Byen 2025: Opsplitning er største problem

I tænketanken er vi blevet enige om, at det grundlæggende bymæssige problem i Danmark er segregering - byens sociale og fysiske opsplitning.
Claus Bech-Danielsen
Professor, SBi, formand, Byen 2025
Byudvikling
Altinget | By & Bolig har i de næste to måneder en interviewserie om byudvikling i Danmark. I en række interview med førende eksperter, byudviklere og arkitekter vil vi sætte fokus på, hvordan de danske byer udvikles, og hvilke barrierer aktørerne oplever.
I næste uge kan du læse interview med adm. direktør i By & Havn Jens Kramer Mikkelsen.
Boligminister Carsten Hansen (S) nedsatte i foråret tænketanken Byen 2025, som fik til opgave at komme med bud på udvikling af de danske byer i de næste ti år. Tænketankens medlemmer skal først fremlægge anbefalinger til januar, men formanden for tænketanken, Claus Bech-Danielsen, som er professor ved Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, ved Aalborg Universitet, kan allerede nu fortælle, hvad tænketanken arbejder med.
"Vi er ikke blevet bedt om at løse et specifikt problem. Men i tænketanken er vi blevet enige om, at det grundlæggende bymæssige problem i Danmark er segregering - byens sociale og fysiske opsplitning," siger Claus Bech-Danielsen.
Formanden vil ikke lægge sig fast på konklusioner - tænketankens medlemmer er midt i diskussionen - men tænketanken har altså lagt sig fast på, at opsplitning af byen skal være i centrum.
Indsigt

Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at ministeren ikke vil foreslå en ny skat eller en skatteforhøjelse, som rammer boligejere?
Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at et forslag om formueskat ikke vil medregne boligens friværdi?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
















