Marianne Jelved
Marianne Jelved genopstiller ikke til Folketinget
Efter 33 år meddeler Radikales Marianne Jelved, at hun ikke vil genopstille til Folketinget ved næste valg.
Det skriver avisen Nordjyske.
Siden 1987 har Marianne Jelved været medlem af Folketinget, hvor hun blandt andet fra 1990 til 2007 har været politisk leder for Radikale Venstre.
Men nu er tiden inde for den garvede politiker til at lægge Folketinget bag sig efter den nuværende periode.
”Vi har fået den rigtige samarbejdsform i folketingsgruppen. De to fløje i partiet, hvis man kan kalde dem det, er forenet - det samarbejde jeg hele tiden har ønsket - så nu kan jeg godt sige, at mit arbejde er færdigt,” udtaler Marianne Jelved til Nordjyske.
33 år og fire ministerposter
Efter Jelved for første gang blev valgt ind i Folketinget i 1987 har hun bestridt en række ministerposter i løbet af karrieren.
Udover posten som politisk leder for Radikale Venstre blev hun i 1993 udpeget til økonomiminister – en post, hun bestred indtil 2001.
Et halvandet år efter udnævnelsen til økonomiminister blev hun også udnævnt til minister for nordisk samarbejde, som hun ligeledes bestred indtil 2001.
Senest var hun fra 2012 til 2015 kulturminister samt kirkeminister fra 2014 til 2015.
Marianne Jelved er 77 år gammel.
Indsigt
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet






























