Apotekerforeningen henter kommunikationsdirektør i ministerium
Det bliver 51-årige Lene Lund Hansen, som fremover får ansvaret for pressearbejdet og de sociale medier i Danmarks Apotekerforening. 1. marts tiltræder hun nemlig som kommunikationsdirektør.
Det oplyser Apotekerforeningen i en pressemeddelelse.
"Med Lene får vi en leder, som har de faglige evner til at løfte vores kommunikation og give apotekerne en endnu tydeligere profil. Vi får også en leder, som har bundsolid ledelseserfaring, og ved, hvordan hun får det bedst mulige ud af sine medarbejdere," siger Apotekerforeningens administrerende direktør, Anders Kretzschmar, i pressemeddelelsen.
Lene Lund Hansen er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 1990 og kommer til Apotekerforeningen fra en stilling som kommunikationschef i Miljø- og Fødevareministeriet. Forud for sammenlægningen af de to ministerier sidste sommer var Lene Lund Hansen kommunikationschef i Fødevareministeriet og har samlet mere end 20 års erfaring fra centraladministrationen.
Den nye kommunikationsdirektør ved allerede nu, hvad hun vil tage fat på, når hun tiltræder sin nye stilling næste måned:
"Jeg vil særligt forsøge at skærpe apotekernes profil i offentligheden, så det bliver endnu mere tydeligt for danskerne, at apotekerne er samfundets medicineksperter. Vi skal nå flere både på apoteket.dk samt på Facebook og andre sociale medier. Og så skal vi blive bedre til at blande os i den offentlige debat," siger Lene Lund Hansen.
- Regeringsforhandlinger nærmer sig næste akt: Her er fire ting, du skal hæfte dig ved
- Løkke kunne have fået forhandlingerne til at eksplodere – men han smed kun en røgbombe
- Politisk redaktør hæfter sig ved to ting efter Løkke-ultimatum: Centrum-venstre-regering stadig på bordet
- Thomas Larsen: Partierne i blå blok øjner sårbare flanker hos Frederiksen og Løkke. Nu gør de klar til at angribe
- Folketinget godkender valget efter drama om løsgængers valgbarhed
Nyhedsoverblik

Kvinfo: Aldrig har der være flere kvinder i Folketinget, men på de magtfulde poster er det stadig skævt

Folketinget godkender valget efter drama om løsgængers valgbarhed

Søren Gade er genvalgt som formand for Folketinget – Messerschmidt valgt til præsidiet
























