Debat

Socialdemokratiet: Norden er en sikker havn i en usikker verden

DEBAT: I en foranderlig verden er Norden en sikker havn, som vi må værne om. Derfor skal landene i Nordisk Råd arbejde tættere sammen om at sikre skandinaviske interesser, skriver Socialdemokratiets nordiske ledelse.

Trumps USA er en af flere grunde til, at landene i Nordisk Råd bør arbejdere tættere sammen. Det mener Socialdemokratiets nordiske ledelse.
Trumps USA er en af flere grunde til, at landene i Nordisk Råd bør arbejdere tættere sammen. Det mener Socialdemokratiets nordiske ledelse.Foto: Youtube/Club for Growth
Anders Redder
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Henrik Dam Kristensen, Phia Andersson, Maarit Feldt-Ranta, Oddný G. Harðardóttir og Sonja Mandt
De fem nordiske parlamentarikere udgør til sammen styrelsen for Socialdemokratiet i Nordisk Råd

Vi lever i en urolig verden. Socialt, økonomisk og politisk oplever vi over hele verden store forandringer, omvæltninger og risici.

Mange føler sig usikre på fremtiden og deres egen tilværelse. Ekstremister og populister vinder frem, og den verdensorden, som vi har kendt i de sidste årtier, er under pres. Det gælder internationalt samarbejde, samhandel, demokratiets vilkår, menneskerettighedernes stilling og forsvarspolitik.

Trumps USA, Brexit, fascistiske tendenser i Europa og udviklingen i både Rusland og Tyrkiet viser tydeligt, at vores verdensbillede kan ændres markant i kommende år.

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til [email protected]

De nordiske lande kan ikke løbe den risiko, som det indebærer at se passivt og observerende til de store forandringer i verden.

Tværtimod er det vigtigt, at de nordiske lande arbejder endnu tættere sammen og går forrest i kampen for en verdensorden, der er præget af social tryghed, lighed, retfærdighed og demokratiske rettigheder.

Til sammen er de nordiske økonomier i verdens top 10 og i top 5 i Europa. De nordiske lande har derfor grundlæggende forudsætninger for at kræve sin plads ved bordet, når Europas og verdens fremtid diskuteres og behandles.

Socialdemokratiet i Nordisk Råd

Norden er en betydelig verdensøkonomi
Når verden er under hastig forandring, må vi ranke ryggen og søge allierede, som ønsker den samme udvikling, som vi gør. Det er oplagt, at de nordiske lande rykker tættere sammen i disse tider.

De nordiske samfund er kendt over hele verden for vores store grad af velstand, personlige frihed, ligestilling, demokratiske deltagelse, samarbejde, tryghed og lighed. Det er værdier, vi skal holde fast i, for mange steder er de under pres. Alt for mange steder går udviklingen tilbage. Vi har en succesfuld samfundsmodel, som vi skal værne om – ikke afvikle.

Til sammen er de nordiske økonomier i verdens top 10 og i top fem i Europa. De nordiske lande har derfor grundlæggende forudsætninger for at kræve sin plads ved bordet, når Europas og verdens fremtid diskuteres og behandles.

Det står højt på vores dagsorden, at de nordiske lande langt bedre end i dag skal koordinere og samarbejde i internationale sammenslutninger, hvor det giver mening.

Det vil Socialdemokraterne i Nordisk Råd arbejde for i de kommende måneder og år.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Dam Kristensen

Formand, Interforce og fhv. formand, Folketinget, fhv. MF (S)
postbud









0:000:00