Lykketoft: S-melding om opsparing til ældrepleje vil øge afstanden mellem rig og fattig

Det er vigtigt at diskutere, hvordan fremtidens velfærdssamfund ser ud. Før vi kaster os ud i store såkaldte reformer af den danske model, er det imidlertid vigtigt lige at huske, at vi er et af verdens rigeste og mest konkurrencedygtige samfund med meget høj erhvervsdeltagelse både af mænd og kvinder.

Det er ikke på trods af høje skatter, men på grund af den gavn, borgere og virksomheder har af dét, der betales over skatten: Blandt andet gratis uddannelse og sundhedspleje, børnepasning til langt under markedsprisen og god infrastruktur.

Men det er naturligvis i orden at afprøve nye ideer. Det har Socialdemokratiets politiske ordfører Christian Rabjerg gjort med tanker om finansieringen af fremtidens ældreomsorg ved en opsparingsordning, der ligner arbejdsmarkedspensionen.

Lars Løkke Rasmussen og professor Nina Smith har været inde på noget tilsvarende. Mange har erklæret sig uenige i disse tanker – også jeg. Jeg kan hverken se fordele eller nødvendighed af at afvikle den nuværende skattefinansiering af hjemmehjælp med videre. Kun ulemper.

Uanset hvor kunstfærdigt man drejer en ny ordning, vil den derfor være mindre solidarisk end det system, vi har.

Mogens Lykketoft
Formand for Energinet Danmark og tidligere formand for Folketinget

Det er selvfølgelig teknisk muligt at lave en ordning, hvor alle indbetaler en bestemt andel af deres indtægt, men alle kan trække lige meget, uanset om de har været i arbejde eller tjent få eller mange penge. Men så ligner det jo skattefinansiering en del – lige bortset fra, at behovet for ældreomsorg typisk er større hos dem, der livet igennem har været fattige eller haft hårdt fysisk arbejde end hos dem, der tjente godt og blev mindre slidt i arbejdslivet.

Uanset hvor kunstfærdigt man drejer en ny ordning, vil den derfor være mindre solidarisk end det system, vi har i dag.

Tilhængerne af de nye tanker forudser en udgiftseksplosion i ældreomsorgen med voksende og stadig længere levende ældrebefolkning, og de mener ikke, det er muligt eller ønskeligt at skattefinansiere.

Nina Smith har særligt fremhævet, at vel ser dansk økonomi robust ud, så langt frem vi kan se, men det er måske kun, fordi vi ikke har indregnet et voksende folkeligt pres for kortere arbejdstid, der vil mindske beskatningsgrundlaget.

Jeg er mere optimistisk om muligheden for at skabe fornyet opbakning til og nødvendig finansiering af den offentlige velfærd. Jeg tror heller ikke, at efterspørgslen efter offentlig ældrepleje vil vokse nær så voldsomt som antallet af ældre.

Det er bestemt muligt, at udviklingen fortsat vil gå i retning af kortere arbejdsuge og længere ferie- eller orlovsperioder. Men Nina Smith – som ofte bidrager med kloge tanker i velfærdsdebatten - kommer efter min mening til at dramatisere konsekvenserne, fordi hun ikke samtidig vurderer de store forandringer i arbejdslivet, som følger af formentlig eksplosiv teknologiudvikling.

Min analyse ser således ud:

For det første: Modstanden mod flere skatter er et politisk fænomen, der er meget udbredt på højrefløjen. Det har de seneste 22 år udmøntet sig i forskellige versioner af skattestop og skattelettelser, der især er kommet de højere indkomster til gode.

Ældreomsorgens aktuelle problem er jo først og fremmest, at det er vanskeligt at rekruttere medarbejdere.

Mogens Lykketoft
Formand for Energinet Danmark og tidligere formand for Folketinget

Samtidig skete der i Anders Fogh Rasmussens regeringstid i en massiv ødelæggelse af skattesystemets kapacitet til at bekæmpe skattesnyd og skatteflugt og opkræve udskrevne skatter hos skyldnerne.

Afskaffelse af amternes skatteudskrivning med oprettelsen af regionerne og rigoristiske begrænsninger i kommunernes skatteudskrivning har medvirket til mangler og efterslæb i de offentlige velfærdsydelser. Det har været en drivkraft for fremgang til private alternativer, værst i sundhedsvæsnet via private forsikringer og i grundskolen via stor vækst i privatskoler.

Men det er vel ikke en naturlov, at dette skal fortsætte, og at elementer bygges på. Jeg tror, at et flertal af borgerne gerne betaler lidt mere i skat for at sikre sig bedre offentlige tilbud – herunder en løn til velfærdens frontpersonale, der kan tiltrække tilstrækkeligt med gode medarbejdere fra både ind- og udland.

Ældreomsorgens aktuelle problem er jo først og fremmest, at det er vanskeligt at rekruttere medarbejdere.