Lykketoft: ”Vi har brug for NGO'er til at holde regeringerne fast på deres løfter”

INTERVIEW: Det er ikke nok, at verdens ledere i disse dage ryster hænder og underskriver FN's 17 bæredygtige udviklingsmål. Målene skal også implementeres. Og der får civilsamfundet en nøglerolle som vagthunde, mener formanden for FN's Generalforsamling, Mogens Lykketoft.

"NGO'erne kan være med til at holde regeringerne til ilden og sige: Nu har I lovet det her. Nu skal vi have en national handlingsplan," siger Mogens Lykketoft.
"NGO'erne kan være med til at holde regeringerne til ilden og sige: Nu har I lovet det her. Nu skal vi have en national handlingsplan," siger Mogens Lykketoft.Foto: Folketinget
Carsten Terp Beck-Nilsson

Luften bliver tyk af skåltaler, når lederne af verdens lande mødes fredag til søndag i New York for at vedtage FN's nye bæredygtige udviklingsmål.

Politikerne skal blive bedre til at tænke på næste generation end på næste valg.

Mogens Lykketoft
Formand, FN's Generalforsamling

Men når den sidste tale er klinget af, bliver der behov for, at nogen holder de 17 udviklingsmål op foran regeringslederne. Hvis ikke det sker, vil brugen af klodens ressourcer fortsætte i et uholdbart tempo. Og derfor får NGO'erne en afgørende betydning for klodens udvikling.

Den melding kommer fra formanden for FN's Generalforsamling i de næste 12 måneder. I et interview med Altinget appellerer Mogens Lykketoft til civilsamfundets organisationer om at påtage sig rollen som regeringernes konstant påtrængende dårlige samvittighed.

”NGO'erne kommer til at spille en meget central rolle som vagthunde og pressionsgrupper – sammen med i øvrigt parlamentarikerne i de forskellige medlemsstater – for at se, om regeringerne nu også føler sig forpligtet af det, de vedtager herovre,” siger Mogens Lykketoft.

Fakta
FN's nye bæredygtige udviklingsmål

1. Komplet udryddelse af fattigdom inden 2030.
2. Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug.
3. Sikre et bedre helbred og et sundere liv for alle.
4. Sikre inkluderende og ligeværdig kvalitetsuddannelse for alle.
5. Opnå ligestilling og styrke kvinder og pigers position i samfundet.
6. Sikre bæredygtig adgang til vand for alle, sikre bæredygtig forvaltning af vandressourcer og adgang til sanitet for alle mennesker.
7. Sikre adgang til bæredygtige og pålidelige energikilder, som alle har råd til.
8. Fremme bæredygtig økonomisk vækst, sikre fuld og produktiv beskæftigelse og et anstændigt arbejde til alle.
9. Bygge holdbar infrastruktur, fremme inkluderende og bæredygtig industrialisering og at fremme innovation.
10. Reducere den indenrigs- og udenrigspolitiske ulighed.
11. Bygge inkluderende, robuste og bæredygtige byer og bosættelser.
12. Sikre at forbrug og produktionssystemer er bæredygtige.
13. Skride til umiddelbar handling for at bekæmpe klimaændringer og konsekvenserne af disse.
14. Fremme bæredygtigt brug af havene og af havressourcer for at bevare verdenshavene.
15. Beskytte og fremme økosystemer og naturressourcer på en bæredygtig måde.Sørge for bæredygtig skovdrift. Bevare og sikre økosystemer, bekæmpe ørkenspredning og forhindre yderligere tab af biodiversitet.
16. Fremme fredelige, inkluderende og retfærdige samfund for at skabe bæredygtig udvikling. Sikre skabelsen af effektive, gennemsigtige og inkluderende institutioner på alle niveauer.
17. Styrke globalt samarbejde for bæredygtig udvikling og mulighederne for implementering af dette.

Kilde: UNRIC, FN's Regionale Informationskontor

Jeg frygter ikke, at der ikke sker noget, men jeg frygter, at der ikke sker nok, og at det ikke sker hurtigt nok. 

