Støjberg: Tænk kreative flygtningeboliger

Af Inger Støjberg (V)
Udlændinge-, integrations- og boligminister
Flygtningekrisen har betydet, at Danmark på linje med mange andre lande har modtaget et stigende antal flygtninge. Det giver en række udfordringer, blandt andet hvor de mange flygtninge skal bo.
Boligudfordringerne var et af fokuspunkterne under de gode drøftelser, som regeringen havde med kommunerne i forbindelse med topartsforhandlingerne. Og vi fik lavet en rigtig god aftale, der kan tilpasses det lokale behov i den enkelte kommune.
Flere midler til billige boliger
Der er afsat 640 mio. kr. til at etablere små almene familieboliger med en billig husleje. Kommunerne er velkomne til at opføre store boliger, men mindst halvdelen af dem skal være mindre end 55 m2, og den enkelte kommune skal selv finansiere de merudgifter, der ligger udover tilskuddet.
Udgangspunktet er altså, at vi har gode muligheder for at skaffe boliger til flygtninge.
Inger Støjberg (V)
Udlændinge-, integrations- og boligminister
Puljen fordeles med udgangspunkt i fordelingen af flygtninge mellem kommuner og med afsæt i den enkelte kommunes boligbehov. Kommunerne har fuld anvisningsret til boligerne, så de kan målrettes flygtninge. I alt kan der med denne pulje etableres op mod 10.000 nye boliger.
Der er også afsat 150 mio. kr. til statslig medfinansiering af midlertidige boliger og ombygning af egnede tomme bygninger til flygtninge.
Og endelig har vi for 2016 og 2017 indført 50 procent refusion af de udgifter, som kommunerne har til midlertidig indkvartering. Refusionen ydes inden for et loft på 2.000 kr. pr. måned pr. borger i midlertidig indkvartering, og hvor kommunen har udgifter til midlertidig indkvartering.
Men når det er sagt, har kommunerne allerede gode muligheder for at sikre både midlertidige og permanente boliger.
Store muligheder for kommunerne
Vi har i Danmark knap 2,8 mio. boliger, og der er en stor omsætning i boligmassen. Mange kommuner har også en række ledige ejerboliger. Kommunerne har derudover store muligheder i den kommunale anvisning til det almene byggeri, og anvisningen er mange steder langt under de mulige 25 procent af de ledige boliger.
Man skal også huske, at fordelingen af flygtninge mellem kommunerne – der er baseret på, at kommuner med lav andel udlændinge skal modtage flere flygtninge – betyder, at kommunerne uden for de største byområder normalt skal modtage en forholdsvis større andel af flygtninge.
Fra statens side har vi givet kommunerne meget stor fleksibilitet til at indrette midlertidige boliger. De kan bl.a. dispensere fra planloven og indkvartere flere flygtninge i samme bolig.
Og endelig har mit ministerium som tillæg til topartsaftalen afsat en pulje på 30 millioner kr. fra byfornyelsesmidlerne, som skal bruges til at sikre hurtig og billig indkvartering til flygtninge i tomme bygninger.
Tænk i kreative løsninger
Udgangspunktet er altså, at vi har gode muligheder for at skaffe boliger til flygtninge. Men det er også vigtigt at sige, at udfordringen med at skaffe boliger til flygtninge er forskellig fra kommune til kommune, da boligsituationen varierer meget.
Nu skal kommunerne i gang med at bruge nogle af de mange nye redskaber, og det er mit håb, at man lokalt vil bruge denne anledning til også at afprøve nye veje til at sikre billigere boliger.
Intet tyder på, at flygtningekrisen stopper lige foreløbig, og derfor er det vigtigt, at vi alle sammen bliver ved med at tænke i kreative løsninger, når vi skal finde ud af, hvor de mange flygtninge skal bo.
Omtalte personer
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- Realkreditkæmpe advarer om endnu større ulighed på boligmarkedet
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Livet på landet er den nye slagmark
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne



















