Hans røde oprør fik ham streget fra Thornings ministerliste. Men Mette Frederiksens nye linje har hans fulde opbakning: "Vi gør det rigtige"

Han er helt på det rene med, at netop den tilbøjelighed har tæret på hans muligheder for at blive både minister og en del af partiets inderste magtcirkler.

Men det betyder ikke det store, understreger han.

For ham handler politik nemlig mest af alt om at repræsentere lige præcis de nordjyske vælgere, der har sendt ham i Folketinget.

"Det vigtigste for mig som menneske og politiker er, at jeg ikke mister min integritet. At tækkes nogen for at få en eller anden post, det er ikke mig. Jeg vil aldrig nogensinde gå på kompromis med mine holdninger. Og man kan godt lave politik uden at sidde i et ministerium, hvor der skal deles ud til højre og venstre".

Men trods sin historik og den selvbestaltede titel som folketingsgruppens sidste rustbanker, er han ikke klar til at ytre kritik af sin formand, der i de senere år – ifølge en lang række kritikere – har foretaget et markant politisk højresving på vegne af hendes parti.

"100 procents opbakning til Mette Frederiksen herfra. Ingen tvivl om det. Hun har klaret det til UG, kryds og slange," lyder det.

Ud til kalvene og på hug

Bjarne Laustsen er født og opvokset på et husmandssted Skivum i Himmerland uden elektricitet eller indlagt vand. Der var heller ikke das eller toilet, og derfor måtte man – sådan skriver Rasmus Prehn i bogen – "ud til kalvene og på hug", når der var "trykken for tarmene".

Efter et dannende år på efterskole kom i han lære som maskinarbejder på Nordens Maskinfabrik i Aalborg. Han engagerede sig hurtigt i lærlingeklubben, og med tiden blev han formand for Dansk Metals nyoprettede ungdomsafdeling i Aalborg.

Sideløbende med den faglige karriere, begyndte den politiske. I 1986 blev han valgt til byrådet i Støvring Kommune. I 1992 kom han i Folketinget efter partifællen Arne Jensens tragiske død i et trafikuheld. Siden valget i 1998 har han ageret nordjysk stemmesluger med kreds i det blodrøde Frederikshavn.

Er det en fordel eller ulempe at have en baggrund som faglært, hvis man vil til tops i politik?

"I forhold til mine vælgere har det været en fordel. Jeg har selv gået derude, og jeg ved nøjagtig, hvordan de tænker i skurvognen, på fabrikken og i værkstedet. Og jeg tror også, de lytter på mig, hvis de kommer med et forslag, der ikke har nogen gang på jorden."

Er det et problem, at der ikke er flere faglærte som dig i politik og i Socialdemokratiet?

"Nej, det er det ikke. Men det er et problem, hvis vores parlament ikke er et spejlbillede af befolkningen. Det er vigtigt, at både akademikere, sygeplejersker, håndværkere og selvstændige har en stærk stemme på Christiansborg."

Droppet som fødevareminister

Selvom Bjarne Laustsen under tiden har brugt sin stærke stemme til at artikulere synspunkter, der ikke altid faldt i god jord i toppen af partiet, lægger han ikke skjul på, at han ville sige ja, hvis han fik et tilbud om at blive minister.

Ifølge ham selv lå han da også lunt i svinget til at blive fødevareminister efter valget i 2011, hvor Helle Thorning–Schmidt (S) vandt regeringsmagten.

Men et internt opgør om en afgift på indenrigsflyvninger kom imellem dem.

Måske skulle man have varskoet fagbevægelsen undervejs i forhandlingerne

Bjarne Lautsen (S)
Medlem af Folketinget

SF's formand Villy Søvndal havde i valgkampen lovet bornholmerne, at de ikke ville blive ramt af den afgift, han gik til valg på som en del af det tætte parløb med S–formanden. Men den særordning kunne nordjyden Laustsen ikke leve med:

"60 procent af alle indenrigspassagerer flyver fra Aalborg. Jeg syntes ikke, det skulle være en afgift på at bo i Nordjylland, og så satte jeg hælene i og sagde: 'Så stopper festen'. Hvis det ikke gælder alle, så er jeg ikke med. Og det havde vi så en battle om, og det er jo klart, at så valgte Helle (Thorning–Schmidt red.) at strege mig fra ministerlisten. Sådan er det."

Netop den tidligere S-formand havde Bjarne Laustsen et anstrengt forhold til i forvejen.

I 2005 støttede han helt offentligt Frank Jensen – hendes modstander – i kampen om at blive formand. Og efter få måneder på formandsposten, fyrede hun ham som efterlønsordfører på direkte tv, fordi han ikke slog hælene i og indordnede sig under den nye efterlønsnedskærende linje.

I 2011 gik han desuden imod beslutningen i sin egen folketingsgruppe, da han undlod at stemme ja til den samlede reform af efterlønnen.

"Jeg tror ikke, det er noget, der giver nogen point på kontoen. Men det var igen for at bevare min integritet".

Er integritet en mangelvare i moderne politik?