Mogens Lykketoft
Formand, FN's Generalforsamling

Han pointerer, at millioner af aktivister har været involveret i formuleringen af de 2030-mål, som nu skal implementeres.

”Det, som er vigtigt nu, er, at NGO'erne ikke mister dampen og holdes ude fra fortsættelsen, som jo er nok så vigtig: 'Hvordan kan regeringerne forpligte sig og blive holdt regnskabspligtige i forhold til at gøre noget, der lever op til de her målsætninger?'” siger Mogens Lykketoft.

Hvad er det for en rolle, NGO'erne skal spille?

”Jamen, de kan jo være med til at holde regeringerne til ilden og sige: Nu har I lovet det her. Nu skal vi have en national handlingsplan for det. Og vi skal have nogle skridt, der viser, at vi med sandsynlighed kan opfylde vores del af den her opgave.”

For lidt og for langsomt
Når nu du appellerer til civilsamfundet som vagthunde; ligger der så deri en kritik eller en skepsis over for regeringerne?

”Ja, det kan du selvfølgelig godt sige. Det burde man jo ikke, når nu vi er nået så langt, at alle landene med enkelte forbehold på enkelte punkter faktisk tilslutter sig denne her dagsorden, men vi bliver bare nødt til at erkende, at i forhold til den måde, diskussionen foregår – for såvidt også i Danmark – der er det her et meget ambitiøst og meget anderledes dokument, der siger noget om, at vi kun kan løse verdens fattigdomsproblemer, hvis vi faktisk omfordeler, og hvis vi faktisk handler bæredygtigt og afværger klimaforandringer. For ellers bliver der ikke ressourcer nok til at løfte det her. Så bliver verdens kapital hurtigere nedslidt af en uforandret ikke-bæredygtig adfærd, og dels vil der blive bundet så mange ressourcer til at gå op imod ukontrollerede folkevandringer og dertil knyttede konflikter i verden, at vi aldrig når målene. Så derfor er det så påtrængende, at der er nogen, der hele tiden holder dokumentet op foran de nationale beslutningstagere og siger: 'Det lovede I. Og det var nu, I skulle gøre noget!'”

Og du frygter, at der ikke sker noget, hvis ikke der er nogen, der holder det dokument op foran dem?

”Jeg frygter ikke, at der ikke sker noget, men jeg frygter, at der ikke sker nok, og at det ikke sker hurtigt nok. På klimadagsordenen ved vi faktisk fra videnskabsfolket, at hvis vi ikke handler nu, så er det slet ikke sikkert, at vi kan stoppe den accelererende temperaturforhøjelse, og så vil der være hundredvis af millioner af mennesker, hvis nuværende bopæl bliver ubeboelig, fordi vandene stiger, eller fordi der ikke er rent vand at drikke. Og så er denne her verden ude i en både klimamæssig, men også politisk uoprettelig ubalance. Og det er derfor, det er nødvendigt at gøre alt, hvad der kan gøres, for at forklare realiteterne; binde politikerne til at handle i overensstemmelse med, hvad videnskabsmændene siger. Det er uhyre nødvendigt at handle nu i stedet for at feje det ind under gulvtæppet og slå det ud i fremtiden, selv om det måske ikke er det mest populære valgtema næste gang.”

De NGO'er, du appellerer til, er jo for en stor dels vedkommende finansieret af stater og regeringer. Gør det ikke det lidt vanskeligt at opretholde den her rolle som vagthund?

”Jo, der kan godt være nogle dilemmaer i det i konkrete situationer. Det er jo heller ikke alle steder i verden, man overhovedet accepterer uafhængige NGO'er. Så der er en udfordring her. Men det korte af det lange er, at vi har aldrig haft så mange engagerede aktivister i forhold til en dagsorden, som er global, som vi har til denne dagsorden om bæredygtig udvikling. Og det skal vi vide at udnytte.”

Erhvervslivet skal også med
Mogens Lykketoft understreger, at der også er behov for at aktivere erhvervslivet – og gerne i samarbejder, der både involverer civilsamfundsorganisationer og myndigheder.

