Kommentar af 
David Trads

Trads: Alternativet topper politisk power-indeks

VALGKAMP: Hvem er i topform? Hvem er i ringe form? Og hvem er i ok form? Klummeskribent David Trads laver et politisk power-indeks over valgkampens partier.

Foto: Henning Bagger/Scanpix
David Trads

Journalist, forfatter, kommentator, foredragsholder

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Momentum – altså at man er i fremdrift – i meningsmålingerne har vitterligt stor betydning, fastslår professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet:

"Vi taler om ret store effekter. Vælgerne læser meningsmålinger med stor seriøsitet og lader sig rive med eller stikker af fra partiet,” siger han på baggrund af en stor undersøgelse.

Vælgerne vil simpelthen med på det vindende hold.

I amerikansk sport udarbejder man højaktuelle power-indeks, der ikke bare viser stillingen i en liga, men som handler om, hvem der lige nu og her står stærkest og svagest. Her i valgkampen gør jeg det samme for de ni partier, der stiller op til valget.

Metoden er en simpel ligning: De seneste meningsmålinger + min vurdering = placering.

Med andre ord temmelig subjektivt.

Hvem er i topform? Hvem er i ringe form? Hvem er i ok form?

Ud over placeringen på indekset sammenligner jeg endvidere hvert af partierne med et fodboldhold fra den engelske Premier League.

Her kommer dansk politisk power-indeks – fra bund til top:

10. De Konservative

Forleden forsøgte Rune Kristensen, konservativ folketingskandidat og formand for KU indtil 2010, at komme sin trængte partiformand til undsætning med en udtalevejledning: Papes navn ”udtales som ’abe’ med ’p’ foran og ikke som ’lappe’, hvor ’l’ er udskiftet med ’p’,” skrev han. Ydmygende for folkestyrets ældste parti, at formanden er så ukendt – dog ikke så ydmygende, som at partiet i enkelte målinger er overhalet af Alternativet! 

Hvis K var et engelsk fodboldhold, ville det være Leeds United – stærk i 80'erne, comeback i 00'erne, nu i knæ i anden division.

9. Kristendemokraterne

Partiformand Stig Grenov kom pænt fra start i partilederrunderne, men det er svært for ham at lette, idet ingen tror på, at Kristendemokraterne har en chance for at komme ind. Da han endelig fik ordet alene - i DR1 præsentationsudsendelse - kom han med bastante og negative meldinger om homoseksualitet, som til gengæld fyldte meget. Det er svært at se, hvordan Grenov - selv hvis han fører en perfekt valgkamp - kan løfte partiet i nærheden af spærregrænsen.

Hvis KD var et engelsk fodboldhold, ville det være Coventry - overrumplende gode i begyndelsen af 70'erne, i dag i bunden af 3. division.

8. Venstre

Lars Løkke Rasmussen er kommet elendigt fra start. Det forspring på helt op til 10 procentpoint, som blå blok havde for bare få uger siden, er indhentet. Den valgsejr, som lignede den nemmeste i årtier, er nu i fare. Problemet har et navn: Løkke. Formanden er langt fra sin topform – og har begået hidtil usete fejl. Lige nu står V til et stort nederlag – og hvis magten skal erobres, ja, så skal Løkke oppe sig dramatisk.

Hvis V var et engelsk fodboldhold, ville det være Manchester United – for to år siden suveræn mester, men siden udsat for voldsomt formdyk.

7. De Radikale 

Morten Østergaard, der end ikke har været formand i et år, forsøger sig med en stribe solo-meldinger – om strammere dagpengeregler, øget boligbeskatning, mere ulandsbistand – men vælgerne ser ikke ud til at bide på. Tværtimod taber De Radikale i flere målinger – ja, så meget, at hvis de seneste døgns tendenser fortsætter, risikerer partiet at blive mindre end såvel Liberal Alliance som Alternativet. Not nice!

Hvis R var et engelsk fodboldhold, ville det være Tottenham – et hold, hvis selvfølelse er til toppen, men reelt spiller i den bløde midte.

