Isabella Arendt
Stig GrenovKD har officielt valgt ny landsformand
Kristendemokraterne har i forbindelse med partiets landsmøde søndag eftermiddag valgt Isabella Arendt som landsformand. Der var ingen modkandidater.
Isabella Arendt blev valgt med 145 stemmer for og fem blanke og uden modkandidat.
Hun blev kendt i offentligheden, da hun i valgkampen måtte træde til som partiets ansigt udadtil, da nu tidligere formand Stig Grenov måtte trække sig på grund af stresssymptomer.
Stig Grenov forlængede efterfølgende sin orlov fra formandsposten, og Isabella Arendt har siden været fungerende formand.
Hun blev rost for sin debut i partilederdebatten på TV 2 7. maj, og Kristendemokraterne var ved folketingsvalget 5. juni tæt på at blive valgt ind.
Isabella Arendt skriver i et indlæg på Altinget, at Kristendemokraterne oplever medlemsfremgang, og at hun har drømme for partiets fremtid. Hun mener, at partiet skal placere sig solidt som et borgerligt parti på midten af dansk politik.
"Vores menneskesyn og frihedsforståelse hører bedst til på den borgerlige side. Vi er stiftet på og rundet af et stærkt fokus på den enkelte borger, på styrken i civilsamfundet og på en sund skepsis i forhold til en voksende stat."
Ud over sit politiske virke i Kristendemokraterne læser Isabella Arendt statskundskab på Københavns Universitet og arbejder som forskningsassistent på Institut for Lykkeforskning.
Indsigt
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet




























