Lisbeth Knudsen: Postfaktuel plat og politisk populisme

KLUMME: Før spurgte man eksperter, når politikerne ikke kunne finde svarene, men i dag er tendensen hos populister som Farage, Trump og Le Pen at opfinde egne facts, skriver Lisbeth Knudsen. 

Den britiske folkeafstemning om at forlade EU har ikke alene helt konkrete storpolitiske og historiske konsekvenser, der udfordrer såvel sammenholdet i Det Forenede Kongeriges fire dele som den europæiske selvforståelse af et på mange måder succesfuldt EU-projekt. Et projekt med de udfordringer og skavanker, som den slags ambitiøse, internationale samarbejder altid vil have, men også et projekt med klare succeser.

Folkeafstemningen i Storbritannien blev også et utvetydigt vidnesbyrd om tre andre vigtige og bekymrende tendenser i vores samfund.

  1. At drømmen om informationssamfundet med det oplyste folk, rationelle politiske beslutninger byggende på masser af data, masser af facts og masser af erfaring og ekspertise, som herefter indgår i en politisk proces med forskellige tolkninger, løsninger og holdninger, ser ud til at blive erstattet af et postfaktuelt demokrati. Et demokrati, hvor det giver pote hos vælgerne at lægge eksperterne og eliten, de gamle politiske partier, storfinansen, de globale virksomheder og internationalt samarbejde for had, hvorefter det står enhver frit for uanfægtet at forme sin egen virkelighed baseret på følelser, demagogi og frygt.

  2. At vi nu reelt har en ny opdeling af befolkningerne i Europa. På den ene side står de, der føler sig magtesløse over globaliseringen, som protesterer mod udvandingen af de nationale værdier og den nationale kontrol, som reagerer stærkt på udfordringen fra indvandringen og frygten for at miste eget job, og som er fremmede over for digitaliseringens invasion af både arbejdsliv og privatliv. På den anden side af dem, der ser mulighederne i det internationale, det grænsebrydende, det digitale og det multikulturelle.

  3. At de sociale medier forstærker tendensen til populisme og ikke kvantificerbare folkelige understrømme præget af frustration – ja ligefrem fremmedhad og ekstremisme. De sociale medier skulle jo være drømmen om den demokratiserede og ufiltrerede ytringsfrihed, hvor den åbne debat skulle være den selvkontrollerende faktor, men sådan er det ikke. Ingen overkommer at efterprøve og kontrollere sandhed og løgn på de sociale medier. Derfor er der alt for meget nonsens, som får lov til at passere uimodsagt og danne grobund for alle mulige myter og vandrehistorier. En ideel grobund for den politiske populisme og for en helte- og skurke-dyrkelse, der bliver meget nærgående grænsende til det personlige.

Det sande folk
Det er frygten for fremtiden, der giver magtesløsheden. Populisterne spiller på frygten og på illusionen om at tage kontrollen tilbage, som det hed i den britiske kampagne for at forlade EU-samarbejdet. Tage magten tilbage fra hvem? Fra briterne selv, som har været en del af EU i 43 år? Eller fra hvem ellers?

Populisterne spiller på at være de sande talsmænd for det sande folk. Dem, der i modsætning til andre, udfører et ærligt arbejde og ved, hvor skoen trykker ”ude i virkeligheden”. De spiller på at gøre op med elitens alliance mellem eksperter, politikerne og medierne. De tegner et billede af, at i elitens alliance hytter de eget skind, og de lykkes i hvert fald ikke med at give den menige mand jobsikkerhed, fremtidshåb og et bedre liv.

I det postfaktuelle demokrati kan man som populist komme langt på literen og i vælgertilslutning ved at udvælge sine egne sandheder og sine egne kendsgerninger og hamre løs på de følelsesmæssige strenge helt ind i hjertekulen på vælgerne. Kendsgerninger erstattes med opportunistiske fortællinger. Og ligegyldigt hvor mange gange medierne laver fakta-tjek på sådan en populistisk taler, og eksperterne nedgør indholdet, så er det lige meget. For medierne er en del af magten, og eksperterne er med i samme båd og taler samme indforståede sprog som politikerne og medierne, så derfor er de pr. definition ikke troværdige. Det er aftalt spil for galleriet for at narre det sande folk.

