Danskerne rykker mod midten i EU-politikken

Foto: Geert Vanden Wijngaert/Ritzau Scanpix
Vi skal først tage en grundig debat. Det kan ikke nytte noget at sætte revolveren for panden og sige, at det hele falder sammen, hvis det eller det forbehold ikke er afskaffet inden den 20. i næste måned.
Jan E. Jørgensen
EU-ordfører for Venstre
Kampen for en decideret dansk udmeldelse af EU har aldrig haft dårligere vilkår. Kun 8 procent er tilhængere af denne ultimative model, men der er til gengæld 35 procent, der ønsker, at EU får mindre indflydelse på danske forhold end i dag. Det viser en ny Norstat-måling udført for Altinget og Jyllands-Posten.
I målingen er der ikke kun blevet spurgt til, om man vil stemme ja eller nej til udmeldelse – eller om man vil stemme ja eller nej til at afskaffe de danske EU-forbehold. I stedet kan svarpersonerne vælge mellem fire principielle standpunkter: afskaffelse af alle forbehold, at fortsætte i EU på det nuværende niveau, at blive i et EU, der har mindre indflydelse på danske forhold, og endelig at melde sig helt ud af EU.
Yderpositionerne fravælges konsekvent af vælgerne: Mens 8 procent vil ud af EU, vil 13 procent afskaffe alle forbehold.
Indsigt
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet





























