Alternativets alliance med kapitalismen skal sikre arbejderen i det 21. århundrede

REPORTAGE: Et politisk seminar om borgerløn dominerede dagsordenen på Alternativets landsmøde i Odense. Ambitionen er i alliance med højrefløjens kapitalisme at skaffe arbejderne et værn mod højteknologisk massearbejdsløshed.

Foto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix
Klaus Ulrik Mortensen

Borgerløn er først og fremmest en intellektuel ide, der bæres frem af stærke kræfter i Silicon Valley, som ser det som en bekvem løsning på, at de er i færd med at udvikle teknologi, som fører til arbejdsløshed på tværs af verdens lande.

Kristian Weise
Direktør, Cevea
Fakta
Borgerløn eller basisindkomst er en indkomst, der giver ubetinget og individuelt til alle borgere og personer med varigt ophold i et land uden behovsprøvning eller arbejdspligt, og som er af en sådan størrelse, at det er muligt at leve af den – om end på et beskedent niveau.

Banaliteten i at beskrive Alternativet som et atypisk politisk parti synes efterhånden på niveau med at forklare amerikanernes forkærlighed for barbeque eller afdække den norske folkesjæls fascination af skisport.

Og det handler om ikke kun håndskrevne kærlighedserklæringer til partisoldaterne på toiletterne og grånende mænd i sweatshirts, som erklærer sig parate til at “unfuck the system”. Nuttede juiceflasker konstitueret af ren frugtsaft og fårekyllinger. Mindfulness i stedet for morgensang. Frigjorte kvinder med klæderne flettet ind i håret.

Tid til andre ting
Alternativets landsmøder, som det kunne opleves i forgangne weekend på havnen i Odense, adskiller sig på mange fronter fra skabelonen. Her er ingen bastante udmeldinger, politiske svinere eller overrumplende “hilsner” fra den anden ende af det politiske spektrum.

Dokumentation

Mandag Morgen har lavet en oversigt over en række forsøg med borgerløn, som startede op ved årsskiftet: 

Finland: 1. januar indleder den finske regering et toårigt forsøg med basisindkomst. 2.000 tilfældigt udvalgte arbejdsløse borgere deltager i forsøget, mens endnu 2.000 arbejdsløse borgere indgår i en kontrolgruppe. Alle udpeges af Socialministeriet, og det er obligatorisk at deltage. Deltagerne slipper for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og får en skattefri basisindkomst på 560 euro (ca. 4.165 kr.). De beholder basisindkomsten i hele forsøgsperioden, selv hvis de får et job. Forsøget er sat gang af den finske regering, der består af hhv. Venstres, Dansk Folkepartis og Konservatives søsterpartier.

Holland: 1. januar indleder fire hollandske byer forsøg med basisindkomst: Groningen, Tilburg, Utrecht og Wageningen. Forsøgene, der støttes af det hollandske Social- og arbejdsministerium, varierer en anelse fra by til by. I Utrecht får 600 bistandsklienter ret til at tjene penge ved siden af uden modkrav. Forsøget deles op i fem testgrupper med forskellige vilkår samt en kontrolgruppe. Som udgangspunkt får alle deltagere 960 euro om måneden (for enlige), men i et par af grupperne får deltagerne op til 199 euro ekstra, hvis de påtager sig samfundsnyttige/kommunale opgaver. En hollandsk borgergruppe ønsker at udvide forsøgene til at gælde flere byer i 2018.

Canada: En række provinser i Canada gør klar til forsøg med basisindkomst i 2017. De første er Quebec og Ontario, og i starten af december vedtog regeringen i Prince Edward Island-provinsen enstemmigt, at man ligeledes vil gennemføre et pilotprojekt. P.E.I. er Canadas mindste provins med 150.000 indbyggere og anses derfor for ideel til et forsøg, hvor alle borgere garanteres en basisindkomst. Den canadiske regering vil siden vurdere resultaterne af de regionale pilotforsøg. Det forestående forsøg i Ontario, som bliver det foreløbigt største i Nordamerika, er udtænkt af det tidligere konservative senatsmedlem Hugh Segal, og den endelige plan præsenteres i april 2017. Forsøget ventes at koste 25 mio. canadiske dollar – godt 130 mio. kroner.

Frankrig: En diger rapport på 443 sider fra det franske senat foreslog i oktober et treårigt pilotforsøg, der skal omfatte 30.000 franskmænd. Rapporten, der er udarbejdet af en parlamentskommission efter socialistisk ønske, foreslår basisindkomst implementeret i hele landet – såfremt pilotforsøget går godt. Uafhængigt af det mulige nationale forsøg har parlamentet i den franske region Aquitaine besluttet, at man til juni 2017 indleder det første konkrete regionale forsøg med basisindkomst. Her overvejes tre testgrupper med samlet op til 3.000 deltagere. Andre regioner i Frankrig overvejer også forsøg.

USA: En sjældent sammensat gruppe af mere end 100 af USA’s førende investorer, topchefer, teknologieksperter, aktivister og universitetsfolk lancerede i sidste uge ”The Economic Security Project” (ESP), der over de næste to år skal undersøge, hvordan man udformer den rigtige model for en basisindkomst, der kan sikre muligheder for alle i USA. Gruppen tæller blandt andre den tidligere amerikanske demokratiske arbejdsminister Robert Reich, direktøren for Y Combinator, Silicon Valleys førende startup-fond, Sam Altman, Facebook-medstifter Chris Hughes samt lederne af Black Lives Matter-bevægelsen og et hav af andre prominente personligheder. ESP investerer i første omgang 10 mio. dollar i forskellige forsøg og støtter seks organisationer – heriblandt The Center for Popular Democracy, The Roosevelt Institute og velgørenhedsorganisationen GiveDirectly, der på hver deres vis skal levere research, makroøkonomiske modeller og mulige lovudkast. Y Combinator står bag det mest omtalte forsøg, som indledes i Oakland i 2017 med 100 familier fra alle indkomstgrupper, som hver vil modtage 2.000 dollar om måneden – uden modkrav.

Kenya: Den private amerikanske velgørenhedsorganisation GiveDirectly står i spidsen for en hel stribe forsøg med basisindkomst i Kenya, som begynder næste år. I 80 landsbyer får alle voksne omkring 75 cents hver dag i de næste to år. I andre 41 landsbyer er forsøgsperioden 12 år. Derudover modtager indbyggerne i 80 andre landsbyer basisindkomstnen som en samlet sum fra start, som de så selv skal administrere. Og endelig er 100 landsbyer udpeget til kontrolgruppe. GiveDirectly forventer, at forsøgene samlet vil omfatte 26.000 personer og koste 30 mio. dollar. De skal blandt andet dokumentere, hvorvidt pengene vil få folk til at flytte efter bedre muligheder.

Uganda: Den 1. januar 2017 starter et toårigt pilotprojekt med basisindkomst til 50 familier i en landsby i Fort Portal-regionen i Uganda – finansieret af den belgiske velgørenhedsorganisation Eight og i samarbejde med Gent Universitet. Basisindkomstnen, som udgør ca. 18 dollar om måneden for voksne og 9 dollar for børn, svarer til 30 pct. af den gennemsnitlige indkomst for lavtlønnede familier i Uganda. Forsøget har som mål at undersøge pigers deltagelse i undervisningen, kvinders adgang til sundhedshjælp, deltagelsen i demokratiske institutioner og den lokale økonomiske udvikling.


Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00