En fornemmelse af politisk magtesløshed over de globale udfordringer blev en cementeret kendsgerning hos en stor del af befolkningerne i Europa og USA under finanskrisen. Her blev det tydeligt for enhver, at nogle andre end de folkevalgte politikere havde styret økonomien i sænk, og de seneste historier om det store læk af Panama-papirer bevidnede blot, at de store og rige kan unddrage sig skattebetaling og opbygge skjulte formuer. Godt hjulpet af de banker, som politikerne måtte redde under finanskrisen, for at vores samfund ikke skulle bryde helt sammen.

En stor del af befolkningen har mistet troen på, at de gamle partier har løsningerne på udfordringerne og derfor vandrer de ud på fløjene til forskellige populistiske partier. Indvandringen får skylden for problemerne, selv om den på mange måder udfylder et hul i arbejdsmarkedet, som ingen andre vil udfylde. Politikerne taler om at kontrollere indvandringen, men alle almindelige vælgere kan godt se, at det er fiktion, hvis bådene først er på vej over Middelhavet, og de næste millioner af mennesker sætter sig i bevægelse fra Syriens nærområder eller fra Afrika.

Før spurgte vi eksperterne, når politikerne ikke kunne finde svarene. Nu er tendensen hos populister som Nigel Farage, Boris Johnson og Donald Trump, Marine Le Pen eller Geert Wilders at opfinde egne facts og plukke delresultater og udsnit af virkeligheder ud for derefter at servere dem med stor oratorisk kraft og pågående stil som nye kendsgerninger.

Råbe-demokrati
Midt i at vi skal finde en ny model for det fremtidige europæiske samarbejde, der forenkler, afbureaukratiserer og medinddrager befolkningerne i EU, så skal vi også finde en vej til at gøre op med, at alle argumenter er lige værdifulde og lige gode i en debat, og at populisterne får lov til at løbe med halve sandheder og hele løgne, og med at politikerne får lov til at slippe alt for let med nogle svar.

Hvordan kunne brexit eller leave-kampagnen få lov til at slippe helskindet og sejrende ud af folkeafstemningen i Storbritannien uden at have en plan for, hvad der skulle ske, hvis de faktisk vandt? Det burde jo ikke kunne ske. Men når nogen slår sig op på at repræsentere det sande folk og banker løs på EU, som om det var skabt af nogen skøre romere fra en berømt tegneserie og ikke f.eks. af briterne selv, så kræver det, at nogen tør udfordre populisterne med stærkere argumenter og måske ikke mindst stærkere følelser og lige så appellerende talere.

Der må være en helt anden åbenhed og transparens i de politiske beslutningsprocesser og i de politiske diskussioner, så populisterne ikke kan spille på, at magten foregår bag lukkede døre og nedrullede gardiner. Der må være et andet og mere direkte møde mellem politikerne, eksperter og medier, hvor også eksperterne tager ansvar for at bringe urigtigheder frem i lyset.

Fra at være et forholdsvis oplyst demokrati i informationsalderen, er vi blevet til et råbe-demokrati i den postfaktuelle tid, hvor eksperter, indsigt og erfaring kastes i papirkurven til fordel for følelser, frygt og nationalromantik. Den britiske folkeafstemning har givet os det hidtil mest klare vidnesbyrd om, hvor vi er på vej hen. Sagt med stor beklagelse. Vi må bygge en bro mellem globalisterne og lokalisterne hurtigst muligt og tage opgøret med populisterne på fremmarch.