6. SF

Pia Olsen Dyhr, formanden, der overtog et næsten-fallitbo, da SF sidste år trådte ud af regeringen, har genrejst partiet. Hendes kampagne, der i udstrakt grad handler om at få lempet dagpengereglerne, har dog ikke rigtigt flyttet noget endnu. Et spektakulært udspil om dagpenge med Dansk Folkeparti ser indtil videre ikke ud til at hjælpe. SF ligner i øjeblikket et parti, der mangler at brænde igennem i valgkampen. Gennemsnitligt!

Hvis SF var et engelsk fodboldhold, ville det være Swansea – et arbejderhold, der sidste år var tæt på nedrykning, fyrede dets træner og rejste sig.

5. Enhedslisten

Johanne Schmidt-Nielsen beviste under de to partilederrunder, hvorfor det var så vigtigt for Enhedslisten fortsat at have hende i front – idet hun simpelthen erobrede scenen. Hun er de svages stærke vogter og en af dansk politiks allerskarpeste debattører. Enhedslisten står dog fortsat nogenlunde stille i meningsmålingerne – omkring de historiske 7-8 procent – men for et parti, der sidste år stod langt bedre, er det ikke helt godt nok.

Hvis Enhedslisten var et fodboldhold, ville det være USA's formidable kvindelandshold – et stærkt fællesskab med strålende stjerner.

4. Dansk Folkeparti

Kristian Thulesen-Dahl står fortsat til et kanonvalg, men DF har mistet noget af den enorme styrke, det har udvist de forløbne par år. Det kan skyldes, at udlændinge, der er partiets vigtigste emne, i hvert fald endnu ikke er kommet højt på dagsordenen i medierne. Thulesen-Dahls pondus er imidlertid i særklasse – og det er grund til at tro, at den drevne politiker snart trykker speederen i bund og skubber udlændinge i front.

Hvis DF var et engelsk fodboldhold, ville det være Liverpool – et traditionshold med klassiske dyder, der ligger tæt på den absolutte top.

3. Liberal Alliance

Anders Samuelsens parti, der kom flyvende ind i valgkampen – og sidste uge var nummer 1 på min liste – står stadig stærkt. Liberal Alliances store styrke er, at partiet modsat de fleste faktisk leverer politik med ideologisk kant. Samuelsen fremfører klart sine synspunkter – især at lavere skat er forudsætningen for øget vækst. Partiet, der som bekendt i den grad blev dømt ude på et tidspunkt, står nu til måske at blive landets fjerde største. Flot!

Hvis LA var et engelsk fodboldhold, ville det være Manchester City – ny i toppen, stjernerne er hentet udefra, opkomlingene.

2. Socialdemokraterne

Helle Thorning-Schmidt har ramt topformen for på det helt rigtige tidspunkter. Alle målinger viser nu, at hun står til at vinde sit første valg overhovedet – efter otte tabte som formand. S generobrer formentlig positionen som største parti. Statsministeren vandt temmelig sikkert den første direkte duel med Løkke. Momentum er i den grad på rød bloks side – og hvis Thorning-Schmidt fortsætter den første uges stil, ja, så ligner hun en vinder.

Hvis S var et engelsk fodboldhold, ville det være Chelsea – solidt, langtfra spektakulær, og med en frontfigur i spidsen, som modstanderne afskyr.

1. Alternativet 

Uffe Elbæks første uge har været eventyrlig – med en opadgående kurve i målingerne, der betyder, at Alternativet konsekvent kommer ind og endda begynder at indhente såvel De Konservative som De Radikale. Hvad er det, der sker? Jeg tror, det handler om et ærligt budskab om et mere bæredygtigt samfund – afleveret af en partileder i fuldkommen harmoni med sig selv og sit budskab. Læg dertil en stab af frivillige i verdensklasse. Imponerende.

Hvis var et engelsk fodboldhold, ville det være Leicester – et hold uden ret mange stjerner, der lå til sikker nedrykning, men hvis holdånd viste sig suveræn.

---

David Trads skriver hver dag klummen 'Hos Trads' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00