Lone AndersenVicedirektør i L&F bliver formand i EU's største landbrugsorganisation
Lone Andersen, økologisk landmand og vicedirektør i Landbrug & Fødevarer, er valgt som formand for Copa og Cogecas arbejdsgruppe for økologi. Det skriver Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.
Copa og Cogeca er EU's største landbrugsorganisation og anvendes som talerør for landbruget i Bruxelles. Lone Andersen glæder sig over sin nye formandspost, der falder på et belejligt tidspunkt − lige inden de nye produktionsregler for EU's økologi skal til afstemning.
"Det er afgørende for de danske producenter, hvordan de kommende økologiregler falder ud, både på et overordnet plan, men også ned i de helt små detaljer, der kan få stor betydning for den enkelte danske landmand," udtaler den nyvalgte formand og fortsætter:
"Aktuelt drøftes de helt specifikke regler for økologisk fjerkræproduktion, og her er meget på spil for de danske fjerkræproducenter, hvor økologi fylder en betragtelig andel."
Det vil være Lone Andersen, der repræsenterer organisationen, når der afholdes møder med EU-Kommissionen eller med EU-parlamentarikere om kommende økologiregler og økologiforhold.
"Det er med til at styrke vores europæiske netværk, og det giver os en god mulighed for at være med til at definere dagsordenen for økologiarbejdet i Copa og Cogeca," siger Lone Andersen.
Lone Andersen har i flere år været formand for EU-Kommissionens rådgivende økologigruppe og har de seneste fem år været en del af økologigruppen i Copa og Cogeca.
Indsigt
Lisbeth Knudsen73 årI dag
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Niras, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet, Medlem af bestyrelsen, Velux Fonden, Sjællandske Medier og Health Tech Hub Copenhagen.
Leif Gjørtz Christensen75 årI dag
Fhv. kommunalbestyrelsesmedlem (EL), Odder, fhv. direktør, Viborg Kommune (2009-14)
Simon Richard Nielsen50 årI dag
Ansv. chefredaktør, B.T. og Euroinvestor
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 93 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet
- Bertel Haarder: Det er tæt på blasfemisk at kalde det firkløverregeringen
- Mette Frederiksen har valgt sin foretrukne arvtager, lyder analysen. Danskerne er langt fra overbeviste


