---
Lisbeth Knudsen er formand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Det Kgl. Teater samt direktør og chefredaktør for Mandag Morgens danske aktiviteter. Hun har været ansvarshavende chefredaktør for Berlingske og koncernchef for Berlingske Media i otte år. Før det var hun bl.a. nyhedsdirektør i DR. Hver anden fredag skriver hun en klumme i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Lisbeth Knudsen: Det herreløse EU-projekt Lisbeth Knudsen: Det herreløse EU-projekt Næste artikel Lisbeth Knudsen: Tænk DR helt forfra Lisbeth Knudsen: Tænk DR helt forfra
  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Økonom

    Medierne har sovet i timen

    Medierne har hovedansvaret for miseren. De medier som i årevis stille og roligt har ladet kvaliteten sive for i stedet at heppe på alle disse populister.

    Medierne løber over med rørende historier om Boris Johnson. Men magen til landsbytosse skal man lede længe efter. Medierne har givet ham plads i stedet for at stille ham til ansvar.

    Medierne, inkl. Lisbeth Knudsen, har alt for travlt med at kritisere de fællesskabsfinansierede medier for at forsøge at gøre deres job. Hun glemmer helt at hun indtil fornylig var chef for et medie som er gledet fra ambitiøst til følgagtigt.

    Medierne skulle have fejet for egen dør mens tid var. Nu er det for sent.

  • Anmeld

    Bjarne Binee Jørgensen

    De rigtige meninger

    "Før spurgte man eksperter, når politikerne ikke kunde finde svarene"
    I dag er vi så heldige at vi har journalisterne til at fortælle os de rigtige svar baseret på deres egne holdninger. Svarerne får journalisterne bekræftet ved at spørge andre journalister, der overraskende nok mener det samme som spørgeren.
    Hvis vi alle bare lyttede andægtigt til journalisterne, så ville vi alle mene det rigtige, gøre det rigtige og stemme rigtigt ved alle valg.
    Hvad skulle vi dog gøre hvis vi ikke havde journalisterne til at fortælle os hvad der er rigtigt? Skulle vi begynde at tænke selv? Nej. det ville da være for uhyggeligt. I hvert fald for journalisterne.

  • Anmeld

    søren Møller · landsformand DGI

    Super god klumme - som satidig er en del af problemet

    Det er en super god klumme - med rigtige gode pointer. Den mangler måske kun at pege på det forhold , at en stadig større del af debatten i medierne handler om debatten, fremfor de politiske sagforhold.
    Hvis vi skal redde EU - og det håber jeg sandelig at vi kan, så skal vi udfordre kritikkerne på at konkretisere deres kritik. Og vi fortalere skal tage fat i de konkrete problemer.
    Vi må tage fat i forholdet mellem EU's ydre og indre grænser. Den nuværende grænsekontrol ser ikke ud til at være et problem for det indre marked - og i ordenshåndhævelse har chekpoints altid været et brugbart og redskab.
    Jeg kan ikke vurdere effekten i forhold til omkostningerne. Men det skaber tryghed i befolkningen - og hvis den er permanent ; beskæftigelse i udkantsområder ! Så man kan godt have et fælles indre marked selvom om grænserne bevogtes i et vist omfang.
    Det fører til det næste - behøver arbejdskraftens fri bevægelighed at forstås som borgernes frie bevægelighed ? Der er en folkelig modstand med tyveknægte og tiggeres frie bevægelighed, hvor i mod udlændinge, som ar bejder på samme overenskomst vilkår er meget mere velkomne.
    Hvis EU finder løsninger på de to områder, så vil meget være nået.


  • Anmeld

    inge sloth

    Trumf eller Trump?

    Lisbeth Knudsen mener vel Trump, men staver den amerikanske rigmand og populists navn med -f. Måske han har en trumf gemt i ærmet?

  • Anmeld

    Robert Kristensen

    Elitens Bannerfører

    Lisbeth Knudsen er eksponent for:alt for meget nonsens, som får lov til at passere

  • Anmeld

    søren Møller · landsformand

    Personangreb fortæller som regel mest om afsenderen.

    Når man læser Bjarne og Roberts kommentarer, så kommer jeg til at tænke på historikeren Palle Lauring, som en gang sagde, at personangreb i læserbreve som regel altid sagde mest om afsenderen.

