Kronik

Knud Vilby: Regeringens ghettoudspil ligner apartheid

KRONIK: I anledning af FN-dagen mod racisme giver Knud Vilby en bredside til regeringens ghettoudspil. “Vi er ikke længere lige for loven,” skriver han.

Engang så vi mod udlandet på antiracismedagen. Nu behøver vi ikke kigge så langt efter racisme, mener Knud Vilby. Her billede af segregerede toiletter i Sydafrika under apartheid.
Engang så vi mod udlandet på antiracismedagen. Nu behøver vi ikke kigge så langt efter racisme, mener Knud Vilby. Her billede af segregerede toiletter i Sydafrika under apartheid.Foto: AP/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Knud Vilby
Journalist

Samfundet er blevet mere kompliceret end nogensinde, og det er vigtigt at holde fast i nogle enkle grundlæggende sandheder:

  • Vi er alle lige for loven, den skelner ikke mellem høj og lav.
  • Vi har lige rettigheder som mennesker, der lever i det samme samfund. Vi diskriminerer ikke.
  • Vi har tolerance og overskud i forhold til de svage og dem, der har det vanskeligere end os selv.

Det burde være selvindlysende, og specielt for de første to punkters vedkommende er der tale om enkle og juridisk funderede sandheder.

Men dagens virkelighed er en anden – og den er skræmmende.

Jeg siger ikke apartheid om det, regeringen er ved at indføre i Danmark, men jeg siger, at der er noget, der ligner.  

Knud Vilby
Journalist

Vi er ikke længere lige for loven.

Forskelsbehandling er officiel politik
Med regeringens ghettoudspil lægges der op til politisk besluttet forskelsbehandling. En særlig gruppe mennesker, der bor i særligt udsatte kvarterer, straffes op til dobbelt så hårdt som resten af befolkningen for samme forbrydelse.

Samme forbrydelse, men dobbelt straf, specielt hvis du i forvejen er dårligere stillet. Og de skal ikke kun straffes hårdere i tilfælde af meget alvorlig kriminalitet. Regeringens udspil på dette område omfatter også brugstyverier og hærværk.

Jeg har prøvet at komme i tanke om andre samfund, der systematisk og med en eller anden slags lov i hånden har forskelsbehandlet grupper i sin egen befolkning. Det land, der først dukker op i hukommelsen, er Sydafrika under apartheid. Her blev de dårligst stillede med de færreste rettigheder også underlagt særlige regler og straffet ud over alle grænser.

Jeg siger ikke apartheid om det, regeringen er ved at indføre i Danmark, men jeg siger, at der er noget, der ligner.

Det ligner også racisme. For udspillet er en del af et ghettoudspil, og det regeringen kalder ghettoer har en overvægt af ikkevestlige indvandrere og efterkommere. Meningen er ikke at ramme etniske danskere.

Flere pligter, færre rettigheder
Gode gamle begreber som ret og pligt dyrkes politisk i disse år. Og det er som udgangspunkt fint nok: ”Gør din pligt og kræv din ret”.

Problemet er, at man gerne vil øge pligterne og reducere rettighederne. På det store plan har det været regeringens mål at få svækket Menneskeretskonventionen en smule, og på det individuelle plan fratage mennesker rettigheder. Mennesker, der er underlagt en anden og skrappere straffelovgivning, end jeg er, selvom de bor i samme land, har fået frataget rettigheder.

Politikere inklusive ministre siger i dag højt, hvad politikere for 20 år siden knapt turde tænke. Der er sket et skred i holdninger og moral i ledelsen af samfundet.

Danmark har da bestemt problemer. Vi har både rige og fattige parallelsamfund, vi har måske ghettoer, og vi har kriminalitet og bander. Men læser man kriminalstatistikken kan man også se, at kriminaliteten på mange områder er faldende.

Der er meget, der er gået rigtig godt, og vi kan stadig være trygge. Politisk er der er en interesse i at piske en stemning op og fortælle, at alt er gået galt. Men det passer ikke.

Med politisk bestemt ulighed og indskrænkning af rettigheder går det også skidt med tolerancen og overskuddet til at tage sig af dem, der har det svært. Og vi får med sikkerhed et mere polariseret samfund med flere mennesker, der aktivt tager afstand fra det Danmark, vi sammen skulle værne om.

Det moralske kompas peger på os selv
Det danske samfund har historisk oplevet situationer, hvor politikere med et etisk og moralsk kompas kunne vise vej og være med til at få en befolkning til at tænke lidt større og lidt mindre egoistisk.

I dag må man sætte sin lid til, at aktive grupper rundt i befolkningen – og heldigvis er der mange – på sigt kan være med til at være en slags moralsk kompas i forhold til dem, der bestemmer. Vi må håbe, at de kan få samfundets ledelse til igen at følge et moralsk kompas.

Der var engang, hvor vi i forbindelse med FN’s anti-racisme-markering med selvtilfredshed så ud over vores egne grænser og med forargelse tænkte på racisterne og de intolerante i andre lande. I Sydafrika og i USA for eksempel.

I dag må en debat om racisme nødvendigvis handle om, hvordan vi selv håndterer problemerne. Og vi er nået langt i den forkerte retning, når en regering beder Folketinget om at vedtage regler, der bevidst og med hensigt gør folk ulige i forhold til loven og indskrænker rettigheder.

Dokumentation

International dag mod racisme

21. marts er FN's internationale antiracismedag. Formålet med dagen er at sætte fokus på de negative konsekvenser, som racisme fører med sig. Dagen blev udråbt i oktober 1966.

Datoen, 21. marts, blev fastlagt med reference til den såkaldte Sharpville-massakre i Sydafrika i 1960, hvor politiet dræbte 69 sorte demonstranter. Dagen markeres med demonstrationer og debatmøder i hele verden.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Knud Vilby

Fhv. chefredaktør, Information, journalist og forfatter
journalist (Møns Folkeblad 1960)

0:000:00