Det skæveste folketing nogensinde

Der har været mangel på praktikpladser i 30 år. Det problem var blevet løst for længst, hvis det havde været politikernes børn, der gik på erhvervsfaglige uddannelser og ikke kunne få praktikplads. Men det gør de ikke, politikernes børn går normalt i gymnasiet.
Lars Olsen
Journalist og forfatter til bogen "Eliternes triumf"
Folketinget kommer i stadig større omfang til at udgøre en social og uddannelsesmæssig elite. Ved valget sidste torsdag blev der indvalgt et rekordstort antal akademikere og studerende, mens andelen af arbejdere nu er det mindste i flere generationer. Det viser en optælling foretaget af Altinget.dk
Ved valget i 2007 var andelen af akademikere (inklusive studerende ved lange videregående uddannelser) oppe på 40 procent, en betydelig overrepræsentation i forhold til akademikerners andel i befolkningen. Men det er for ingenting at regne i forhold til valget i 2011: Nu er 57 procent af Folketingets medlemmer akademikere (eller studerende ved lange videregående uddannelser).
Det svarer til 100 ud af Folketingets 179 medlemmer - heraf alene 35, der læser eller har færdiggjort et studie i statskundskab (cand.scient.pol.).
- Socialdemokratiet fik ekstra mandat i EU ved at købe stemmer fra Alternativet
- Regeringsforhandlinger nærmer sig næste akt: Her er fire ting, du skal hæfte dig ved
- Blå partier klar til forbud efter afsløring af Socialdemokratiets køb af stemmer
- Folketinget godkender valget efter drama om løsgængers valgbarhed
- Forfatter: Derfor kommer Folketingets nye tiltag mod travlhed ikke til at virke


