  • Anmeld

    per kanlund · Orakel

    Løkke

    Mener du har glemt Danmarks dårligste Statsminister ever, Lars Løkke Rasmussen, han er da manden med flest floskler og spin, samt manden bag nedbrydningen af demokratiet i Danmark.

    Prøv og følg op det det, eller er det også flygtninge og arbejdsløses skyld???

  • Anmeld

    Flemming Nakinge Nielsen · Skærsliber

    Dansk Dobbeltstandart.

    Hvorfor nævnes DF ikke i den forbindelse? og S og V der er nationalister her hjemmen og bekæmper den i EU.

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Økonom

    At vedgå sit ansvar

    Søren Møller du skyder forbi målet. Lisbeth Knudsen har i årevis kørt klummer hvordan hun forsøger at snakke udenom.

    Hun er en af de alvorligst ansvarlige for kvalitetsnedgangen i den danske presse. Hun har som andre i årevis holdt hof med populister som Jens Rode, Johanne Smidt Nielsen og Anders Samuelsen. Jeg har svært ved at forstå at hun er ude af stand til at se splinten i sit eget øje.

    Det synes i det mindste som om at der er gået en prås op for Lasse Jensen. Meget sent naturligvis, han har ikke længere noget andet end et plettet image at forsvare.

    At du skamroser Lisbeth Knudsen er naturligvis din egen sag. Jeg havde gerne set en personlig bekendelse til sit ansvar. Det var jo det vi andre lærte af præsident Richard Nixon.

  • Anmeld

    Robert Kristensen

    søren Møller

    Prøv at læse min kommentar igen og hæft dig ved at det er Lisbeth's egen formulering::alt for meget nonsens, som får lov til at passere.Hun mener kritikken af EU er nonsens.Det sætter hende i det lys du prøver at opkaste mod mig!

  • Anmeld

    Peter Ole Kvint · omnilog

    Sandhed?

    Er der nogen som har hørt sandheden fra en politiker?

    Prøv at læse bøgerne "Lyveskolen" og "De svarer ikke"

  • Anmeld

    Søren Degnbol · Strandskade

    Stikordet er Postfaktuelt plat!

    Det er naturligvis spændende når der endelig forekommer et journalistisk arbejde der er udfordrende og værd at læse, også selv om man i flæng er uenig i de påstande og del-konklusioner der gøres men altså også i flæng henter inspiration fra.
    Og ja, denne kommentar er jo et udtryk for en effekt af det postfaktuelle demokrati, båret af informationssamfundets muligheder! Hvilket i andre sammenhæng end i denne artikel, postuleres at være omkostningsneutralt at gøre gældende! En lidt frimodig påstand, idet emnet og substansen heri er under lup. Såvel som afsender af meningsytringen i et tillempet objektivt/ subjektivt omfang stiller sig til offentlig skue! På den konto foregår der en mobilisering af oplysninger, i flere tilfælde akkumulerede oplysninger og dermed ønsket om i et hvis omfang at udøve påvirkning i en eller anden retning! Politik, som i dette emne, består jo i den yderste konsekvens af hvad du gør og hvilken gestus hvormed du deltager i samfundet, mere end det talte ord, og de skrevne må nødvendigvis have en forrang for det talte, da man kan henvise til og dokumentere det.
    I denne artikel er opmærksomheden ikke rettet mod mediernes rolle for og medvirken til indtrykket af det ”postfaktuelle plat ” Altså igen det ”omkostningsneutrale” element.
    En væsentlig faktor i f.eks. Brexit -dækningen er udeladt og det undrer, såre!
    Der er ellers nok at tage fat på, da det samlede journalistiske indtryk i det danske medie billede, undtaget Information har været præget af ”genfortællinger” hele tiden med reference på reference (Ansvarligheden for de påståede oplysninger fortaber sig) tilsat billede -tilpasninger og forvrængede overskrifter der twister virkeligheden.
    Da medierne under et, er den travle danske befolknings platform for stillingtagen og akkumulerende faktor i holdningsdannelsen er dette, hvis jeg har ret, en skærpende negativ faktor i en postfaktuel demokratisk terminologi. Derfor i relation til kommentaren om Råbe-demokrati, den hvor der inviteres til et opgør med ”at alle argumenter er lige gode i en debat”, er den journalistiske platform og det undersøgende, dokumenterende arbejde afgørende for sagligheden i vi borgeres viden og dermed er det ikke nok med subjektive genfortællinger!
    Endelig, ”leave” stemmerne desavoueres såvel som motiverne for et leave! Der indirekte gøres til historisk, samfundsorienteret uvidende viljeløse Zombier, der sluger de populistiske og halve eller hele usandheder råt!? Informationssamfundet har altså taget et tigerspring i den mellemfolkelige videns masse også i UK Dertil har ”leave” ånden ligget latent i over 30 år og nu nået topmålet!
    Man kan også undre sig over hvad en ”globalist” er for en størrelse og hvorfor en sådan er saliggørende i demokratisk og kulturel forstand? Mig bekendt der er berejst og elsker varieteten i folkeslag og kulturer er det et lidt uhåndterligt prædikat. Ja altså udover at det dækker over mennesker der flytter sig med stigende fart rundt i verden og lander i tilpasnings krævende love, demokratisk og kulturelle spilleregler, der skal efterleves uden mulighed for at interagere på demokratisk niveau! Men hvad er særligt?

