Bliv abonnent
Annonce
Om  
Emma Kronqvist

DR får ny TV-chef

5. oktober 2017 kl. 11.28

Emma Kronqvist tiltræder som DR's nye TV-chef 1. december i år. 

Det skriver DR

Stillingen er nyoprettet, og DR's mediedirektør er begejstret for sin nye medarbejder: 

"Jeg er kisteglad for, at Emma Kronqvist har sagt ja til denne meget vigtige stilling, hvor vi skal tydeliggøre vores tv-indhold og føre det videre ind i en digital tid. Emma Kronqvist har blikket for det unikke i public service-tv, hun er stærk på strategi og ledelse, og så har hun stor indsigt i de muligheder og udfordringer, der ligger i fremtidens mediebrug," siger Henriette Marienlund, mediedirektør i DR, ifølge DR. 

Kronqvist vil i sin nye stilling få ansvaret for at sammensætte og udvikle DR's tv-tilbud med programmer fra eksterne og interne producenter. Selv lægger hun blandt andet vægt på digitale muligheder:

"TV er et fantastisk medie til at fortælle de historier, der er med til at løfte både vores samfund og den enkelte, og DR kan som få andre levere modigt tv i international klasse. Med den digitale udvikling kan vi lave indhold på nye måder og gøre det endnu mere nært og relevant, og jeg ser det som en helt enestående mulighed at være med til at drive den udvikling," siger Emma Kronqvist ifølge DR. 

Kronqvist kommer fra en stilling i den svenske public service-kanal, SVT, hvor hun stod i spidsen for programafdelingen i Malmø, Göteborg og Umeå. 

Hun er uddannet TV-producer på Dramatiska Instituttet i Stockholm i 1998. 

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik




Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026