Kronik

Klimabevægelsen til Dansk Skovforening: Vi bør som foregangsland tage ansvar for udledninger fra biomasse

Danmark nyder i dag godt af energien fra afbrænding af biomasse, men vi kan ikke blive ved med at gemme os bag opgørelsesmetoder, der giver andre lande ansvaret for udledningerne. Danmark må som foregangsland tage ansvar, skriver Caroline Bessermann, politisk rådgiver i Klimabevægelsen.

"Argumentet om, at ansvaret for vores forbrug af biomasse ikke tilfalder os, fordi det ikke regnes med hos os, blegner til sammenligning af vigtigheden af, at verden skal holde sig under 1,5 graders opvarmning," uddyber Caroline Besserman, politisk rådgiver i Klimabevægelsen. 
"Argumentet om, at ansvaret for vores forbrug af biomasse ikke tilfalder os, fordi det ikke regnes med hos os, blegner til sammenligning af vigtigheden af, at verden skal holde sig under 1,5 graders opvarmning," uddyber Caroline Besserman, politisk rådgiver i Klimabevægelsen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Caroline Bessermann
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Dansk Skovforening har nu kastet sig ind i debatten om, hvad der skal ske med udledningerne fra det høje forbrug af biomasse i Danmark. Debatten drejer sig om noget så støvet som en opgørelsesmetode for udledningerne fra biomasse herhjemme. Men bag den støvede overflade gemmer der sig millioner af ton CO2-udledninger, der ikke bare udgør en bombe under vores klimamål, men også er under chancerne for en levedygtig fremtid.

Humlen er, at vi ikke tager ansvar for at brænde biomasse af herhjemme – ikke synliggør udledningerne eller har dem med i vores klimaplaner. Det mener Dansk Skovforening, at vi skal blive ved med. Det mener vi Klimabevægelsen selvfølgelig ikke, så lad os tage et kig på hvorfor.  

Danmark har et medansvar for de udledninger vores efterspørgsel skaber, den kan vi ikke bare tørre af på andre lande eller internationale opgørelsesmetoder

Caroline Bessermann
Politisk rådgiver, Klimabevægelsen

Ansvaret kan ikke tørres af

I sit svar fra 14. december redegør Anders Frandsen fra Dansk Skovforening for, hvordan udledningerne fra biomasse registreres i produktionslandet. Det er vi i Klimabevægelsen selvfølgelig helt med på. Vi er også pinlig bevidste om, at det netop er det system, som Danmark udnytter, da vi gennem vores store import af varer og biomasse på papiret afskriver millioner af ton CO2 til udlandet.

Vi har nemlig outsourcet vores udledninger over en lang årrække, og det betyder, at vi i dag eksempelvis nyder godt af energien fra afbrænding af biomasse uden at tage ansvar for udledningerne, der kommer op af skorstenene på danske kraftvarmeværker.

Lige nu prøver mange lig Dansk Skovforening at gemme sig bag den internationale opgørelsesmetode, der friholder danske aktiviteter for ansvar for CO2-udledningerne. Men Danmark har et medansvar for de udledninger vores efterspørgsel skaber, den kan vi ikke bare tørre af på andre lande eller internationale opgørelsesmetoder. Det handler ikke om, at vi skal ændre vores opgørelse, vi sender ind til FN (UNFCCC) – det er en stråmand.

Det handler om, at Danmark synliggør skaderne fra vores eget forbrug af biomasse og tager ansvar for at få udledningerne ned. Det kan man gøre helt uden at kompromittere UNFCCC-systemet. Det værste, der kan ske, er derfor ikke at undergrave det internationale system eller dobbelttælle reduktioner, det er at flere lande er med til at reducere udledninger.

I en klimakrise hvor udledningskurven stadig går den forkerte vej, er det den helt nødvendige vej at gå. Klimakrisen er på nuværende tidspunkt så akut, at vi selvfølgelig skal forsøge at nedbringe alle de udledninger, vi i Danmark har direkte indflydelse på. Det gør sig især gældende for vores høje forbrug af biomasse, hvor afbrændingen i Danmark står for svimlende 19 millioner ton CO2 om året – omtrent halvdelen af hele Danmarks territoriale udledninger

Biomasseforbruget er en stor kulstofsgæld

Det vidner om, at vores biomasseforbrug er ubæredygtigt. Både fordi Danmark bruger for meget af den knappe ressource, fraskriver os ansvaret for reduktionsbyrden og behandler biomassen som ‘vedvarende energi’, når det udleder CO2 i massevis. For selvom vi leger, at biomassen er CO2-neutral og ikke er vores problem, sker de massive udledninger på dansk jord, og optaget af udledninger i nye træer kan tage mere end 100 år.

Det er 100 år af kulstofsgæld, der stiger for hvert træ Danmark brænder af. Udledninger forbliver i atmosfæren, er med til at forværre klimakrisen og skaber akutte kriser verden over.

Der er stor sandsynlighed for, at mange af biomassens udledninger lander mellem flere stole, hvor ingen lande ender med at tage ansvar for dem

Caroline Bessermann
Politisk rådgiver, Klimabevægelsen

Postulatet om at al biomasse, vi importerer til Danmark, er bæredygtigt, bliver vi nødt til at anholde med det samme. Selvom vores biomasseforbrug prøver at gemme sig bag tyndslidte bæredygtighedscertifikater, trækker de et langt spor af åbenlyse skandaler efter sig. Bare et eksempel var, da fagfolk og forskere fra Estland i 2020 sendte et offentlige opråb til Danmark om, at biomassen vi efterspørger, ødelægger skovene i deres land.

