Christina Hvid
Christian Listov-SaabyeByggeriets Videnscenter får ny administrerende direktør
Byggeriets Videnscenter, Molio, har fået ny administrerende direktør. Det oplyser den erhvervsdrivende fond i en pressemeddelelse.
Der er tale om Christina Hvid, der tidligere har stået i spidsen for digitaliseringen af den kollektive transport i Rejseplanen A/S. Nu skal hun lede Molios forretning inden for blandt andet udvikling af digitale værktøjer og efteruddannelse.
"Jeg vil bruge min viden om digitalisering, globalisering og samarbejde. Der er vi førende i Danmark, og det skal vi drage endnu mere fordel af. Min opgave vil være at sikre, at viden og kompetencer på disse områder bliver bredt endnu mere ud og anvendt – også af de mange små og mellemstore virksomheder i bygge- og anlægsbranchen," siger Christina Hvid.
Molio på landkortet
Christina Hvid skal blandt andet være med til at gøre Molio mere synlig, herunder fondens arbejde inden for især digitalisering. Det siger bestyrelsesformanden i Molio, Christian Listov-Saabye:
"Molio skal for alvor på landkortet. Der skal prøves nye idéer, retninger og produkter af, og dem vil vi i bestyrelsen i den kommende tid prioritere sammen med Christina Hvid."
Christina Hvid er 48 år og er uddannet cand.scient.pol. Hun afløser Jørn Vibe Andreasen, der nu vil fungere som seniorkonsulent.
Omtalte personer

Christina Hvid
Adm. direktør, Molio, bestyrelsesformand, Fonden Hornbæk Kunstmuseum, bestyrelsesmedlem, IT- Universitetet, bestyrelsesmedlem, buildingSMART International, bestyrelsesmedlem, Dansk Selskab for Virksomhedsledelse

Christian Listov-Saabye
Adm. direktør, Artelia Nordics, formand Artelia A/S, Formand Olav Olsen AS(Norge), Formand HNIT
Indsigt

Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at ministeren ikke vil foreslå en ny skat eller en skatteforhøjelse, som rammer boligejere?
Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at et forslag om formueskat ikke vil medregne boligens friværdi?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling














