Debat

Klimavismand: Landbruget skal også bidrage

REPLIK: Der er næppe nogen vej udenom, at landbruget vil skulle reducere CO2-udledningen inden 2030 og endnu mere inden 2050. Derfor gælder det om at finde de bedste løsninger på, hvordan det kan ske, uden at dansk landbrug får unødigt svære vilkår, skriver formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen i et svar til Landbrug & Fødevarer.

Formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen svarer på kritikken fra Landbrug & Fødevarer.
Formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen svarer på kritikken fra Landbrug & Fødevarer.Foto: Klimarådet
Morten Øyen

Morten er redaktør og journalist på Altinget.dk. Morten er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og har en MA i journalistik fra City University i London.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Birch Sørensen
Formand for Klimarådet

Fakta
Bland dig i debatten! 

Send dit indlæg til [email protected]

Klimarådet glæder sig over, at Landbrug og Fødevarer (L&F) har læst rapporten Omstilling med omtanke – status og udfordringer for dansk klimapolitik. I det følgende vil jeg svare på de kommentarer, som Flemming Nør-Pedersen fra Landbrug & Fødevarer fremfører i Altinget.

Klimarådet er nedsat for at komme med anbefalinger til opfyldelse af Danmarks internationale klimaforpligtelser og nationale mål. Målene omhandler alene drivhusgasudledning fra dansk grund, og derfor er vores fokus naturligvis herpå.

Det betyder ikke, at Klimarådet ikke er opmærksomme på risikoen for udflytning af fx landbrugsproduktion, som kan indebære, at den globale udledning ikke reduceres af et dansk tiltag. Derfor skriver vi også i rapporten, at regulering, der øger omkostningerne ved landbrugsproduktionen, sker mest hensigtsmæssigt på EU-niveau.

Klimarådet anerkender den svære økonomiske situation, som mange bedrifter befinder sig i, og vi understreger i rapporten, at uanset hvilke virkemidler man vælger, så betyder det ikke, at den sektor, som foretager reduktionerne, nødvendigvis skal bære den økonomiske byrde.

Peter Birch Sørensen
Formand for Klimarådet

Byrder i forbindelse med reduktioner kan omfordeles
Danmark forventes at opfylde EU-målet om en reduktion i 2020 af den ikke-kvoteomfattede udledning, men forpligtelsen vil blive strammet markant frem mod 2030. Der er dermed næppe nogen vej udenom, at landbruget vil skulle reducere udledningen inden 2030 og endnu mere inden 2050.

Derfor gælder det om at finde de bedste løsninger på, hvordan det kan ske, uden at dansk landbrug får unødigt svære vilkår.

Klimarådet anerkender den svære økonomiske situation, som mange bedrifter befinder sig i, og vi understreger i rapporten, at uanset hvilke virkemidler man vælger, så betyder det ikke, at den sektor, som foretager reduktionerne, nødvendigvis skal bære den økonomiske byrde.

I rapporten præsenterer vi en beregning af opfyldelse af 40-procentsmålsætningen i 2020 helt uden tiltag i landbruget. Friholdes landbruget, er de samfundsøkonomiske omkostninger større, men de erhvervsøkonomiske omkostninger er mindre, og beskæftigelseseffekten på kort sigt vil også være bedre.

Målsætning i 2020 kan opfyldes med få omkostninger
I vores beregninger vedrørende 40-procentsmålsætningen benytter vi ministeriernes virkemiddelkatalog. Vi er opmærksomme på kritikken af virkemiddelkataloget – og hvor ministerierne har foretaget en genberegning af virkemidler, har vi anvendt disse værdier.

Trods usikkerhed omkring tallene i virkemiddelkataloget er det vores vurdering, at konklusionen er robust, nemlig at målsætningen kan opfyldes med beskedne samfundsøkonomiske omkostninger.

Samtidig forekommer det samfundsøkonomisk oplagt at gennemføre tiltag, som reducerer drivhusgasudledningen fra landbruget og samtidig mindsker kvælstofbelastningen af vandmiljøet, så vi kommer tættere på opfyldelse af Vandrammedirektivet. På den måde slår man to fluer med ét smæk.

Landbruget kan spille vigtig rolle i omstillingen
Klimarådet lægger ligesom L&F vægt på, at landbruget spiller en væsentlig rolle som leverandør af biomasse til energiformål. Landbruget og fødevareklyngen som helhed spiller en central rolle i levering af især restprodukter som halm, husdyrgødning og slagteriaffald, der kan anvendes til fx biogasproduktion, men også energiafgrøder spiller en stor rolle til energiformål.

Klimarådets tilgang er åben og inddragende, og vi er til enhver tid parate til faglig baseret dialog om de bedste løsninger for Danmarks omstilling til lavemissionssamfund.

Vi ser frem til en frugtbar dialog med L&F, om hvordan man mest hensigtsmæssigt kan reducere landbrugets udledninger i de kommende årtier – lige så vel som med andre interessenter, der ønsker at bidrage til konstruktive løsninger på klimaudfordringerne.


Her kan du læse indlægget fra direktør i Landbrug & Fødevarer Flemming Nør-Pedersen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Flemming Nør-Pedersen

Direktør, Landbrug & Fødevarer, medlem, 2030-panelet, bestyrelsesformand, Fødevarebanken
civilingeniør, hd (CBS 1994)

Peter Birch Sørensen

Professor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet
lic.polit. (Københavns Uni. 1985), cand.polit. (Københavns Uni. 1980)

0:000:00