”Der er jo, som jeg oplevede det i Addis Ababa (ved FN's topmøde om udviklingsfinansiering, red.), et vældig progressivt udsnit af internationalt erhvervsliv, som har forstået, at de har en interesse i at spille med på denne her dagsorden. Det mere filosofiske er jo, at hvis verden skal falde sammen i klimaforandringer og konflikt og miljøkatastrofer, så bliver der ikke mange penge at tjene. Det ved de godt. Og vi har så til gengæld som politikere et ansvar for, at de rammer, som erhvervslivet arbejder indenfor – inklusive hvad der er af reguleringer – understøtter den grønne handlemåde og gør den anden mindre attraktiv, så vi kan få flere med ombord, og så det bliver indlysende, at den bæredygtige investering også er den gode investering; at der er tryghed omkring investeringsvilkårene, hvis man går grønt.”

Men det er vel kun en vis del af erhvervslivet, som er med på bølgen?

”Ja, men en overraskende stor del af erhvervslivet, hvis du går ud i det store erhvervsliv i den store verden. Så det er nok så meget et spørgsmål om også at gå lokalt i gang med propagandaen. I et land som Danmark er de fleste mennesker jo ansat i små og mellemstore virksomheder, så det er jo også dem, der skal ombord på denne her dagsorden.”

Politikerne skal tænke mere langsigtet
Jeg kan jo godt få en fornemmelse af, at en del af erhvervslivet og NGO'erne har fået øje på problemet, men at politikerne halter bagefter?

”Det er bestemt også mit indtryk, at det ser sådan ud mange steder. Politikerne er i virkeligheden mere håndsky og holder sig mere tilbage, end rigtig mange mennesker og rigtig mange virksomheder faktisk er indstillet på, fra at – i gåseøjne – tvinge folk og virksomheder til at opføre sig anderledes. Der er for meget tøven i forhold til at hjælpe med at gøre det rigtige.”

Hvad er årsagen til den politiske tøven?

”Hvis du skal sige det meget meget overskriftsagtigt, så skal politikerne blive bedre til at tænke på næste generation end på næste valg.”

Og det er der, hvor civilsamfundet skal ind og minde dem om, at der kommer nogle generationer efter dem?

”Det ville være vidunderligt, hvis lige præcis den argumentation kunne høres endnu mere højlydt ude fra folkehavet; ude fra NGO'erne og ude fra erhvervslivet.”

Du sagde på et tidspunkt, at det her var et meget ambitiøst og anderledes dokument. I lyset af det; tror du så på, at det kan implementeres, og at man kan få succes med målene?

”Ja, det tror jeg grundlæggende på. Og det tror jeg på, fordi sandheden om, hvor meget sværere alting bliver om få år, hvis ikke man handler, den siver alligevel ned til beslutningstagerne rundt omkring. Vi ser, hvordan Kina som den næststørste økonomi i verden virkelig har fået åbnet øjnene for, at den vækstmodel, de overtog fra os – og prøvede at gennemløbe på 30 år, hvor vi gjorde det på 300 år – at den ikke er bæredygtig. De er nødt til – også på grund af helt lokal, dramatisk miljøforurening – at gøre noget andet og noget helt anderledes. Så jo, jeg tror, at bevidstheden vokser hurtigt nu. Men der er rigtig meget brug for, at alle dem, der har set de her sammenhænge, råber højt og presser på og udbreder budskabet. Og der er FN-dokumentet – så kompliceret det nu end kan se ud med sine mange mål og undermål – alligevel et vældigt skridt fremad i retning af at sige, at sådan ser verden altså ud, hvis vi handler – og hvis vi ikke handler.

 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mogens Lykketoft

Formand, Energinet Danmark, fhv. formand for Folketinget, fhv. MF (S), fhv. udenrigs- og finans- og skatteminister, fhv. partiformand, fhv. formand, FN's generalforsamling
cand.polit. (Københavns Uni. 1971)

0:000:00