38 politikere ryger ud af Folketinget – se listen

FARVEL: Venstres Peter Christensen, socialminister Manu Sareen (R), Özlem Cekic (SF) og Carsten Hansen (S) er blot nogle få af de politikere, som ikke blev valgt til Folketinget. Se hele listen med kendte og mindre kendte politikere her. 

Foto: Folketinget
Redaktionen

En hel stribe af kendte politikere mister deres plads i Folketinget efter torsdagens valg. Se hele listen her. 

SF:

Özlem Sara CekicSF's tilbagegang betyder farvel til Özlem Cekic, som har siddet i Folketinget siden 2007. SF får kun et mandat i Hovedstaden, og det går til partiformand Pia Olsen Dyhr, som ved dette valg stillede op i hovedstaden for første gang.

Annette VilhelmsenTidligere SF-formand Annette Vilhelmsen mister i et tæt opgør sit mandat på Fyn til Karsten 'Vikaren fra Helvede'-Hønge. Hønge fik 137 stemmer flere end Vilhelmsen. Vilhelmsen kom i Folketinget ved valget i 2011. Da Søvndal trådte tilbage som SF-formand, meldte Vilhelmsen sig på banen og blev overraskende valgt som formand.

Steen GadeSteen Gade (SF), som er en af SF's helt gamle koryfæer, bliver ikke genvalgt i Vestjyllands Storkreds, hvor SF har mistet sit ene mandat. Steen Gade blev valgt til Folketinget første gang i 1981, har kandideret til formand for partiet i 1991 og har især tegnet partiets grønne profil. 

Karina Lorentzen DehnhardtKarina Lorentzen (SF) er et af ofrene for SF’s massive tilbagegang ved dette valg. I Sydjyllands Storkreds går partiet fra to til nul mandater, og dermed er det helt sikkert, at Karina Lorentzen må forlade Folketinget. Hun har blandt andet været retsordfører og integrationsordfører for SF.

Trine Pertou MachSF's Trine Pertou Mach mister sit mandat på Sjælland. Det går i stedet til Jacob Mark. Pertou Mach var en del af 'den røde fløj' i SF. SF fik ved sidste valg to mandater på Sjælland, men går et mandat tilbage. 

Eigil AndersenHeller ikke SF's arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen bliver genvalgt. Han stillede op i Østjylland, hvor SF kun fik valgt Jonas Dahl.

 

Radikale:

Rasmus Helveg PetersenPå Sjælland taber klimaminister Rasmus Helveg sit mandat til partifællen Zenia Stampe. "Jeg har tabt mit mandat på Sjælland, ser det ud til. Ærgerligt. Tak til alle der hjalp undervejs," skriver han på Twitter.

I Syddanmark er det også farvel til Radikales Marlene Borst Hansen.  

Manu SareenRadikale går fra tre til et mandat i hovedstaden. Nedturen betyder, at den ellers højtprofilerede socialminister Manu Sareen mister sit mandat. Sareen bliver slået af den tidligere miljøminister, partihopperen Ida Auken, som nu sidder på det eneste københavnske R-mandat. "Jeg er selvsagt ked af, at det ikke lykkedes denne gang. Men jeg er taknemmelig for mine 13 år i dansk politik og den store opbakning, I har givet mig undervejs," skriver Sareen på Facebook.

Lone LoklindtRadikales nedtur betyder også farvel til Lone Loklindt, der første gang blev valgt ind i 2011. Loklindt har blandt andet været miljøordfører og medlem af Folketingets Præsidium. Loklindt stillede op i København, hvor partiet gik fra tre til et mandat. 

Camilla HersomCamilla Hersom (R) blev første gang valgt i Fyns Storkreds i 2011, hvor hun fik partiets eneste mandat på øen. Nu har Radikale mistet det fynske mandat, hvilket betyder, at Camilla Hersom må vinke farvel til Christiansborg. Hun har været gruppeformand i partiet og også tidligere Radikales medlem af Folketingets Præsidium.

Liv Holm AndersenOgså Liv Holm Andersen ryger ud. Hun blev valgt første gang i 2011, men opnåede ikke genvalg i Østjyllands Storkreds.

I løbet af valgperioden har en række radikale politikere forladt Folketinget. Det har givet plads til suppleanter, men hverken Helle Løvgren Mølvig i Nordsjælland eller Helge Vagn Jacobsen i Københavns Omegn blev valgt.

