6. marts 2013 kl. 09.22
Bendt Bendtsen skal være Konservatives spidskandidat til valget til Europa-Parlamentet næste år. Det har partiets forretningsudvalg besluttet at indstille til landsrådet, som skal afgøre den endelige opstillingsliste.
Bendt Bendtsen har været medlem af Europa-Parlamentet siden 2009. Det glæder den konservative formand Lars Barfoed, at Bendt Bendtsen er klar til at tage endnu en periode i Bruxelles:
"Bendt Bendtsen har i de sidste fire år ydet en stor indsats for Danmark i Europa-Parlamentet. Han har blandt meget andet været førende i kampen for at bevare dansk realkredit og i forreste linje for at fremme europæisk energieffektivitet. Samtidigt er han i dag et af de mest indflydelsesrige danske medlemmer af Europa-Parlamentet, hvor han blandt andet er medlem af bestyrelsen for den største og mest magtfulde gruppe i Europa-Parlamentet, EPP," lyder det fra Lars Barfoed i en pressemeddelelse.
Bendt Bendtsen ser frem til at fortsætte arbejdet i Europa-Parlamentet:
"Jeg er glad for, at forretningsudvalget har valgt at indstille mig til posten som partiets spidskandidat. Jeg har i mine første fire år i Europa-Parlamentet arbejdet hårdt på at skabe bedre forhold for Europas virksomheder og genskabe væksten. Det er et arbejde, jeg glæder mig til at fortsætte, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at sikre et godt konservativt valgresultat," siger Bendt Bendtsen i en pressemeddelelse.
Den samlede konservative liste bliver præsenteret på partiets landsråd i september.
Bendt Bendtsen var formand for Konservative fra 2000 til 2008, og han var økonomi- og erhvervsminister fra 2001 til 2008.
- Regeringsforhandlinger nærmer sig næste akt: Her er fire ting, du skal hæfte dig ved
- Løkke kunne have fået forhandlingerne til at eksplodere – men han smed kun en røgbombe
- Politisk redaktør hæfter sig ved to ting efter Løkke-ultimatum: Centrum-venstre-regering stadig på bordet
- Folketinget godkender valget efter drama om løsgængers valgbarhed
- Vanopslaghs statsministerdrøm splitter blå blok, lyder kritikken. Men på LA's landsmøde fik den nyt liv
Nyhedsoverblik
Det nye folketing

Kvinfo: Aldrig har der være flere kvinder i Folketinget, men på de magtfulde poster er det stadig skævt

Folketinget godkender valget efter drama om løsgængers valgbarhed

Søren Gade er genvalgt som formand for Folketinget – Messerschmidt valgt til præsidiet


























