
Niels Peder Ravn har valgt at melde sig ind i Konservative og skal fremover repræsentere partiet i Borgerrepræsentationen i København. Dermed mister Nye Borgerlige sit ene mandat i Borgerrepræsentation.
Det oplyser Københavns Rådhus i en pressemeddelelse.
"Jeg er konservativ helt ind i knoglerne, og det var også grunden til, at jeg for lidt over tre år siden meldte mig ind i Nye Borgerlige. Undervejs er det imidlertid blevet tydeligt for mig — ikke mindst set med storbyøjne — at Det Konservative Folkeparti er det sted, hvor jeg bedst kan arbejde for det borgerlige København," udtaler Niels Peder Ravn. Han uddyber til mediet Københavnliv:
"Nye Borgerlige er trukket mere og mere vestpå og koncentrerer sig om landbrug og yderkommuner, og det er da fint nok, men København skal også spille en rolle, og partiet har ingen hovedstadspolitik."
Til mediet fortæller han også, at han nu ser mere nuanceret på nogle emner, end han har gjort tidligere. Her nævner han blandt andet udlændingepolitikken.
Niels Peder Ravn blev valgt til Københavns Borgerrepræsentation for Nye Borgerlige ved kommunalvalget i 2021.
Med Niels Peder Ravn som nyt medlem af Borgerrepræsentationen for Konservative er partiet vokset fra otte til ni mandater.
Indsigt
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 93 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet
- Bertel Haarder: Det er tæt på blasfemisk at kalde det firkløverregeringen
- Mette Frederiksen har valgt sin foretrukne arvtager, lyder analysen. Danskerne er langt fra overbeviste

































