Mest sete tv: Da Esben Lunde brugte Jesus i Folketinget
Vi bringer over sommeren de ti mest sete videoer på Altinget fra folketingsåret 2015/2016. I dag er vi nået til nummer seks på listen.
Original artikel:
Esben Lunde Larsen (V) skulle onsdag svare på spørgsmål fra Dansk Folkepartis Claus Kvist Hansen om, hvorvidt ministeren finder det overensstemmende med grundloven, at kristne danskere er tvunget til at støtte en fremmed religion igennem halalcertificeringsafgifterne.
Den teologiuddannede fødevareminister greb muligheden for at give et teologisk svar på spørgsmålet.
"Det er så heldigt for kristne danskere, at ingen, siden Markusevangeliet kapitel 7, vers 14, har været underlagt spiseforbud. For som Jesus Han siger: I fatter ikke, at alt det, som kommer ind i et menneske udefra, ikke kan gøre det urent," sagde Esben Lunde og fortsatte:
"For det kommer ikke ind i hjertet, men ind i maven, og det kommer ud igen, og dermed erklærer han al slags mad for rent. Ergo kan vi kristne spise alt det, vi vil," sagde fødevareministeren.
Lunde Larsen pointerede derudover, at halalcertificering er en frivillig ordning, og at flere virksomheder oplyser om slagtemetoder på deres hjemmesider.
"Kristen eller ej, så er det faktisk muligt at undgå at spise halal-slagtet kød," pointerede ministeren.
LÆS OGSÅ:
Nummer 7: Da Konservative havde fået ny holdning til vandløb
Nummer 8: Da Haarder sagde, at kunstneres holdninger ikke interesserer ham
Nummer 9: Da Joachim B. Olsen kårede det kedeligste lovforslag
Nummer 10: Da DF støttede besparelser på boligydelsen
Artiklen var skrevet af
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Tidligere kommunaldirektør: Vi har ladet andelen af elever med skolevægring vokse. Børnene mister især to ting
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker


