  • Anmeld

    Børge Hansen

    Opbrugt taletid

    Har Claus Sønderkøge ikke opbrugt sin taletid?

  • Anmeld

    hans pedersen

    LAD TIDEN TALE !!!!!......

    Vi lever i brydningstid , hvis England bliver den store taber - og det tror jeg desværre for dem , så vil EU vinde over alle dem der ikke kan tage det sure med det søde , jeg håber og tror at EU vinder over STEMMERYTTERNE !!!!.....hp.

  • Anmeld

    ulla enevoldsen

    Postfaktuel eller postdemokratisk?

    Det der med postfaktuel er simpelt hen så langt ude et begreb. Ikke mindst fordi den demagogiske kultur og retorik blandt politikere- om noget - længe har været så gennemgribende postfaktuel og postdemokratisk, at man må fortvivle. Når nu befolkningen så erkender, at man ikke stole på hvad store dele af politikerne siger, at de netop taler usandt, spinner og fordrejer, så peger establishment fingre af befolkningens sunde skepsis, så er er det pludselig befolkningen, der er dum (postfaktuel). Så man siger i virkeligen: 'I, kære befolkning, har ikke forstand på jeres eget liv, det har vi, der er klogere end jer'. Men hvem er det der har oplevet tilbagegang, demokratisk og økonomisk, de sidste 20 år? Den almindelige befolkning.
    Jeg vil, som meget EU skeptisk gerne vide hvorfor EU skulle være så fantastisk, når man kan forhandle TTIP og TISA bag lukkede døre (og måske vedtage bag lukkede døre) og have en skattefifler som kommissionsformand i EU. En skattefifler ved navn J. C. Juncker, der i øvrigt gerne vil straffe dem, der opdager de store drenges skattesnyd.
    Og det helt afgørende for modstanden og det postdemokratiske ved EU: den neoliberale økonomiske politik er nedfældet i traktaterne. Man kan derfor ikke lige lave det om, vi er bondefanget til at føre en bestemt ødelæggende politik, så længe vi abonnerer på EU's traktater.