Videnskabelige artikler har også kortlagt, hvordan et overforbrug af biomasse lig det danske medfører, at skovene i Estland, Letland og Finland går fra at være CO2-optagere til CO2-udledere. Disse beretninger berører også, at det er langt fra sikkert, at udledningerne fra biomasse optages, da der ikke bliver plantet tilstrækkelig ny skov (hvilket er hele fundamentet for, at forsøge at kalde biomasse for CO2-neutral).

Det bekræfter det danske Klimaråd også, når de konkluderer, at det ikke er alle Danmarks udledninger af biomasse, der regnes med i klimamålene i LULUCF-landene, og at det er endnu mere usikkert om disse udledninger bliver modsvaret af CO2-optag i produktionslandene.Der er stor sandsynlighed for, at mange af biomassens udledninger lander mellem flere stole, hvor ingen lande ender med at tage ansvar for dem.

Derfor har det katastrofale klimatiske følger, når Danmark vælger at afskrive sit ansvar for biomasseforbruget, og ikke får dets udledninger nedbragt på linje med alle andre udledninger i vores klimamål.

Opgørelsestricket hindrer bæredygtig forandring

Og for at gøre ondt værre dækker opgørelsesmetoden ikke bare over millioner af CO2-udledninger om året, den står også i vejen for selve den grønne omstilling. Biomasse blev i tidernes morgen brugt til at fortrænge kul i det danske energisystem (også selvom IEA konkluderer, at afbrænding af træ udleder det samme som afbrænding af kul). Men i dag forhindrer biomasse konkurrencedygtige alternativer som sol og vind, der udleder langt mindre.

Kun uden en afgift og med subsidierne kan biomassen konkurrere mod de bedre klimaløsninger

Caroline Bessermann
Politisk rådgiver, Klimabevægelsen

Det bunder igen i opgørelsesmetoden, der sikrer, at biomasse, som den eneste energiform i Danmark, er fritaget en afgift, og i stedet modtager betragtelige subsidier. Kun uden en afgift og med subsidierne kan biomassen konkurrere mod de bedre klimaløsninger. Opgørelsesmetoden resulterer i at skabe en unfair konkurrence, der fremmer en CO2-udledende energiform over vedvarende løsninger som sol og vind.

Det kan ikke fortsætte. Når vores opgørelsestrick både fordyber klimakrisen, forhindrer den grønne omstilling og skader vores unge og børn til følge, står vi derfor fast i Klimabevægelsen om, at der skal ske noget.Vi skal derfor ikke glæde os over Danmarks afhængighed af biomasse. Det ville være en farlig bjørnetjeneste, der kun vil skabe flere udledninger og en større klimakrise.

Men heldigvis tager Frandsen fejl, når han skriver, at alternativet til biomasse er kul og olie. Lykkeligvis har vi alternativer i sol, vind og varmepumper, der kan fortrænge afbrænding af træ, og dem ser vi frem til skal drive det danske (og store dele af de europæiske) samfund i fremtiden. En ansvarlig og forandrende grøn omstilling vil kræve, at Danmark tør sætte ind, der hvor de internationale opgørelsesmetoder har begrænsninger.

Det kræver, at vi nedbringer importen af biomasse, som internationale ekspertorganer siger øger risikoen for, at verden ikke når Parisaftalens mål. Argumentet om, at ansvaret for vores forbrug af biomasse ikke tilfalder os, fordi det ikke regnes med hos os, blegner til sammenligning af vigtigheden af, at verden skal holde sig under 1,5 graders opvarmning. Det er vores ultimative mål.

Giv biomasse klare reduktionsmål

At Danmark får en reduktionsplan for biomasse ind i vores klimaplaner handler om at tage ansvar

Caroline Bessermann
Politisk rådgiver, Klimabevægelsen

Så skal et grønt foregangsland bevise, at de tager klimakrisens trussel alvorligt, sætter man selvfølgelig ind for at nedbringe alle de udledninger ens egen efterspørgsel og forbrug forårsager. Vi skal holde op med at skyde skylden andre steder hen for vores egne udledninger. At Danmark får en reduktionsplan for biomasse ind i vores klimaplaner gambler ikke med de internationale opgørelsesmetoder, det handler bare om at tage ansvar. At være sin magt bevidst.

Det første skridt ville være at give biomassen en emmissionsfaktor, beskatte den på lige fod med lignende energiformer og give den et reduktionsmål, så forbruget kan komme ned på et forsvarligt niveau. Om den opgave lander på den internationale klimaministers, Dan Jørgensens, eller nationale klimaministers, Lars Aagards, bord, må de selv beslutte. Men Danmarks ansvar for biomasseforbruget skal tages.

Tiderne med ansvarsforskydelser er ovre.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Frandsen

Direktør, Dansk Skovforening
BA i historie (SDU 1998), cand.jur. (Københavns Uni. 2004)

Dan Jørgensen

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2004)

Lars Aagaard Møller

Klima-, energi- og forsyningsminister (M)
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1994)

0:000:00