Bliv abonnent
Annonce

LA: Regeringens byfornyelse i udkanten giver ingen mening

18. april 2016 kl. 11.45

Et Danmark i balance. Sådan har budskabet længe været fra regeringen, der nu også har sat penge af til netop at styrke de mindre byer i udkantsområderne.

Et nyt lovforslag skal nemlig sætte penge af til, at boliger kan blive istandsat og forbedret. Det drejer sig om 20 mio. kroner.

Liberal Alliance støttede dog ikke tilgangen til problemet med fraflytning fra udkantsområder torsdag i Folketingssalen:

“I lovforslaget står der direkte, at nu skal midlerne bruges der, hvor folk ikke vil bo,” sagde Ole Birk Olesen (LA) og fremlagde et eksempel:

"Vi er bestemt ikke enige i, at man kan løse problemet ved at spænde kærren foran hesten. Hesten er jo udviklingen. Det er jo den, der skal drive det i landområderne. Kærren er boligerne. Man kan jo ikke bare bygge boliger et sted, hvor der ingen udvikling er.”

Han foreslog i stedet, at man gjorde noget ved væksten. Boligminister Inger Støjberg (V) henviste til regeringens samlede strategi for løsningen på problemerne i udkantsområderne.

“Det skal ses som et samlet hele. Vi flytter jo netop arbejdspladser ud, og vi opprioriterer udkantsdanmark.”

Inger Støjberg påpegede, at hun selv var fra sådan et område, hvor det har hjulpet at forny boliger. Ministeren inviterede derfor Ole Birk Olesen på en køretur.
 
“Jeg tager gerne Ole Birk Olesen med på en køretur. Så vil jeg vise nogle af de eksempler, som jeg kender til fra mit eget nærområde."

Forslaget skal nu i udvalgsbehandling i Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget. Det samlede lovforslag kan læses her.

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik



Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026