
Det positive er, at fagbevægelsens top har indset, at Lizette Risgaard ikke kan fortsætte. Selv virker hun ikke, som om hun er nået dertil.
Men fagspidsernes erkendelse er sket så tilpas nølende, at jeg da godt kan blive i tvivl om, hvorvidt topfolkene reelt synes, Risgaards handlemåde er et problem – eller om det bare var presset fra baglandet og den dårlige omtale i medierne, der tvang dem til handling.
MeToo-kompasset var i hvert fald ikke skarpt indstillet fra starten. Fredag morgen var Risgaards befamlinger ikke nok til at sende hende hjem. Men i løbet af eftermiddagen så HK’s formand Anja C. Jensen som den første lyset.
Efter samtaler med hendes bagland havde HK mistet tilliden til Risgaard. Det fik Risgaard til at indse, at hun ikke kunne være forbundsformand og 1.maj-taler, mens en flok advokater undersøgte hendes handlemåde. Et klart forsøg på at få sendt sagen til hjørnespark, men flere og flere faldt fra.
Søndag morgen var det så slut.
Men har fagbevægelsen nu helt forstået, at unge mennesker her i 2023 ikke mere skal finde sig i at få et klap i røven fra deres chef?
Min tvivl næres, når jeg læser, hvad den magtfulde 3F-forbundsformand Henning Overgaard skriver i en pressemeddelelse her søndag morgen: ”Vi skal være et troværdigt fællesskab og vores medlemmer skal kunne stole på, at vi lever op til de krav, vi selv stiller.”
Lige nøjagtig, men hvorfor stod det ikke allerede klart fredag, da sagen kom frem? Eller, endnu vigtigere, for år tilbage?
Alle vidste jo åbenbart, at Lizette Risgaard opførte sig grænseoverskridende, ikke mindst ved festlige lejligheder. Mange af topbosserne har sikkert også selv set det eller i hvert fald hørt gangsladderen om det.
Fagbevægelsen står med et historisk troværdighedsproblem, som kun kan repareres, hvis man nu grundigt og troværdigt får undersøgt de kæmpe svigt, der var rundt om Lizette Risgaard.
Poul Madsen
Hvis de mente, det var for lidt til at reagere, så ligger der mindst to konkrete – og af FH bekræftede – sager, som de burde have handlet på. Den ene er en klagesag hos Djøf fra en medarbejder og den anden er en henvendelse fra en kvinde, som havde set Lizette Risgaard til en middag i august 2021 opføre sig grænseløst overfor en ung mand.
Men HK’s formand Anja C. Jensen har i løbet af weekenden taget den endnu videre. Hun har fortalt flere medier, at hendes indbakke i de seneste dage ”er blevet fyldt” med beretninger om den nu tidligere FH-formands grænseoverskridende opførsel.
Hvorfor var der tilsyneladende ingen, der havde en kammeratlig samtale med Lizette Risgaard? Er det, fordi man holder den slags indendørs blandt kammerater?
En advokatundersøgelse blev sat i gang fredag med det formål at undersøge anklagerne mod Lizette Risgaard. Det er med alle de detaljer, der efterhånden er kommet ud om befamlinger og nærkontakt, dybest set uinteressant. Det der til gengæld vil være helt afgørende for fagbevægelsens fremtid er, at advokaterne undersøger, hvorfor ingen tilsyneladende greb ind.
Den her sag handler om hele kernen i, hvad en fagforening bør være. Formanden for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen udtrykte det lørdag meget præcist: ”Vores fornemmeste opgave i fagforeningerne er at sikre, at medlemmerne kan gå trygt på arbejde”.
Det kunne man ikke som ung mandlig medarbejder på FH's hovedkontor. Dobbeltmoralen driver ned fra gulv til loftvinduerne i FH's monstrøse kontorpalads på Islands Brygge i København. Udadtil tordnede man mod seksuelle krænkelser ude på arbejdspladserne, indadtil måtte unge mænd finde sig i at blive befamlet på numsen af den øverste af alle chefer, mens fællesskabet holdt hånden over formanden og forsøgte at mørklægge tingenes tilstand.
1.maj vil vi igen høre parolerne om solidaritet og fællesskab. Vi vil se de røde flag smælde og sikkert også høre Lizette Risgaards yndlingssang "Kæden":
"Det eneste vi har i dag,
at sætte op mod magt og vold
er styrken som udspringer af
de svages stærke sammenhold"
Det vil lyde hult. Fagbevægelsen står med et historisk troværdighedsproblem, som kun kan repareres, hvis man nu grundigt og troværdigt får undersøgt de kæmpe svigt, der var rundt om Lizette Risgaard.
Indsigt
Natasha Arthy57 årI dag
Filminstruktør, manuskriptforfatter
Christine Antorini61 årI dag
Sygeplejerske-studerende, forperson, Arbejdsmarkedsrådet, formand, UNESCO Danmark, næstformand, Danmarks Radio, fhv. MF (S), fhv. børne- og undervisningsminister
Karen Wistoft62 årI dag
Docent, Institut for Læreruddannelse, Københavns Professionshøjskole

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Dagtilbudsleder: Pædagoger taler selv faget ned. Det gør kun rekrutteringskrisen værre
- Direktør vil have en familiekommission. Men hun frygter, det ikke gør noget ved børnefattigdommen
- Flere forældre presser fællesskabet af hensyn til deres barn. Det er ikke så underligt
- Dansk Erhverv vil styrke frit valg i dagtilbud. Men vil ikke sige, om man foretrækker rød eller blå stue
















