Boligforening: Vil milliardinvesteringen i Gellerup lykkes?

Af Keld Laursen
Adm. direktør, Brabrand Boligforening

Målt på arbejdsmarkedstilknytning, uddannelsesfrekvens, indkomstgrundlag, kriminalitetsratio og andel af beboere med ikke-vestlig baggrund er Gellerup og Toveshøj et af Danmarks hårdest belastede boligområder og topper derfor regeringens såkaldte ghetto-liste på stort set samtlige parametre. Det er baggrunden for, at Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening i disse år realiserer de første etaper af en helhedsplan, som har det ambitiøse mål at omdanne boligområdet til en attraktiv bydel.

Der investeres massivt i ny infrastruktur, kommunale kontorarbejdspladser og nye ungdomsboliger samtidig med, at investorer er på vej med privat erhverv, ejerboliger og private udlejningsboliger samt handel. Sammen med planlagte investeringer i letbane, boligrenovering, nedrevne blokke, byfortætning og forhåbentligt et verdensbad i international klasse skal Gellerup udvikles til en spændende international bydel med kulturel mangfoldighed og bymæssige kvaliteter.

Når alle planer er realiseret, er den samlede offentlige og private investeringsramme på 5-6 mia. kr. – et eksorbitant beløb, som accentuerer spørgsmålene: Vil milliardinvesteringen lykkes? Og hvad betyder det at lykkes?

Så ja, vi er sikre på, at det vil lykkes at forandre Gellerup!

Keld Laursen
Adm. direktør, Brabrand Boligforening

Høj kvalitet
Gellerup vil under alle omstændigheder blive forandret. Det monofunktionelle boligområde er blevet til en multifunktionel bydel, og betonblokkenes monotoni er spædet op med ny arkitektur. Den isolerede ø er flettet sammen med byen, og utrygge rammer er afløst af en menneskelig skala. Det er et umådeligt væsentligt byudviklingsprojekt, som foruden penge har krævet investering af stor politisk kapital fra byråd og boligforening.

Alle de fysiske forandringer har en fælles overskrift: Høj kvalitet! Alt hvad vi laver er gennemsyret af høje kvalitetskrav, som tydeliggør alternativet til de nedslidte betonblokke og de forsømte grønne områder. Det gælder hele spektret fra den subtile detalje til den nye arkitektur og bidrager til en oplevelse af troværdighed og beslutsomhed – og forhåbentlig beboernes ejerskab til forandringerne og de nye kvartersdannelser.

Der er tale om en massiv og koordineret fysisk og social indsats, som i alle dimensioner påvirker området og dets beboere, og alle undersøgelser viser, at netop den gennemgribende kombination påvirker områdets sociale kapital positivt.

Så ja, vi er sikre på, at det vil lykkes at forandre Gellerup!

Boligforeningernes rolle
I de seneste uger har Lejerbo og Liberal Alliance profileret sig med forslag om, at boligforeningen skulle overtage en række overførselsindkomster og som modydelse etablere en jobgaranti for beboerne. Det kommer – med garanti – ikke til at ske i Gellerup.

I Gellerup har vi en klar arbejdsdeling mellem boligforening og myndigheder – med koordineret og aftalebaseret samarbejde for både de fysiske og sociale arbejder og indsatser.

Faktisk er det en af de klare styrker i Gellerup, at der sker et forbilledligt, veldefineret og respektfuldt koordineringsarbejde mellem fx nærpoliti, boligforeningens medarbejdere, kommunens opsøgende medarbejdere, beboerdrevne foreninger m.fl.

Boligforeningens DNA ligger fjernt fra myndighedsarbejde, og vi koncentrerer vores boligsociale indsatser om de beboere, som med en hjælpende hånd og et kærligt skub kan bringe sig videre i livet. Vi faciliterer iværksætteri og udnytter vores position i spændet mellem offentlig beskæftigelsesindsats og privat erhvervsliv, men vi varetager ikke myndighedsforpligtelsen og kommer ikke til at gå i Lejerbos fodspor i den henseende.

Vi tror på det
Grundlaget for at måle på effekter er imidlertid skrøbeligt, og for at kunne diskutere på et oplyst grundlag, er der behov for, at stat og kommune styrker datagrundlaget. Eksempelvis oplevede vi i Gellerup en reduktion af arbejdsmarkedstilknytning, da vi ryddede og nedrev tre boligblokke.

På overfladen kunne det tolkes som en deroute for planen, men realiteten var, at nedrivningen medførte, at de ressourcestærke benyttede anledningen til at flytte fra området, og at de rollemodeller, som helhedsplanen netop har til hensigt at fastholde, efterlod de ressourcesvage tilbage.

Det kan endnu ikke dokumenteres, at de massive forandringer får den forudsatte effekt, men der begynder at være en lang række positive indikationer: Omkostninger til hærværk i Gellerup og Toveshøj er reduceret med ca. 75 %, politiets målinger viser, at kriminaliteten er halveret fra 2014 til 2015, Rigspolitiets tryghedsbarometer viser signifikant fremgang, og der er målt højere uddannelsesfrekvens for områdets unge.

De private investorers entré i området viser, at de offentlige investeringer virker og trækker markedet med sig. Markedskræfternes tiltro til områdets fortsatte udvikling er måske den stærkeste indikator for, at forandringen vil lykkes: Gellerup og Toveshøj vil forandre sig fra et udsat boligområde til en attraktiv bydel – hvis vi holder fast og indstiller os på et langt og sejt træk!