  • Anmeld

    merethe hansen

    knudsens krampetræknnger

    -et postfaktuelt demokrati- siger Lisbeth. Javel ja. Vil denne størrelse så f.eks. også brøle den totalt i Mellemøsten m.m., eller er det kun de Lisbethtyper tilbage, der jo først gjorde det, og jo nu nok vil gøre den slags igen. Panamapapers, luxemborgmodeller, transfer pricing, massivt lort i lægemiddelbranchen, dødens købmænd, Halliburton, finanskrise, snyd i eurostat, korruption i fonde, snyd i FN programmer, løntrykkeri, finanspagt og stabilitetspagter forkert skruet sammen, etc. etc. osv. osv.
    Øhhh......postfaktuelt demokrati, med Lisbeths prædikat, kan jo sådan set ikke gøre det værre end Lisbeths pseudooplyste konstruktion bagudset.
    Og jeg er i øvrigt hamrende træt af prædikater som f.eks. ordet populisme, jo hovmestrerende antydende det bondskjævne eller udannede eller uintelligente. Man er i gang med at lave en superstat med europopulus, men tillader sig, aldeles paradoksalt, at bruge ordet populisme prædikaterende negativt. Absurd. Svarer lidt til at bruge ordet nationalisme negativt, men samtidig sige, at noget er udansk. Det er jo antitetisk.
    Og hvad er antonymet til populisme? Ikke at tænke på folket? Så skal de vel ikke underskrive dokumenter som politikere og ministre gør, når de kommer ind på tinge.
    Og hvis man ikke de facto er i gang bare at skabe en større stat end nationalstaterne, så kan EU jo vel udvides til hele kloden med nyt navn? Måske skulle I allerede nu tænke på et nyt navn såsom GU-globalunion, fordi I er vel ikke regionale og lokale vel, tænkende især på europæisk populus? Og hvis vi så får denne, er kloden så ikke bare en stor stat? Og var det ikke netop nationalisme I var imod?

  • Anmeld

    Vagn Koch Jensen · civiløkonom

    Hold da op

    Jeg skal ellers love for ,at nogle får luftet sig over Lisbeth Knudsens kronik. Jeg er stort set enig med hende. Briteren har begået det 21 århundredes største selvmål. Når Nigel Ferage skriger "we want our country back" må man spørge sig. Fra hvem? Der er jo ingen der har besat landet siden vikingetiden. Eller som kommisionsformanden forleden påpegede overfor David Cameron "når den britiske presse og politikere i årevis har fortalt befolkningen, at alt skidt kommer fra Bruxelles, må I ikke blive overrasket, hvis de tror på jer" Resultatet bliver et fattigt Storbritannien uden Skotland og muligvis også uden Nordirland. Hold da op - hvor David Cameron dummet sig ved at udskrive den folkeafstemning for at sikre sit eget genvalg sidste år. Han har tabt alt på gulvet og historiens dom over ham bliver hård og med rette.

  • Anmeld

    merethe hansen

    ...

    FTSE 100
    De britisk aktier ligger på højeste niveau siden august sidste år....

  • Anmeld

    Robert Kristensen

    På pletten din kommentar.

    Postfaktuel... er "newspeak" .I realiteten er den malstrøm af løgnagtig propaganda, de magtfulde udspyr for at bevare magten, udtryk for magthaverne effektivitet i at sprede kæmpe løgne.Et gennemsnitsmenneske vover aldrig at mistænkeliggøre magthaverne for de samme beskidte motiver,han selv er i besiddelse af.
    MVH
    Robert

  • Anmeld

    merethe hansen

    overlærerinden

    Ordet postfaktuelt implicerer vel, at der var et forudgående stadie med det faktuelle. Mon ikke ordet data skal i anførelsestegn, det skal det jo ofte. Det ville du vide, hvis du var oplyst. Alle os... åbenbart postfaktuelle typer.......... burde købe britisk fra nu af. Det må skræmme nogle euroredebyggere, hvis det rent faktisk går økonomisk godt i England ad åre. Og hvis de rent faktisk får immigrationen ned, så kommer der jo flere i stedet på kontinentet, hvilket igen så laver rav i både landsparlamenter og europarlamentet.
    Skulle en postfaktuel komme Jer dataglade i møde, så ville jeg nok pr år gradvist nedsætte fondsbudgetter etc., for at reparere et korruptions og bureaukratiimage. Dertil vil jeg nok kigge på arbejdskraftens fri bevægelighed og lade nationalstater kunne styre i al fald noget af den så de ikke taber afstemninger i nationale parlamenter....eller taber folkeafstemninger. Løntrykkeri m.m.......hvad fanden tænker I, når det er et samarbejde mellem selvstændige stater. Fælles flygtninge og immigrationspolitik vil også være dødsdommen for EU sammen med alt det andet. Tro mig. Men forstsæt bare. Hvis I tør.............................miste det hele.

