Hillerøds tidligere borgmester Nick Hækkerup har takket ja til at søge opstilling til Folketinget i Hillerød-kredsen.
Det skriver Lokalavisen i Hillerød.
Dermed skifter han fra Egedal til Hillerød. Muligheden for at stille op i Hillerød kom, da Christine Antorini for nylig fik en direktørstilling i Novo Nordisk Fonden.
Ifølge Lokalavisen i Hillerød skriver Socialdemokratiet i en pressemeddelelse, at partiet i Hillerød og Gribskov har ønsket at få en tung og erfaren politiker, der kan tale kredsens sag og sikre Socialdemokratiet et godt valg.
Med et cv som tidligere borgmester i kommunen, forhenværende minister og nuværende folketingsmedlem ser det ønske ud til at være opfyldt, når Nick Hækkerup skifter til Hillerød.
Kandidat med stærk tilknytning til kommunen
Hækkerup ser sin tilknytning til Hillerød som en styrke frem mod næste valg.
"Jeg tror på, at min tilknytning og kendskab til Hillerød og Gribskov kan være et stærkt bidrag til at opnå den nødvendige forandring, der skal til med en ny regering. Jeg er meget ydmyg over for medlemsdemokratiet i Socialdemokratiet og glæder mig til at se og gense kredsens mange medlemmer i forbindelse med opstillingsprocessen," lyder det fra Nick Hækkerup til Lokalavisen i Hillerød.
Hillerøds nuværende borgmester, Kirsten Jensen (S), er også glad for nyheden om, at Nick Hækkerup stiller op i hendes by og udtaler, at Hækkerup er et stærkt kort for byen, fordi han har kommunalpolitisk erfaring og for eksempel ved, hvad Hillerød har at slås med i forhold til infrastrukturen.
Nick Hækkerup blev første gang valgt ind i byrådet i Hillerød i 1993. I 2000 blev han Danmarks yngste borgmester.
Han har siddet i Folketinget siden 2007, hvor han blandt andet har har været forsvarsminister, europa- og handelsminister og sundhedsminister for Socialdemokratiet.
- Regeringsforhandlinger nærmer sig næste akt: Her er fire ting, du skal hæfte dig ved
- Løkke kunne have fået forhandlingerne til at eksplodere – men han smed kun en røgbombe
- Politisk redaktør hæfter sig ved to ting efter Løkke-ultimatum: Centrum-venstre-regering stadig på bordet
- Thomas Larsen: Partierne i blå blok øjner sårbare flanker hos Frederiksen og Løkke. Nu gør de klar til at angribe
- Folketinget godkender valget efter drama om løsgængers valgbarhed
Nyhedsoverblik

Kvinfo: Aldrig har der være flere kvinder i Folketinget, men på de magtfulde poster er det stadig skævt

Folketinget godkender valget efter drama om løsgængers valgbarhed

Søren Gade er genvalgt som formand for Folketinget – Messerschmidt valgt til præsidiet


























