Sprog-direktør: Derfor hører 'grønlænderstiv' hjemme i Den Danske Ordbog

Broget mangfoldighed

Ordbogen beskriver sproget i al dets brogede mangfoldighed, også dets mindre pyntelige sider. Mange ord i ordbogen er grimme og frastødende.

Det fortæller noget om danske sprogbrugeres intolerance, fordomme og dumsmarte ubetænksomhed at ord som bøsserøv, fjeldabe, perker, pølsetysker – og altså grønlænderstiv – optræder i vores sprog.

Det fortæller noget om danske sprogbrugeres intolerance, fordomme og dumsmarte ubetænksomhed, at ord som bøsserøv, fjeldabe, perker, pølsetysker og grønlænderstiv optræder i vores sprog.

Karen Skovgaard-Petersen
Direktør, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Men det gør de – og desværre så ofte at de skal med i Den Danske Ordbog.

For det er dét, der er kriteriet for, hvornår et ord kommer med i ordbogen. Det foregår i praksis sådan, at ordbogsredaktørerne undersøger et ords hyppighed i et stort tekstkorpus, som løbende suppleres med nye tekster.

Den Danske Ordbog er en videnskabeligt funderet vidensressource om det danske sprog, sådan som det tales og skrives i dag. Her skal vi alle kunne søge pålidelig oplysning om ord og deres betydning.

Og så nytter det ikke at foregive, at de ord, vi frastødes af, ikke findes.

Det ville underminere den videnskabelige troværdighed. Også etisk ville det være en angribelig praksis, hvis ordbogsredaktørerne begyndte at retouchere dele af virkeligheden bort fra den fælles hukommelse som ordbogen er, fordi den viser sider af os som vi ikke bryder os om.

Man kan desuden spørge, hvem der i så fald skulle bestemme, om et ord er værdigt til at blive optaget i ordbogen, og efter hvilke kriterier – skulle det afhænge af skiftende ordbogsredaktørers præferencer eller følge aktuelle politiske vinde?

Det er således en misforståelse, at et ord bliver blåstemplet ved at blive optaget i Den Danske Ordbog. Den magt har ingen ordbog.

Sprog skabes af sprogbrugerne, ikke af ordbøgerne. Vi kan ikke fjerne et ord fra sproget ved at udelukke det fra ordbogen, lige så lidt som vi kan få selve den ubehagelige fordom, som et ord som ’grønlænderstiv’ er udtryk for, til at forsvinde. Tværtimod kan fordomme trives godt i det skjulte. 

At 'grønlænderstiv' i al sin fordomsfulde stupiditet var gangbart i dansk i de første årtier af det 21. århundrede, er desværre et faktum.

Karen Skovgaard-Petersen
Direktør, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

En ordbogs opgave er derimod at oplyse. Ved at beskrive et ord og dets betydninger synliggør den de implicitte holdninger i vores sprog.

Med til beskrivelsen af et ord i Den Danske Ordbog hører oplysninger om sprogbrug, for eksempel om et ord særligt tilhører talesproget, om det typisk bruges højtideligt, spøgefuldt.

Særlig når det gælder ord, der udtrykker diskriminerende holdninger, inddrager vi imidlertid også modtagerens perspektiv. Om 'grønlænderstiv' står der således, at “brug af ordet kan opleves problematisk, fordi det bygger på en stereotyp forestilling om grønlænderes alkoholvaner.”

Indrømmet, det er en noget omstændelig formulering. Men pointen er, at der gøres opmærksom på den virkning, ordet kan have.

Den, der slår ordet op, oplyses om dets præg af stereotyp kliche og kan bringes til at tænke over det problematiske i at anvende det. Her vil nogle – modsat dem der kritiserer, at 'grønlænderstiv' står i ordbogen – måske mene, at vi bevæger os for langt i retning af det aktivistiske.

Men vi mener faktisk, at det er vigtigt at gøre opmærksom på et ords potentielt krænkende virkning.

Sproglig kulturarv

I al slags sproglig kommunikation er det nødvendigt at have en fælles referenceramme, for hvad ordene betyder, og hvordan de sædvanligvis bruges og opfattes på tværs af generationer og sociale og geografiske skel.

Det er således en misforståelse, at et ord bliver blåstemplet ved at blive optaget i Den Danske Ordbog. Den magt har ingen ordbog.

Karen Skovgaard-Petersen
Direktør, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Her spiller Den Danske Ordbog en væsentlig rolle i det danske sprogsamfund, både når man skal forstå hvad andre skriver eller siger, og når man selv skal gøre sig forståelig.

Ordbogen yder hver dag sproglig førstehjælp til alle slags sprogbrugere i Danmark, fra skoleelever og fremmedsprogstalende der er i færd med at lære dansk, til professionelle sprogbrugere som for eksempel journalister, oversættere og forfattere.

Den Danske Ordbog er imidlertid ikke alene et redskab til forståelse og brug af dansk i dag. Den er også vores fælles hukommelse om det danske sprog for hele perioden efter 1955. Derfor bliver ord ikke taget ud af ordbogen, selv om de glider ud af sproget.

Det russiske begreb 'glasnost', for eksempel, der betegnede Mikhail Gorbatjovs bestræbelse på at skabe åbenhed i det sovjetiske samfund i de sene 1980’ere, gav genlyd i Vesten – og også i det danske sprog, hvor det i en periode udbredtes til at betegne politisk og administrativ åbenhed generelt.

I dag møder man det stort set aldrig, og mange mennesker under 40 vil formentlig ikke ane, hvad det betyder. Men støder de på det i tekster fra omkring 1990, kan de hente oplysning om det i Den Danske Ordbog. Ordbogsredaktørerne har så sidenhen sørget for at oplyse, at ordet nu er sjældent.

For det er her, en digital ordbog har sin særlige styrke. Den kan løbende tage bestik af nye ord og vendinger og nye betydninger af ord, der allerede står i ordbogen. Og ord, der glider ud af sproget, kan markeres som 'nu sjældne'.

Det er et gigantisk arbejde til stadighed at bestræbe sig på at være på omgangshøjde med sproget, som det bruges i dag, og ordbogsredaktørerne har hænderne mere end fulde. Heldigvis har de god hjælp, ikke bare fra det store digitale tekstkorpus, men også fra sprogbrugerne.

Mange mennesker gør til stadighed redaktionen opmærksom på nye ord og vendinger – og nye betydninger af ældre ord og vendinger – og bidrager dermed til at holde ordbogen up to date.

At 'grønlænderstiv' i al sin fordomsfulde stupiditet var gangbart i dansk i de første årtier af det 21. århundrede, er desværre et faktum. Man kan så blot håbe, at ordet i en ikke for fjern fremtid bliver forsynet med prædikatet 'nu sjældent' i Den Danske Ordbog.