med, at Allerslev har betalt store beløb tilbage for at frigøre sig fra den anklage. Senest i dag er det kommet frem i BT, at Allerslev har været flink til at spørge ind til en byggesag, som det samme murerfirma har haft til behandling i en anden del af forvaltningen. Måske ikke den største sag, men den er med til at understøtte et billede af, at Allerslev som politiker yder vennetjenester for en privat virksomhed, der tidligere har hjulpet hende i forbindelse med fødselsdagsfesten.

Henset til, at Allerslev er Radikales ene af kun to borgmestre og medlem af KL's bestyrelse, så er det let at se, at partiets kommunalvalgkamp nu ligger i ruiner. Det er muligt, at man kan redde stumperne, hvis man kan mobilisere radikale kernevælgere eller eventuelle andre formentlig fåtallige, der – også i ren trods – stemmer Liste B i protest mod pressen. Det er i al fald efterhånden svært at finde en optimist blandt Radikale, der ikke tror, at denne sag, medmindre den dør nu, kan risikere at ødelægge hele partiets kommunale valgkamp i 2017.

Det er formentlig også i det lys, at man skal se de opsigtsvækkende deserteringer blandt de københavnske radikale, hvor først en kampagneudvalgsformand og siden lokalformanden – en mangeårig Allerslev-støtte – smækker så tilpas højlydt med døren, at man sjældent har hørt mage blandt de ellers pæne og ordentlige radikale.

Lokalformanden, som ellers har bakket borgmesteren op i hendes valgkampe siden hun var kandidat første gang, trækker nu i bremsen og kalder i sin spektakulære afskedssalut Allerslev for ”løgner”, hvad der absolut ikke er normalt sprogbrug blandt radikale:

"Det er til gengæld ikke muligt for mig at stå inde for, at vores spidskandidat, midt i stormvejret, har prioriteret at bruge sin tid på interne intriger i partiet og på systematisk og med talløse løgne at underminere partiforeningens demokratiske strukturer og beslutningsgange,” hedder det blandt andet.

Fakta er, at samarbejdet både i organisationen og på kandidatlisten ikke fungerer, og flasken peger på Allerslev. I København var det forleden kandidat nummer fire på opstillingslisten, der ret enestående, selv i kommunalpolitik og formentlig især hos Radikale, pludselig meddelte før valget, at hun ikke kunne støtte Allerslev som spidskandidat. (De plejer da i det mindste at vente med at rende af pladsen, efter stemmerne er blevet talt op, hvor de er blevet valgt.)

Det svarer til en situation for Radikale i København, der kunne minde om Fremskridtspartiets nedsmeltning ved landsmødet i 1995, eller krakeleringen af SF's regeringsdeltagelse efter hovedbestyrelsesmødet i januar 2014. Det er mageløst, at en kandidat før et valg afviser at støtte en spidskandidat som borgmester, der ellers er valgt af partiets medlemmer.

Disse deserteringer og den hårde kritik vidner om, at Anna Mee Allerslev har mistet respekten og autoriteten hos sin kandidatliste og sit organisatoriske bagland og er ude af stand til at lede sit parti. En del tyder også på, at det har været et problem igennem længere tid, siden formanden beskylder borgmesteren for at gå så meget op i intriger og i at underminere partiforeningen.

Allerslev kæmper for at bevare kontrollen over sit parti, som hun tydeligt for alle har mistet. Spørgsmålet er, om det er udløst af hendes egne dumheder og fejlbedømmelser, som så efterfølgende har udløst et oprør, eller at andre har udnyttet situationen med hendes bratte tab af autoritet. Det forlyder i al fald, at der fiskes i rørte vande, og den afgående formands anklager er ret så specifikke med hensyn til, at Allerslev selv er aktiv i denne magtkamp på en måde, som har fået ham til at trække stikket. Magtkampe er ikke usædvanlige i politik, og man har også set dem hos de radikale. Men det plejer dog at gå mere civiliseret for sig hos dem, end det man ellers kan iagttage hos så mange andre partier.

Dertil kommer også kritik af borgmesteren som en, der har svært ved at lede sin gruppe på rådhuset, og som har det med – hvilket hun selv erkender i bryllupssagen – "mikromanagement", til stor frustration for dem, som hun skal samarbejde med.

Onsdag forsøgte Allerslev så endnu engang at lukke sagen ned. Det skete med en alenlang forklaring i kraft af en Facebook-statusopdatering, hvor der både blev erkendt skyld og beklaget, og derefter tog Allerslev på tur rundt i medierne, blandt andet i TV 2 News, hvor der igen blev beklaget og gjort forsøg på vise anger og ydmyghed. Borgmesteren udtalte endog respekt for den i protest afgåede lokalformands ”stærke holdninger”, der blandt andet indebærer stærke holdninger til Allerslevs person, må man forstå

Senest er det regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden, Charlotte Fischer (R), der beder Allerslev trække sig, fordi hun er blevet en for stor belastning for partiet. Partiets kredsformand i Roskilde, Kim Elmose, formulerer det til Politiken i går måske tydeligst, hvad der er problemet med Allerslevs vurderinger:

”Måske er det, fordi hun er jurist, at hun bare siger hele tiden, at hun har fulgt reglerne. Men det handler om de privilegier, politikere kan give sig selv. Og nu skal jeg og andre radikale så forholde os til, at partiets omdømme skades af en fortælling om et elitært og verdensfjernt parti bestående af vellønnede djøf'ere, der tager deres privilegier for givet, og som er udenfor rækkevidde for sosuer og sygeplejersker”.

Midt i det hele sidder vel overborgmester Frank Jensen og luner sig ved de radikales nedsmeltning. Forholdet har været anstrengt mellem R og S, og det behager sikkert socialdemokraterne vel, at de radikales eventuelle nedsmeltning gør det endnu sværere for et alternativt ”grønt” flertal til venstre for S at materialisere sig, da der ikke i den efterhånden sagnomspundne Gallup-meningsmåling fra før sommerferien, er et flertal uden Radikale.

Som sædvanlig er valgkampsholdet rundt om Frank Jensen blandt de hovedmistænkte, når der på Rådhuset spekuleres i, hvem der mon har tippet BT og Ekstra Bladet om Allerslevs bryllupsreception ud fra devisen: Cui bono?

Anna Mee Allerslev forsøgte at redde sit politiske liv ved at ”lægge sig fladt ned” på en turné rundt i medielandskabet. Onsdag formiddag stod det imidlertid klart, at hun ikke kunne holde til presset længere, men måtte kaste håndklædet i ringen. Onsdag kl. 13.30 er der pressemøde på Københavns Rådhus.

Det betyder nu, at Radikale må gå til valg med en totalt ukendt kandidat, som det er alt for sent at få skabt opmærksomhed omkring.

For Radikale kan det næsten ikke blive værre. Det skulle da lige være, at valget bliver så dårligt, at de ved valget 21. november mister deres eneste borgmesterpost i København på grund af Allerslevs selvovervurdering og dårlige dømmekraft.

 

------------

Jarl Cordua er liberal-borgerlig, politisk kommentator og vært på radioprogrammet "Cordua & Steno" på Radio24syv. Hver onsdag skriver han klummen "Liberale Brøl" i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anna Mee Allerslev

Fhv. beskæftigelses- og integrationsborgmester (R), Københavns Kommune
ba.scient.pol. (Københavns Uni. 2005), cand.jur. (Københavns Uni. 2016)

Jarl Cordua

Radiovært, kommentator
cand.polit. (Københavns Uni. 1998)

0:000:00