Dan Jørgensen vandt slutspurten om overskrifterne

MEDIER: Før valgkampen var han for mange danskere ukendt, men Socialdemokraternes Dan Jørgensen blev den mest eksponerede spidskandidat i dagbladene i ugen op til Europa-Parlamentsvalget.
Foto: Altinget.dk
Kasper Frandsen
Foto:

Dan Jørgensen har været en tydelig spiller i en lang række af valgkampens politiske opgør om alt fra landbrugspolitik, grænsekontrol og valget af kommissionsformand.

Søren Langelykke
Senior medieanalytiker hos Infomedia
Fakta

Spidskandidaternes medieomtale 29. maj - 4. juni 2009:

Dan Jørgensen (S): 61
Jens Rohde (V): 52
Bendt Bendtsen (K): 51
Morten Messerschmidt (DF): 44
Margrete Auken (SF): 31
Søren Søndergaard (N): 31
Hanne Dahl (J): 18
Sofie Carsten Nielsen (R): 17
Benjamin Dickow (LA): 6

Tallene angiver antal omtaler i fbm. med valget.

Målingen er foretaget ud fra omtale i:

B.T.
Berlingske Tidende
Børsen
Ekstra Bladet
Information
Jyllands-Posten
Kristligt Dagblad
Politiken
Weekendavisen


Kilde: Infomedia

Valgkampen om de 13 danske pladser i Europa-Parlamentet sluttede søndag sammen med valget. Nu står klart, hvem det bliver ekstra surt for at indsamle og nedtage valgplakater.

Medierne er politikernes vigtigste talerør til vælgerne, men hvordan fordelte spidskandidaternes medieeksponering sig i den afgørende sidste uge inden valget?

De sidste uger inden valget var præget af øget medieomtale af partiernes spidskandidater i de ni største landsdækkende dagblade - dog uden at være prangende sammenlignet med et folketingsvalg.

Den sidste uge op til valget overhalede Socialdemokraternes spidskandidat, Dan Jørgensen, tidligere vicestatsminister og erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen (K) med 61 medieomtaler mod 51. Det viser en måling fra Infomedia lavet til Altinget.dk.

Bendt Bendtsen var ellers den klart dominerende spidskandidat i starten af valgkampen. En omtale, der i starten blev genereret af en overtrådt våbenlov samt brug af ministerbil til jagt- og golfture - senere var det især Bendt Bendtsens nej til Tyrkiet i EU, der affødte mange skriverier i aviserne.

De stores valgkamp
Den sidste uge af valgkampen viste en tendens, hvor det var de store partier med kendteste spidskandidater, der løb med overskrifterne.

Feltet blev anført af Dan Jørgensen (S), Jens Rohde (V), Bendt Bendtsen (K) og Morten Messerschmidt (DF), der er tæt forfulgt af Margrete Auken (SF) og Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU (se faktaboks).

Længere til overskrifterne havde mindre kendte navne som De Radikales Sofie Carsten Nielsen og Hanne Dahl fra Junibevægelsen, der i år har måttet undvære deres tidligere frontfigur igennem 30 år, Jens-Peter Bonde. Nærmest usynlig har Liberal Alliances ukendte og uprøvede Benjamin Dickow været i dagbladene med kun seks optrædener.

Fra periferi til stjerne
Ved valget for fem år siden stod Dan Jørgensen i baggrunden for prominente navne som tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen og Henrik Dam Kristensen, der sugede - sort set - alle socialdemokratiske stemmer til sig.

Alligevel er det i år lykkes Dan Jørgensen - i hvert fald i forhold til medieomtale - at træde frem som en stærk, ny spidskandidat til Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne. Men det har ikke været udelukkende solstrålehistorier for Dan Jørgensen.

"Dan Jørgensen har som Bendt Bendtsen haft både op- og nedture. Til forskel fra Bendtsen har Dan Jørgensens negative sager om manglende åbenhed om EU-rejsepenge og en helikoptertur været kædet direkte sammen med hans arbejde i Europa-Parlamentet og hans politiske holdninger," siger senior medieanalytiker hos Infomedia Søren Langelykke, der har stået for målingen.

Samtidig peger han på, at Dan Jørgensen har markeret sig stærkt på en lang række områder.

"Dan Jørgensen har været en tydelig spiller i en lang række af valgkampens politiske opgør om alt fra landbrugspolitik, grænsekontrol og valget af kommissionsformand. Samtidig han har fået gode karakterer af flere politiske kommentatorer," pointerer Søren Langelykke.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00