Dansk tørke indikerer, at der er lagt i kakkelovnen til et mere ekstremt klima

I april måned faldt der i gennemsnit 14 procent mere nedbør sammenlignet med klimanormalen (1991–2020). Maj var derimod nedbørsfattig. Der faldt omkring 70 procent mindre nedbør i maj sammenlignet med en normal maj måned. Maj var den tørreste maj i 15 år og den sjette tørreste maj siden 1874, hvor målingen af de landsdækkende nedbørsmængder påbegyndtes.

For København specifikt var maj den næst-tørreste målt. Rundt om i landet blev der målt relativt høje temperaturer og fordampninger. Naturen er knastør.

Denne vejrsituation var umiddelbart skabt af et højtryk beliggende omkring nordvest for De Britiske Øer. Det ser ud til, at disse vejrsystemer eksisterer længere, er mere stabile og geografisk er beliggende længere tid over et bestemt område.  

Hvad har vi i vente denne sommer? For de kommende måneder, juni og juli, melder Danmarks Meteorologiske Institut, at der er øget sandsynlighed for nedbør lidt eller noget under normalen og for temperaturernes vedkommende lidt eller noget over normalen.

Det er i realiteten sikkert, at varmeekstremer, herunder hedebølger, er blevet hyppigere og kraftigere over de fleste landområder siden 1950-erne. 

Sebastian Mernild
Professor i klimaforandringer og glaciologi, leder af SDU Climate Cluster, forfatter, FN’s klimapanel (IPCC).

Der faldt mindre nedbør i maj i år end tilbage i 2018. Sommeren 2018 var usædvanligt varm og regnfattig – med et højt tørkeindeks. Det tørre og varme vejr sluttede først i august.

Tilbage i 2018 var de nedbørsfattige måneder også forårsaget af længerevarende stabile højtryksområder over Nord- og Vesteuropa. Et vejrsystem der formåede at holde lavtryk og nedbør på afstand fra Danmark. Da sås vejrforhold med ikke ubetydelige konsekvenser for samfundet – for eksempel for landbruget i form af fødevareproduktionstab.

For Danmark er der betragtelige variationer fra år til år, når det kommer til nedbør. Dog viser data, at den årlige nedbør i gennemsnit er steget siden målingen af de landsdækkende nedbørsmængder påbegyndtes.

Siden da er nedbøren i gennemsnit steget med omkring ti-11 millimeter per. årti, som dækker over betragtelige sæsonvariationer og geografiske variationer. De fleste regnrige år er målt inden for de sidste fem til seks årtier sammenlignet med perioden tilbage til 1874.

Når det kommer til antallet af de ekstremt regnrige måneder, er disse i gennemsnit steget i antal siden målingen af de landsdækkende nedbørsmængder påbegyndtes, mens antallet af ekstremt regnfattige måneder samtidig er aftaget.

Med hver stigning i opvarmningen vil klimaændringernes påvirkninger og risici blive stadig mere komplekse og svære at håndtere.

Sebastian Mernild
Professor i klimaforandringer og glaciologi, leder af SDU Climate Cluster, forfatter, FN’s klimapanel (IPCC).

Det indikerer, at vi i Danmark over tid har set et skift i nedbørsmængde fra at være karakteriseret ved flere regnfattige måneder imod flere regnrige måneder. Samtidig ses forekomsten af længerevarende tørkeperioder som her i foråret – perioder af uger til måneder – der bryder med normalbilledet.

Desuden er der en pæn sammenhæng mellem antallet af dage uden nedbør og maksimalt antal sammenhængende dage uden nedbør, hvor sammenhængen viser, at jo færre dage uden nedbør, jo kortere er den længste sammenhængende tørvejrsperiode.

Disse tendenser ligger fint tråd med, hvad for eksempel rapporter fra FN’s klimapanel, IPCC, påpeger som de vejrtyper, Danmark skal forvente at se mere til fremover – i takt med, at den globale opvarmning øges.
 
Hvad har vi i vente i årene og årtierne der kommer? IPCC påpeger på baggrund af vurderinger af den videnskabelige klimalitteratur, at menneskeskabte klimaforandringer allerede påvirker mange ekstreme vejr- og klimahændelser i alle dele af verden. Det er i realiteten sikkert, at varmeekstremer, herunder hedebølger, er blevet hyppigere og kraftigere over de fleste landområder siden 1950erne.

Siden den femte hovedrapport fra FN’s klimapanel (2013) er der kommet styrket evidens for observerede ændringer i ekstremer såsom hedebølger, tørke og kraftig nedbør, og at disse hændelser kan tilskrives menneskelig indflydelse.