Boligudvikler: Giv mulighed for flytbare studieboliger i ti år

Af Frederik Noltenius Busck og Michael Plesner
CPH Containers

Manglen på studieboliger i de danske universitetsbyer er et tilbagevendende og presserende samfundsproblem. Der vil ifølge Dansk Byggeri skulle opføres 24.000 studieboliger på landsplan i de kommende år for at imødekomme behovet, herunder 9.500 i København alene.

Til trods for det gode arbejde, der allerede bliver gjort i mange kommuner, har det lange udsigter at løse problemet ad de veje, der er til rådighed i dag.

En tre-årig periode giver ikke den fornødne sikkerhed
Derfor er den nye planlovsaftale (pkt. 5.3) med mulighed for at bygge midlertidige studieboliger i kommunernes “perspektivområder” - store områder, der er planlagt til at ligge ubenyttede hen de næste ti til 15 år – en god nyhed.

Hvis den nye planlov åbner nogle rammer, der i praksis muliggør et marked for flytbare studieboliger i perspektivområderne, er der grundlag for at opføre et meget stort antal flytbare studieboliger inden for en kort årrække.

Men aftalens nuværende udformning vil ikke løse problemet. Aftaleteksten giver kun mulighed for “midlertidig anvendelse af ubenyttede arealer i op til tre år med mulighed for forlængelse”.

At bygge studieboliger i stor skala er en investering, som kræver en længere driftsperiode. En tre-årig periode med mulighed for forlængelse giver ikke den fornødne sikkerhed og blokerer i praksis for privat finansiering af studieboliger.

Frederik Noltenius Busck og Michael Plesner
CPH Containers

At bygge studieboliger i stor skala er en investering, som kræver en længere driftsperiode. En tre-årig periode med mulighed for forlængelse giver ikke den fornødne sikkerhed og blokerer i praksis for privat finansiering af studieboliger.

Vi opfordrer derfor til, at der bliver mulighed for at placere studieboliger i en ti-årig periode på perspektivområderne.

Den ti-årige periode vil åbne op for tusindvis af studieboliger
At give kommunerne denne mulighed vil fjerne en administrativ vækstbremse og åbne op for, at tusindvis af studieboliger kan opføres uden offentlig støtte. Ud over at skabe arbejdspladser og vækst inden for byggeri og design vil de studerende skabe aktivitet og byliv i perspektivområderne. Det vil skabe langsigtet værdi og understøtte udvikling for både kommunerne og grundejerne.

Opførslen af de privatfinansierede studieboliger vil løse et stort problem for de boligsøgende studerende, men forventes også at have have positive samfundsøkonomiske følgevirkninger i form af højere gennemførselsgrad for de studerendende på deres uddannelser.

Flytbare studieboliger kan tage presset af boligmarkedet
Ifølge Lejernes Landsorganisation vil de flytbare boliger kunne tage presset af boligmarkedet i blandt andet hovedstaden, der oplever prisstigninger på 20 procent årligt på de små lejemål og huslejer på værelser på 8.000 kroner om måneden. Ifølge Danske Studerendes Fællesråd betyder boligkrisen i dag, at mange unge dropper ud af deres uddannelser.

Det lavere huslejeniveau, der må forventes at blive udfaldet af det større udbud, vil således kunne føre til, at de danske studerende vil have en højere gennemførselsgrad på deres uddannelser.

En afgrænset ti-årig periode fjerner samtidig risikoen for ”permanentgørelse ad bagvejen”, som kan være indbygget i forslaget om tre år med mulighed for forlængelse. Dette er afgørende for kommunerne i deres planlægning, men også for grundejerne, der på lang sigt ønsker at anvende deres arealer til andre formål.

Lignende lovgivning i Sverige
For at tydeliggøre åbningen for studieboliger i perspektivområderne kan “tidsbegrænsede” eller “flytbare studieboliger” tænkes ud af planlovsaftalens afsnit 5.3 om midlertidig anvendelse generelt og i stedet gives sit eget specifikke afsnit i loven.

En lignende lovgivning er allerede indført i Sverige, hvor man kan opføre flytbare studieboliger i ti år. De første 300 studerende er netop flyttet ind i flytbare studieboliger i Stockholm, og hundredvis er under opførelse.