SF klar med sine EU-kandidater

Feltet på ni kandidater tæller blandt andre SF's nuværende parlamentariker Margrete Auken, partiets tidligere næstformand Tonni Hansen, formand for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening Fathi El-Abed og nuværende suppleant til Europa-Parlamentet Anne-Mette Wehmüller.
Partiets spidskandidat ved det seneste valg, Margrete Auken, medelte allerede sit kandidatur i marts i kølvandet på, at flere unge partimedlemmer forlod partiet til fordel for Socialdemokraterne - heriblandt europaparlamentariker Emilie Turunen.
68-årige Auken fik ved valget i 2009 mere end 200.000 personlige stemmer og var dermed med til at give SF sit hidtil bedste valg til Europa-Parlamentet. Partiet fik 15,9 procent, hvilket gav SF to af Danmarks 13 mandater i parlamentet.
De fire spidskandidater skal nu vælges af SF's medlemmer ved en urafstemning. Afstemningen begrynder 28. august og løber en måned frem.
Her kan du se hele listen over kandidatfeltet:
Fathi el-Abed, formand for Dansk-Palæstinensisk venskabsforening, suppleant til Europa-Parlamentet for SF,
Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet.
Tonni Hansen, formand for 3F og LO Sydfyn, tidl. næstformand og nuværende landsledelsesmedlem i SF
Jan Kjær, bartender på Masken Bar, bestyrelsesmedlem SF Vesterbro
Peter Kroman, kursusmedarbejder og forretningsudvalgsmedlem i SF Ungdom
Troels Stru Schmidt, medlem af SF's udenrigspolitiske udvalg
Christine Sidenius, politisk rådgiver i Den Grønne Gruppe i Euro-Parlamentet, SF-suppleant til Europa-Parlamentet
Teis Volstrup, studerende, SF-suppleant til Folketinget
Anne-Mette Wehmüller, centerleder af Miljøpunkt, SF-suppleant til Europa-Parlamentet
- Vraget ordfører er stadig i chok efter folketingsexit: "Jeg har ikke engang lyst til at gå Caminoen"
- K-næstformand går i rette med bagland: Ikke en borgmesteropgave at forhandle regering
- Regeringsforhandlinger nærmer sig næste akt: Her er fire ting, du skal hæfte dig ved
- LA-profil vil tage opgør med landbrugets særstatus: "Det er en spændetrøje for landdistrikterne"
- Borgmester går i rette med vagthund efter hård kritik: Det er sket fejl, men slet ikke i det omfang
