  • Anmeld

    merethe hansen

    .....

    Lisbeth Knudsens pirat arrrrrrgumenter er meget gode at sammenstille med Asger Aamunds i Berlingeren i går : http://www.b.dk/kommentarer/vi-ligger-som-vi-har-redt

    I øvrigt: Ef og EU tilhængere har jo fået så meget gennem årtierne. I er sgu ret dårlige tabere nu, og det ville klæde Jer, at gøre store indrømmelser til de andre sider. Det er også deres tur til at få noget. At I netop kun gav dem afgnavne gnallinger blev ris til egen røv nu, og det kan godt gå hen at blive stort piskeris til egen røv, hvis I stadigvæk kun giver dem gnallinger.



  • Anmeld

    Ole Valentin · UK Dane

    ...og dem, jer er ueng med, maa vaere populister!

    Det er noget af en forenkling at give Nigel Farage aeren for udfaldet af folkeafstemningen. Den blev vundet af en meget bred koalition, som daekker alle sociale skel. Faa dage forinden fik den et hjaelpende skub, da baade the Sunday Times og the Daily Telegraph meldte sig under fanerne. Begge disse haederkronde aviser ville ligesaa noedig klassificeres som populistiske som f eks Berlingske Tidende eller Jyllands-Posten.
    Naar man vil latterliggoere et udfald, som man er uenig i, er det fristende at opfinde en aabenlyst negativ faellesnaever. Men for at det skal virke, maa man imidlertid ignorere nogle kendsgerniger, her f.eks. at hele 42% af den typisk veluddannede og velinformerede socio-oekonomiske AB-gruppe stemte Leave.
    Skyd gerne skylden paa den hoejroestede poebel, men anerkend venligst, at ogsaa besindige mennesher finder, at EU er syg og daarlig og skal reformeres fundamentalt, foer utilfredsheden med dets institutioner kan forstumme

  • Anmeld

    Thomas Rasmussen · Kandidat

    Rammende beskrivelse

    Enig. Det er vel, som andre kommentatorer påpeger, den grusomme reaktion på finanskrisen, som omsider sker. Alle dem der mistede boliger, job, kapital, status m.m. stemmer nu med hjerne, ja selv fødderne på autopilot. De føler ikke, at eksperter og de etablerede politikere har hjulpet dem. Nogen skal have skylden. Det er den digitale tidsalders version af 1920'ernes og 1930'ernes Europa. Det er uhyggeligt, og vi har har god grund til at være bekymrede.

  • Anmeld

    Torben Groth

    Islamisering

    Her er så endnu en journalist der går ind for islamisering. Hvornår begynder danske journalister at kæmpe for danskerne og Danmark

  • Anmeld

    Peter Ole Kvint · omnilog

    Misforståelse

    I et demokrati er det middelklassen, som styre landet. Og middelklassen i England har haft økonomisk tilbagegang i EU. Det ville de måske også have haft uden EU. Men middelklassen ville ikke være truet på deres levebrød af billig arbejdskraft fra andre dele af EU, hvis England havde været uden for EU.