Konservative:

Lars BarfoedLars Barfoed (K) bliver ikke genvalgt for Konservative, fordi partiet helt mister sit mandat i Københavns Storkreds. Lars Barfoed har været valgt ind i Folketinget for Konservative siden 2001 og er tidligere partileder og minister.

Daniel RugholmDaniel Rugholm (K) har siddet i Folketinget siden 2014, hvor han kom ind som suppleant for tidligere K-formand Lene Espersen, der trak sig helt fra politik. Men Konservative har nu helt mistet partiets mandat i Nordjylland. Rugholm har haft en række ordførerskaber, blandt andet på sundheds-, fødevare- og undervisningsområdet.


Mike Johan LegarthMike Legarth (K) må også sige helt farvel til Folketinget, fordi Konservative ikke har fået nogen mandater i Sydjyllands Storkreds overhovedet. Han har været valgt ind for Konservative siden 2007 og har blandt andet været partiets finansordfører.


Venstre:

Peter ChristensenVenstres chefforhandler, finansordfører Peter Christensen, er ikke blevet genvalgt i Sydjylland. 
"Venstre har fået en røvfuld af Dansk Folkeparti – og det har jeg også (…) Med markant V-tilbagegang i Sønderjylland bliver der desværre ikke plads til mig som Folketingsmedlem længere," skriver han på Facebook. 

Martin GeertsenI hovedstaden mister Martin Geertsen sit mandat. Venstre går tilbage fra tre til to mandater. Det giver valg til Søren Pind (V) og Jan E. Jørgensen, men altså ikke til V-profilen Geertsen. ”Det gik ikke! Et stort, hjerteligt og venskabeligt tillykke til Jan med det andet mandat i København. Det er SÅ fortjent efter en flot valgkamp,” skriver han på Facebook.

Jakob Engel-SchmidtJakob Engel-Schmidt (V) opnår ikke valg i Københavns Omegn. Den tidligere VU-formand kom i Folketinget i 2013 i stedet for Gitte Lillelund Bech, men Venstres tilbagegang betyder, at Venstre går fra tre til to i Omegnen. Mandaterne går til Karen Ellemann og Morten Løkkegaard.

Tina NedergaardI Københavns Omegn bliver der heller ikke valg til tidligere undervisningsminister Tina Nedergaard. Hun stillede tidligere op i Nordjylland, men prøvede denne gang lykken i Omegnen.
Forgæves.

Mads RørvigI Vestjyllands Storkreds betyder Venstres tilbagegang, at innovationsordfører Mads Rørvig ikke bliver genvalgt. Rørvig støttede Kristian Jensen i sidste års formandsopgør. "Ca. 5.500 personlige stemmer rakte desværre ikke til et sæde i Folketinget. Men 1.000 tak for den store opbakning!" skriver han på Facebook.

Karsten Nonbo Flemming Damgaard LarsenPå Sjælland bliver der ikke genvalg til Venstres Karsten Nonbo og Flemming Damgaard Larsen. I denne kreds stod tidligere VU-formand Morten Dahlin på spring til Folketinget, men han blev heller ikke valgt.

I Sydjylland betyder Venstres tilbagegang, at Jens Ejner Christensen og Hans Christian Thoning mister pladsen. Carl Holst er ny i kredsen.

Kim Andersen Fatma ØktemI Østjylland går Venstre markant tilbage. Det betyder farvel til erhvervsordfører Kim Andersen, der har siddet i Folketinget siden 1998. Også Venstres ligestillingsordfører Fatma Øktem mister sit mandat i Østjylland. Øktem har været medlem siden 2011.

Anne-Mette Winther ChristiansenEndnu et offer for Venstres tilbagegang i Østjylland bliver Anne-Mette Winther Christiansen, som har været folketingsmedlem siden 2007. Endelig bliver valget også et farvel til Finn Thranum, som kom i Folketinget i 2013 i stedet for Lykke Friis.

Socialdemokraterne:

Ole HækkerupSocialdemokraternes Ole Hækkerup mister sit mandat. Familieklanerne har det svært på Sjælland, som både sender en Hækkerup og en Helveg ud. Mette Gjerskov var også på vippen i denne kreds, men genvinder sit mandat.

Jeppe BruusI Københavns Omegn blev socialdemokraten Jeppe Bruus Christensen ikke valgt. Han afløste Sophie Hæstorp Andersen, da hun blev formand for Region Hovedstaden. Bruus kan gøre vikar-comeback, når Lykketoft efter sommerferien tager til FN.

Troels RavnAnne SinaSocialdemokraterne Troels Ravn og Anne Sina opnår ikke valg i Sydjyllands Storkreds.
De skubbes ud af partihopperen Jesper Petersen og den nyvalgte Christian Rabjerg Madsen.

