Jan Helmer
Casper HedegaardEuropabevægelsen ansætter ny direktør og landssekretær

Europabevægelsen skifter ud i ledelsen.
Det skriver den tværpolitiske organisation i en pressemeddelelse.
Jan Helmer skal være direktør og landssekretær i Europabevægelsen. Det sker efter Casper Hedegaard har meddelt, at han bliver organisations- og udviklingschef hos Moderaterne.
Den tiltrædende direktør for Europabevægelsen har en stor ledelsesmæssig erfaring, hvor han blandt andet har været direktør for Jordemoderforeningen i 11 år, samt været konsulent i HK med ansvar for det europæiske og internationale område.
”Der har aldrig været et vigtigere tidspunkt for det europæiske samarbejde, og det glæder jeg mig til at kaste mig ind i kampen for. Vi skal skabe et endnu større folkeligt engagement omkring det europæiske samarbejde og projekt,” siger Jan Helmer.
”Med sine stærke kompetencer og store erfaring med medlemsstyrede organisationer skal Jan fortsætte den rejse, vi allerede er på, hen imod at blive en endnu mere professionel organisation. Samtidig skal Europabevægelsen have en endnu større stemme i den offentlige debat om Europas fremtid. Jeg er sikker på, at Jan er den rette til at løse denne store og vigtige opgave,” siger Europabevægelsens landsformand, Jens-Kristian Lütken.
Helmer har hidtil siddet som medlem af Europabevægelsens forretningsudvalg.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet




