  • Anmeld

    Ejvind Krarup Jensen · Omsorgsfuld bidragyder til den fælles fortælling

    Det kan godt gå briterne godt, men småt

    Ganske flot klumme. Stærk i udtrykkene og næsten uafrystelige metaforer. Som enkelte kommentarer efterfølgende har peget på, er det ikke sikkert, at det britiske exit ender med britisk fallit. Omend det p.t. der ud til at det britiske bliver mindre. Hvor glædeligt for Skotland, hvis man her slipper ud af 'dumhedens domæne'. Det er også af flere kommentarer bemærket, at fraværet af danske demagoger ikke klær klummen. Dansk Folkeparti og Enhedslisten i uhellig alliance - begge fornægtende at det europæiske fællesskab har løftet medlemslandenes økonomier og lovgivninger - ikke sjældent medlemslandenes interne politikere til trods. Med til det postmoderne hører vel også den genopståede 'klassekamp', mellem de der bestandigt evner at bevæge sig rundt, hvor de neoliberale vinde blæser mildest og de der ikke kan flytte job, penge, bopæl og post-adresse, men kun kan flytte deres kryds på en stemmeseddel når de engang i mellem bliver spurgt om et eller andet. Det skamløse ligger i, at overklassen som af Thatcher og det neoliberale slæng blev frisat for ansvar for det fælles, benyttede friheden til - ikke kun at berige sig selv, men at berøve de formueløse og forarmede. Politik er at flytte penge fra de velhavende og give dem til de der ikke har. Resten går af sig selv. Uden politik går det nok, neden om og hjem.

  • Anmeld

    Robert Kristensen

    Ejvind Krarup Jensen kommentar til..

    Det postfaktuelle demokrati står der, IKKE postmoderne.Klassekampen i DK er fortrinsvis båret af de to fløje i indvandrerdebatten.Marxistisk klassekamp er en død sild.Helt korrekt efter mit synspunkt påpeger du kernen i politik:PENGE.Et bud på hvordan pengesystemet kan reformeres a la Luther findes hos Gode Penge.dk.
    MVH
    Robert

  • Anmeld

    Ejvind Krarup Jensen

    Post scriptum

    Robert: Når man som besiddelsesløs underklasse oplever, at vejene til social opstigning lukker til, identiteten knyttet til de gamle beskæftigelsesområder er væk, deroute fra arbejderklasse til klient og samtidig SER et voksende antal polske gæstearbejdere, invandrere etc., så bliver det man SER problemet og det egentlige problem: At en stadig rigere overklasse helt har opgivet at nationalstatens økonomi og i stedet bruger ressourcerne på at 'beskytte' formuerne mod fællesskabet, så bliver dette egentligt problem væk. Jeg er vel enig i at den traditionelle marxistiske 'klassekamp' ikke er politisk italesat og at den måske ikke lader sig italesætte. Skam få den der fryder sig derved, da bevidstheden om et klassefællesskab var et bolværk mod opløsning - også den opløsning der anes forude.

  • Anmeld

    Dynes Fuglsang Hansen

    DIN norm mainstream Mean-Macine

    Nedenstående uddrag er et rigtigt godt eksempel på den retorik, som gennem så lang tid har pisset fornuftige mænd og koner af i en grad, så det kom til brexit.
    Skam tage dig Lisbeth og den øvrige mainstream mean-machine elitære presse for at bruge også denne situation til at positionere jer fordelagtigt ifht den elite I repræsenterer. Nedenstående er simpelthen for tykt: Her er i hvert fald - næh nej! - ingen fejl at finde hos lovgiverne, når det feks kommer til finanspolitik!
    Men når fænomener som Trump og Farrage mfl. dukker op, SÅ ER DE ALTSÅ IKKE ÅRSAGEN til oprør MEN SYMPTOMET på at befolkninger føler sig misbrugt af den elite, som er repræsenteret ved de politikere, den etablerede presse åbenbart skal støtte.
    Fat det dog!

    Men hvor dumme regner du os mon for at være, når du lakonisk kan skrive sådan her:
    "En fornemmelse af politisk magtesløshed over de globale udfordringer blev en cementeret kendsgerning hos en stor del af befolkningerne i Europa og USA under finanskrisen. Her blev det tydeligt for enhver, at nogle andre end de folkevalgte politikere havde styret økonomien i sænk, og de seneste historier om det store læk af Panama-papirer bevidnede blot, at de store og rige kan unddrage sig skattebetaling og opbygge skjulte formuer. Godt hjulpet af de banker, som politikerne måtte redde under finanskrisen, for at vores samfund ikke skulle bryde helt sammen."
    -Det kan sgu godt være, det var politikerne, der reddede bankerne, men de gjorde det altså ikke for egne midler! Og det er almindelig udbredt viden, hvis du skulle være i tvivl.