Carsten HansenBy- og boligminister Carsten Hansen fik et elendigt valg på Fyn. I folketingsgruppen har Hansen haft en rolle som leder af grupperingen 'rustbankerne', men Hansen har konstant været blandt regeringens allermest upopulære ministre. Ved sidste valg lovede han at bevare akutfunktionen på Svendborg Sygehus. Det løftede brød han, og torsdag fik han vælgernes dom: Forsvind!

Liberal Alliance:

Thyra FrankDen kendte plejehjemsleder Thyra Frank mister sit LA-mandat i Nordjyllands Storkreds. Frank blev valgt i 2011, men må nu afgive mandatet til Christina Egelund, som var partiets spidskandidat til EP-valget sidste år.
 

Enhedslisten: 

Rosa LundRosa Lund (EL) kommer ikke til at nyde godt af Enhedslistens fremgang på landsplan. I Københavns Storkreds blev der ikke mandatfremgang denne gang, og det betyder farvel til Rosa Lund, som ellers kunne have fået et fjerde mandat.

Heller ikke Jørgen Ærbo-Bæhr blev genvalgt. Det var dog helt efter planen, da han kun stillede op som 'fyld' på Enhedslistens liste.

 

Derudover valgte en række folketingsmedlemmer ikke at genopstille, ligesom en række medlemmer har forladt Folketinget i løbet af perioden:  

Venstre

Henrik Høegh Henrik Høegh
Venstres tidligere fødevareminister Henrik Høegh. Høegh har siddet i Folketinget for Venstre siden valget i 2007. Ved kommunalvalget i november 2013 blev han valgt ind i byrådet i Lolland Kommune, hvor han er viceborgmester og formand for klima-, teknik- og miljøudvalget.

Karen Jespersen Karen Jespersen
Karen Jespersen vil fremover arbejde fuld tid på netavisen Den Korte Avis, som hun siden januar 2012 har drevet sammen med ægtemanden Ralf Pittelkow.
Karen Jespersen sad i Folketinget for Socialdemokraterne fra 1990 til 2004, hvor hun nedlagde sit mandat i protest mod partiets udlændingepolitik. I foråret 2007 skiftede hun til Venstre, og efter folketingsvalget 2007 blev hun velfærds-, ligestillings- og socialminister i VK-regeringen.

Birthe Rønn Hornbech Birthe Rønn Hornbech
Tidligere integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech har siddet i Folketinget for Venstre fra 1984-87 og igen siden 1990. Hun var minister i VK-regeringen fra 2007-2011, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen afskedigede hende i forbindelse med statsløsesagen. 

Birgitte Josefsen Birgitte Josefsen
Birgitte Josefsen har siddet i Folketinget siden 2005, men ønsker ikke at genopstille.

 

Eyvind Vesselbo Eyvind Vesselbo
Venstres Eyvind Vesselbo har siddet i Folketinget siden valget i 2001. Han har valgt ikke at genopstille ved 2015-valget, fordi han vil prøve noget nyt. Udmeldingen kom allerede i 2013. Han forlod i 2014 sin post som socialordfører i protest mod socialpolitikken i partiet. 

Socialdemokraterne

Ole Sohn Ole Sohn
Tidligere erhvervs- og vækstminister for SF Ole Sohn skiftede oven på SF's regeringsexit i februar 2014 til Socialdemokraterne. Allerede tilbage i 2012 meddelte han dog, at han ikke ønskede at genopstille. Han har været medlem af Folketinget for SF siden 2007.

Torben Hansen Torben Hansen
Socialdemokraternes miljøordfører, Torben Hansen, meddelte tilbage i februar 2013, at det ville blive hans sidste valgperiode.
Torben Hansen blev valgt til Folketinget i 2001, og før det sad han to valgperioder i byrådet i Randers, hvor han var gruppeformand og viceborgmester. Ved kommunalvalget i november 2013 blev han valgt til byrådet i Randers, og han er siden blevet borgmesterkandidat for Socialdemokraterne til det næste kommunalvalg i 2017. 

John Dyrby Paulsen John Dyrby Paulsen
Efter godt 10 år i Folketinget meddelte Socialdemokraternes udenrigsordfører, John Dyrby Paulsen, i januar, at han ikke genopstiller. John Dyrby Paulsen har i januar 2015 meldt ud, at han går efter at blive borgmesterkandidat i Slagelse Kommune.

