Thomas Larsen: Kun Løkke kan navigere sig styrket igennem SVM-forlisets rørte vande

Fra sin base på Asiatisk Plads i København rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen konstant ud på missioner over det meste af kloden – men han formår alligevel at være en aktiv frontmand for Moderaterne på Christiansborg.

Omkring ham arbejder flere partifæller i rollen som ministre med ansvar for blandt andet kulturpolitikken, klimapolitikken, undervisnings- og forskningssektoren samt ældreområdet. De er med til at sætte dagsordener og gøre Moderaterne til et synligt parti.

Når politikere fra de øvrige partier drømmer om nye regeringskonstellationer og spekulerer i bogstavkombinationer, ja hvem står så i centrum? Ja, det gør såmænd Løkke og Moderaterne.

Virker det bekendt? Ja, for tidligere besad toppolitikerne fra Radikale nøjagtig den samme eminente evne til at vinde indflydelse og placere sig selv i så vigtige positioner, at rød og blå blok konstant forsøgte at vinde dem over.

I dag har Løkke sat sig tungt på den position, og dét er måske den vigtigste observation i forbindelse med Moderaternes årsmøde i weekenden: Løkke er blevet manden i midten.Med Martin Lidegaard i front sidder Radikale selvsagt ikke bare på deres hænder og ser til. De kæmper for at gøre sig spilbare. De er gået ind i KLAR-alliancen sammen med de Konservative og Liberal Alliance til den ene side, mens de plejer relationerne til Socialdemokratiet og SF til den anden side. Men det er op ad bakke for Lidegaard.

Til højre findes der ikke mange borgerlige politikere, der for alvor tror på, at de Radikale vil springe ud som sande samarbejdspartnere. Og til venstre har SF-leder Pia Olsen Dyhr ikke glemt de traumatiske år, hvor partiet blev godt og grundigt ydmyget af Radikale i løbet af SRSF-regeringens korte levetid.

Den periode har S-toppen heller ikke glemt. Og de husker i øvrigt også kun alt for godt, hvordan Martin Lidegaard i 12. time i december 2022 sprang fra regeringsforhandlingerne kort før dannelsen af SVM-regeringen, og i dag har ingen af de ledende socialdemokrater ret stor lyst til at blive afhængige af den lille radikale folketingsgruppe.

Lars Løkke Rasmussen har genindtaget sin plads som en af de mest centrale aktører på Christiansborg.

Thomas Larsen

Når de øvrige partiledere iagttager Lars Løkke Rasmussen, kan de bestemt også opremse mange forbehold overfor ham og hans parti, både politisk og personligt. Men pointen er, at de gerne vil gøre forretninger med ham, og at de bejler aktivt til ham.

Senest har Pia Olsen Dyhr åbnet for, at Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne kan indgå i en rød regeringskonstellation efter næste valg. I et interview i Altinget fremhævede hun, at han på afgørende politiske områder har skiftet kurs politisk, og at han ligefrem har gennemlevet en egentlig reformation.

Men også fra blå blok udgår der jævnligt invitationer til Løkke. Her er håbet, at Moderaterne – sammen med Venstre – vil vende hjem til den borgerlige lejr, når SVM-regeringen en dag er fortid. Deres analyse er, at Løkke bliver meget svær at komme udenom, hvis de skal vinde regeringsmagten.

Betyder det så, at alt er ideel lykke i Moderaterne? Nej, naturligvis ikke.

SVM-regeringen er mildt sagt ikke blevet en folkelig succes, og på Christiansborg tror kun de færreste på, at den vil fortsætte efter næste valg. Det går også trægt med at bane vej for de stort anlagte reformer, der ifølge Løkke skal være med til at forny velfærdssamfundet og give den enkelte borger en bedre service.

Hos Moderaterne håber man, at sundhedsstrukturkommissionen under ledelse af Jesper Fisker vil udarbejde et oplæg, der kan bruges som afsæt til at lave en dybtgående reform af en sundhedssektor, der er udfordret på mange fronter. Men indtil nu har SVM-regeringen ikke været en reformmotor.