"Det er ikke særlig pænt at sige ... men jeg kalder dem karrierefræsere og rygklappere. Jeg har lært meget mere af folk, jeg er uenig med end af folk, der bare siger: 'ja, ja, ja' og skal please formanden".

Han fortsætter som talte han til en forsamling af netop rygklappere og karriefræsere:

"Du er politiker, du har fået et mandat, og derfor skal du stille dig op på ølkassen og forsvare dine synspunkter. Og så kan det ikke nytte noget, at du går på kompromis med det. Også selvom det kan give nogle knubs," siger han.

På den baggrund opfordrer han den nuværende socialdemokratiske ledelse til at inddrage folketingsgruppen mere i det politiske arbejde:

"Den bedste politik kommer nedefra, for så har vi ejerskab over det, i stedet for, at ledelsen bare kommer og siger: 'Nu skal I høre her, hvad vi har fundet på i dag.'"

Salvelsesfuld og selvforelsket Corydon

Kritikken af Mette Frederiksens ledelsesstil blegner dog noget, hvis man sammenligner med den, han i bogen og overfor Altinget retter mod Helle Thorning–Schimdt og Bjarne Corydon.

I bogen siger han blandt andet, at Corydon "gør det bedre som redaktør på Børsen end som socialdemokrat".

"Så stod han der på gruppemøderne, salvelsesfuldt og selvforelsket, og brugte flere minutter på at rulle ærmerne op, inden han sagde noget. Og så var det bare, at vi alle 'monumentalt havde misforstået det hele'," husker han ifølge bogen.

Til Altinget siger Laustsen videre, at Helle Thorning-Schmidt forsøgte at "flytte partiet hurtigere, end vi kunne følge med".

"Hun overtog Margrethe Vestagers økonomiske politik og solgte ud af arvesølvet. Og når hun udlagde vores politik, var det som om, at hun læste op af et Ritzau-telegram," lyder det fra Bjarne Laustsen.

Du er politiker, du har fået et mandat, og derfor skal du stille dig op på ølkassen og forsvare dine synspunkter

Bjarne Lautsen (S)
Medlem af Folketinget

Til gengæld mener han, at det var helt rigtigt, da Mette Frederiksen i 2019 rykkede partiet et skridt til venstre med Arne–pensionen som den politiske kronjuvel.

En række iagttagere har dog flere gange anført, at Mette Frederiksen i de senere år har foretaget et markant – blåt – politisk hamskifte.

Kulminationen kom, da hun for et år siden slog pjalterne sammen med Venstre og Moderaterne og skrev under på et regeringsgrundlag, der bød på skattelettelser, en afskaffelse af store bededag og et hårdt fokus på arbejdsudbudsreformer.

Bjarne Laustsen har også fået øje på udviklingen. Alligevel mener han, at Mette Frederiksen er på rette kurs.

Han påpeger, at Socialdemokratiet er lykkedes med at få Venstre til at skrive under på vigtige socialdemokratiske mærkesager, herunder lønløftet til offentligt ansatte, en ny uddannelsespolitik og et øget fradrag på fagforeningskontingentet.

Der er lige blevet fyret 229 medarbejdere oppe hos dig selv i Region Nordjylland. Rimer det på skattelettelser?

"Når priserne stiger for smeden, der skal tanke sin bil, varme sit hus op og forsørge sin familie, så er det retfærdigt, at han får lov til at beholde noget mere af sin egen løn. Men jeg er skeptisk ved, at man giver en større skattelettelse til en lille gruppe af de rigeste danskere," siger han med henvisning til regeringens forslag om at hæve topskattegrænsen. 

"Det har jeg det ikke godt med, men det er prisen på alteret," tilføjer han.

Kunne have dæmpet gemytterne

Mette Frederiksen fjernede en helligdag for de danske lønmodtagere, og der var massive protester fra den fagbevægelse, du selv er rundet af. Du slår dig op på at være den sidste rustbanker, der råber op, når I er på afveje. Er det ikke temmelig slapt, at du ikke er mere kritisk overfor din ledelse?

"Nej, for der er gode forklaringer på de ting, hun (Mette Frederiksen red.) har gjort. Men nogle af tingene er ikke blevet forklaret godt nok, og det er også årsagen til, at vi er kommet skidt fra start, og at vælgerne ikke lige har forstået det projekt, vi er ude i".

Hvad har hun været for dårlig til at forklare?

"Måske skulle man have varskoet fagbevægelsen undervejs i forhandlingerne. Jeg ved, at Venstre, Konservative og SF fortalte til deres bagland, at der var det og det på vej. Vi ventilerede det meget sent i forløbet. Jeg tror, det kunne have sendt nogle signaler ned gennem systemet, der kunne have dæmpet gemytterne ude på arbejdspladserne".

Er det bedst for danske lønmodtagere, hvis I bliver i regering med Troels Lund og Lars Løkke? Eller bør I søge hjem mod det røde flertal efter næste valg?

"Vi har en modig regering, og den skal have en chance. Den har leveret på nogle ting, vi ikke ville kunne få igennem, hvis vi havde baseret os på rød blok. Vi gør det rigtige. Vi skal bare blive bedre til at fortælle om det".