Milliardbesparelse rammer pensionister på huslejen

Regeringen lægger op til over de næste fire år at hente besparelser for mere end en milliard kroner hos pensionister, der får støtte til at betale deres husleje. Det er den såkaldte boligydelse, som regeringen vil ændre over de næste fem år. Boligydelsen ydes til pensionister i modsætning til boligstøtte, der kan søges af almindelige lejere.

Det er godt hver fjerde folkepensionist, der i dag får boligydelse.

Nu lægger regeringen op til at afskaffe den beregning, som ligger til grund for ydelsen, og erstatte den med en simplere udregning. Desuden vil regeringen ændre reguleringen af ydelsen, så den stiger i takt med forbrugerpriserne og ikke som i dag i takt med lønningerne.

Endelig vil regeringen fra år 2020 lægge et loft over, hvor *høj en husleje man kan få boligydelse til*, når man bor i en ældrebolig. I dag er der et loft over, hvad pensionister kan få ydelse til i en almindelig bolig, men altså ikke i de ofte dyre ældre- eller plejeboliger.

Umiddelbart er det et forslag, vi ikke kan støtte. Det er en af de knaster, der skinner i øjnene i finanslovforslaget.

Rene Christensen (DF)
Finansordfører

Ældre Sagen: Går ud over de svageste
Hos Ældre Sagen lyder der kritik af forslaget. Ifølge den store interesseorganisation kommer især loftet over *huslejen fra 2020 til at gå ud over de fattigste og svageste ældre.

”Det er ikke usædvanligt, at nye plejeboliger koster 8.000 kroner per måned i husleje. Dertil skal lægges udgifter til varme og el, mad og pleje. Ældre, som kun har folkepensionen, der i dag ligger på 12.258 kroner pr. måned før skat, får så ikke råd til at flytte i plejebolig fra 2020,” siger underdirektør i Ældre Sagen Michael Teit Nielsen i en pressemeddelelse om finansloven.

Samtidig peger Ældre Sagen på, at det ofte er de ældste eller mest besværede ældre, der har brug for netop ældre- og plejeboliger. Derfor vil besparelsen fra 2020 ramme en af de svageste grupper af ældre.

Ikke opbakning fra DF
I Folketinget skal finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) ikke umiddelbart regne med støtte fra sit parlamentariske grundlag i Dansk Folkeparti.

Finansordfører René Christensen (DF) undrer sig over, hvorfor Venstre har set et behov for at skære i boligydelsen lige nu.

”Umiddelbart er det et forslag, vi ikke kan støtte. Det er en af de knaster, der skinner i øjnene i finanslovforslaget,” siger René Christensen om forslaget.

Han vil ikke stille ultimative krav inden forhandlingerne, men han forstår ikke, regeringens baggrund for at ville skære i boligydelsen netop nu.

Færre får mere
Regeringen begrundede blandt andet nedskæringen med, at der har været en stor vækst i det samlede beløb til boligydelse, som har rundet ti milliarder om året.

Der er mange forskellige udviklingstendenser, der gør, at beløbet til boligydelse de seneste år er vokset til mere end 10 milliarder kroner om året.

Den primære årsag er, at der er blevet flere pensionister. Sidste år rundede Danmark en million folkepensionister. Andelen af ældre, der får boligydelse, er dog samtidig faldet markant, blandt andet fordi flere ældre har opsparet penge gennem arbejdsmarkedspensionerne.

Den gennemsnitlige boligydelse er dog også vokset, ifølge Ældre Sagen primært fordi ældre- og plejeboliger er blevet dyrere i samme periode.

*Artiklen er rettet 5. oktober, da Ældresagens beregning af konsekvenserne af forslaget var foretaget ud fra et loft over boligydelsen til ældre- og plejeboliger. Regeringen lægger op til et loft over den husleje, som der beregnes boligydelse ud fra. Det betyder, at konsekvensen for den enkelte ældre er mindre end antaget i beregningen. Vi beklager. 

Du kan læse en præcisering af beregningen her.