Kommuner vil bruge færre penge på børn, mens de får ekstra penge til minimumsnormeringer
Faldende investeringer i børn er et udtryk for ærgerlig tendens siger formand for BUPL. Kommunerne lader samlet set ikke budgetterne til børn og unge følge børnetallet, viser Altingets opgørelse.
Chris Lehmann
Redaktør
Kim Rosenkilde
RedaktørKommunerne forventer at bruge færre penge per barn, i 2023, mens de får ekstra finansiering af staten til at indføre minimumsnormeringer.
Det viser beregninger Altinget har lavet på baggrund af kommunernes samlede budgetter.
Kommunernes udgifter til børnepasning har været stabile på 29,5 milliarder kroner siden 2020, men der kommer flere børn til at deles om pengene.
I gennemsnit bruger landets kommuner 572 kroner mindre pr barn i 2023 end i 2022, når man korrigerer for inflation.
"Jeg synes, det er en rigtig ærgerlig tendens. Det bekræfter selvfølgelig bare endnu en gang, hvorfor det er så vigtigt, at vi har minimumsnormeringer, som en gang for alle lægger en bund under børneområdet, fordi det på den måde bliver et værn mod den eventlige sparespiral, som vi ser på børneområdet," siger Elisa Rimpler, formand for pædagogernes fagforening BUPL.
Børn
55 af landets kommuner bruger færre penge per barn i 2023 end i 2022.
Det sker, mens skæringsdatoen for hvornår landets kommuner ved lov skal overholde minimumsnormgeringer nærmer sig.
Det er 1. januar 2024. Herefter skal normeringerne i daginstitutionerne være en voksen per tre barn i 0-3-årsalderen og en voksen til seks børn i 3-6-årsalderen.
Christiansborg
