Professor: Ubevidste biases er domstolenes store udfordring

Af Jesper Ryberg
Professor i etik og retsfilosofi, Roskilde Universitet

Vi mennesker har ofte en opfattelse af, at vi ved, hvad der er udslagsgivende for de vurderinger, vi foretager, og de handlinger, vi udfører. Der er imidlertid god grund til at være skeptisk over for den opfattelse. Der er i de senere år gennemført utallige videnskabelige eksperimenter, der dokumenterer, at en lang række forhold i vores omgivelser – belysning, udseendet af personer, lugte, med mere – øver kraftig indflydelse på vurderinger og handlinger. Og påvirkningerne sker ubevidst.

Hvad skal man så sige til det? En mulighed er blot at trække på skuldrene og konstatere, at der her er tale om endnu et forunderligt træk ved menneskets sind. Men helt så enkelt er det ikke. Der er sammenhænge, hvor påvirkning af ubevidste forhold må anses for særdeles uheldig. Det gælder blandt andet for de afgørelser, der træffes ved vores domstole.

Ubevidst påvirkning
Justitia afbildes normalt med sværdet og vægten – symbolerne på magt og retfærdighed – men også med bind for øjnene. Hendes blik er blændet for indflydelse af irrelevante og vilkårlige forhold. Hvis domstolens afgørelse kan være påvirket af ubevidste forhold, rokker det ved grundlaget for retssystemets virke.

Domstolene må åbne sindet for det massive forskningsmæssige belæg, der i dag er for indflydelsen af bias. Man må erkende, at det ikke er tilstrækkeligt, at man er dygtig til sit fag og gøre sig umage i sit arbejde – påvirkningerne sker jo ubevidst.

Jesper Ryberg
Professor i etik og retsfilosofi ved Roskilde Universitet

Der er derfor god grund til at være opmærksomhed på den internationale forskning, der på det seneste har beskæftiget sig med, hvordan retlige afgørelser kan være under indflydelser af utallige former for ubevidste forhold.

Som eksempler kan nævnes studier af: bagklogskabsbias – at man vurderer fortidige begivenheder i lyset af hændelser, der sidenhen har fundet sted; bekræftelsesbias – at man søger bekræftelse for sine antagelser; bias forårsaget af personers udseende – såsom den indflydelse det ubevidst kan have, om et ansigt fremstår mere eller mindre tillidsvækkende; bias forårsaget af følelsesmæssige reaktioner; bias fremkaldt af såkaldte ”priming-effekter”; eller bias som følger af den vinkel, fra hvilken en person – for eksempel en tiltalt – bliver filmet. Dette er blot nogle få eksempler.

Men giver det mening at slutte fra, hvad forskere finder ud af i eksperimenter, til hvad der foregår ved domstolene? I en vis udstrækning gør det desværre. For det første er dommere jo også almindelige mennesker. For det andet indgår lægdommere i domstolenes arbejde. For det tredje er mange af de nyere studier også gennemført med garvede dommere som forsøgspersoner. Og endelig vedrører en del studier faktiske afgørelser truffet ved domstolene.

Faglig dygtighed er ikke nok
Men hvad kan man stille op? Svaret er, at domstolene må åbne sindet for det massive forskningsmæssige belæg, der i dag er for indflydelsen af bias. Man må erkende, at det ikke er tilstrækkeligt, at man er dygtig til sit fag og gør sig umage i sit arbejde – påvirkningerne sker jo ubevidst.

Og så må domstolene indgå et nært samarbejde med forskere, så man i fællesskab kan udvikle procedurer, der kan medvirke til at afbøde mulige effekter af ubevidste påvirkninger. Domstolene står her over for en stor og særdeles vigtig udfordring.