SF

Anne Baastrup Anne Baastrup

Anne Baastrup meddelte i juli 2014, at hun ikke genopstiller. Hun var sygemeldt fra Folketinget siden januar 2014 grundet stress. Hun kom dog tilbage igen ved Folketingets åbning i oktober.

Pernille Vigsø BaggePernille Vigsø Bagge
Ved kommunalvalget i 2013 stillede Pernille Vigsø Bagge sig til rådighed som SF's borgmesterkandidat i Vesthimmerlands Kommune. Hun fik 2012 personlige stemmer. Hun havde dog inden da meddelt, at hun ikke ville genopstille ved næste folketingsvalg. Pernille Vigsø Bagge har siddet i Folketinget siden valget 2005.

Enhedslisten
Enhedslistens rotationsprincip betyder, at et medlem ikke kan opstilles til et folketingsvalg, hvis personen har siddet i Folketinget i syv år. Det betyder et farvel til en del af medlemmerne i Enhedslistens nuværende folketingsgruppe.

Per Clausen Per Clausen
Enhedslistens energi-, klima-, fødevare- og miljøordfører, Per Clausen, har siddet i Folketinget siden 2005. Han kan derfor ikke genopstille ved næste valg. Ved kommunalvalget i november 2013 blev han valgt ind i byrådet i Aalborg Kommune. 
Læs afskedsinterview med Per Clausen her. 

Frank Aaen Frank Aaen
Frank Aaen har siddet i Folketinget fra 1994-2001 og igen siden 2005. Ved det kommende folketingsvalg kan han ikke genopstille på grund af partiets rotationsprincip. Frank Aaen er finans- og skatteordfører. 

Lars Dohn Lars Dohn
Enhedslistens bolig- og folkeskoleordfører, Lars Dohn, blev valgt ind i Folketinget i 2011. Men han har valgt ikke at genopstille ved det kommende folketingsvalg.

Radikale

Nadeem Farooq Nadeem Farooq
I oktober 2014 meddelte den radikale arbejdsmarkeds- og skattefordfører, Nadeem Farooq, at han ikke vil genopstille. Han vil i stedet tilbage til erhvervslivet. Nadeem Farooq blev valgt til Folketinget i 2011.

Jeppe MikkelsenJeppe Mikkelsen
Folketingets yngste medlem, Jeppe Mikkelsen, fortalte i august 2014, at han ikke genopstiller. Han ønsker at prøve kræfter med andet end politik, men betegner det blot som en pause. Jeppe Mikkelsen blev valgt ind i Folketinget i 2011 og er rets-, it- og folkeoplysningsordfører samt ordfører for friskoler og efterskoler.
Læs afskedsinterview med Jeppe Mikkelsen om hans tid i Folketinget her. 

Konservative

Charlotte DyremoseCharlotte Dyremose
1. januar 2014 tiltrådte Charlotte Dyremose Folketinget som suppleant, efter Benedikte Kiær nedlagde sit mandat. Hun udtalte allerede ved sin indtræden i 2014, at hun ikke ville genopstille i 2015. Tidligere har Charlotte Dyremose siddet i Folketinget fra 2001 til 2011.

Per Stig MøllerPer Stig Møller
Den tidligere udenrigsminister, kultur- og kirkeminister og miljøminister, Per Stig Møller, valgte allerede i december 2011, at han ikke ville genopstille. Han ville helst have været foruden valgkampen i 2011, men valgte alligevel at fortsætte. Sådan bliver det ikke i 2015. Per Stig Møller har en lang parlamentarisk karriere bag sig, da han har siddet i Folketinget siden 1988.

En række politikere har allerede forladt Folketinget i denne valgperiode til fordel for job i det private eller andre politiske poster. 

Venstre
Ulla Tørnæs Ulla Tørnæs
Ulla Tørnæs blev i maj 2014 valgt til Europa-Parlamentet. Ulla Tørnæs er tidligere undervisningsminister og udviklingsminister i VK-regeringen. Hun har været medlem af Folketinget fra 1994 til 2014.

Lykke Friis Lykke Friis
Lykke Friis forlod Folketinget i maj 2013 for i stedet at blive prorektor på Københavns Universitet. Hun var klima- og energiminister 2009-2011. Ved 11-valget blev hun valgt ind i Folketinget for Venstre, men forlod altså posten som folkevalgt i 2013.

Gitte Lillelund Bech Gitte Lillelund Bech
Efter 13 år som folketingsmedlem for Venstre meddelte tidligere forsvarsminister Gitte Lillelund Bech i maj 2012, at hun ikke ville genopstille. I august 2013 forlod hun Folketinget helt for i stedet at tiltræde en stilling hos kommunikationsbureauet Advice. Hun er i dag direktør for brancheorganisationen Danske Havne.

Socialdemokraterne
Karen Hækkerup Karen Hækkerup
Karen Hækkerup forlod i oktober 2014 Folketinget og posten som justitsminister til fordel for en stilling som direktør hos Landbrug & Fødevarer. Karen Hækkerup er desuden tidligere fødevareminister og socialminister. Hun har siddet i Folketinget siden 2005.

Sophie Hæstorp Andersen Sophie Hæstorp Andersen
Tidligere sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen blev ved regionsrådsvalget i november 2014 formand for Region Hovedstaden. Hun udtrådte derfor af Folketinget. Hun har siddet i Folketinget siden Pia Gjellerups mandatnedlæggelse i 2007. Samme år blev hun genvalgt ved folketingsvalget. Tidligere har hun siddet i Folketinget fra 2001 til 2005.

Jeppe Kofod Jeppe Kofod
Jeppe Kofod var Socialdemokraternes spidskandidat til EuropaParlamentsvalget i maj 2014. Efter at være blevet valgt udtrådte han af Folketinget og genopstiller ikke. Jeppe Kofod sad i Folketinget fra 1998 til 2014.

Jacob Bjerregaard Jacob Bjerregaard

Ved kommunalvalget i 2013 blev Jacob Bjerregaard valgt som Fredericias borgmester. Derfor har han forladt Folketinget, hvor han ellers har været MF for Socialdemokraterne siden sidste valg i 2011. Hans plads på Borgen blev overtaget af Anne Sina.


SF

Villy Søvndal Villy Søvndal
Tidligere SF-formand og udenrigsminister Villy Søvndal forlod Folketinget i december 2013 af helbredsmæssige årsager. Søvndal blev valgt til Folketinget for første gang i 1994. Han var formand for SF 2005-2012 og udenrigsminister i S-SF-R-regeringen fra 2011 og frem til 2013, hvor han altså forlod Folketinget.

Radikale

 Christian Friis Bach Christian Friis Bach
Den tidligere udviklingsminister for Radikale, Christian Friis Bach, blev i sommeren 2014 ny leder af FN's økonomiske kommission for Europa. Han forlod derfor Folketinget. Christian Friis Bach sad i Folketinget fra valget i 2011 til sommeren 2014.

Margrethe VestagerMargrethe Vestager
Den tidligere politiske leder for Radikale Venstre blev i sommeren 2014 EU-kommissær for konkurrence og forlod regeringen. Hendes efterfølger på posten som politisk leder for Radikale blev Morten Østergaard. I den nuværende regering var Margrethe Vestager økonomi- og indenrigsminister, mens hun i 2000-2001 nåede at sidde på posten som undervisnings- og kirkeminister. Margrethe Vestager var medlem af Folketinget fra 2001 til 2014. 

Konservative
Benedikte Kiær Benedikte Kiær
Ved kommunalvalget i 2013 blev Benedikte Kiær valgt som Helsingørs borgmester. Hun nedlagde derfor sit mandat i Folketinget i januar 2014. Benedikte Kiær sad i Folketinget for Konservative i perioden 2011-2013 og var politisk ordfører i 2011-2012. Før hun kom i Folketinget, var hun socialminister for VK-regeringen i lidt over et år fra 2010 til 2011.

Lene EspersenLene Espersen
Den tidligere formand for Konservative og minister af tre omgange har fået nyt job. Hun startede i 2014 som administrerende direktør for brancheorganisationen Danske Arkitektvirksomheder. Lene Espersen nåede at sidde i Folketinget i 20 år fra 1994 til 2014.

Tom BehnkeTom Behnke

I efteråret 2014 meddelte Tom Behnke, at han ikke genopstiller. Siden da er han gået på sygeorlov fra Folketinget. Tom Behnke har siddet i Folketinget siden 1990 – først for Fremskridtspartiet fra 1990 til 1999, derefter i en kort periode for Frihed 2000. Siden 2001 har han været valgt ind for Konservative.


Dansk Folkeparti

Jørn DohrmannJørn Dohrmann
Den tidligere miljøordfører fra Dansk Folkeparti blev i 2014 valgt til Europa-Parlamentet og har derfor nedlagt sit mandat. Han fik fjerdeflest stemmer ved valget sidste år og tog dermed Dansk Folkepartis sidste mandat. Jørn Dohrmann sad i Folketinget fra 2001 til 2014.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00