Færøerne forhandler igen kontroversiel fiskeriaftale med Rusland

Skaale vil også ud

Lidt tvivl har der dog sidenhen været om Javnaðarflokkurins modstand over for aftalen.

Efter afstemningen i Udenrigsudvalget sagde socialdemokraten Bjarni Hammer, der er formand for udvalget, at han var "med flertallet," der anbefalede at indlede nye forhandlinger med Rusland.

Sidenhen har lagmanden – der i 2022 gik til valg på at få Færøerne ud af aftalen – været på tv for at understrege, at hans parti stadig er modstandere af aftalen.

Der er flere hundrede familier, hvis arbejde er knyttet til fiskeri i russisk farvand.

Heini í Skorini
Lektor på Færøernes Universitet

Det gælder også hans partifælle i København, folketingsmedlemmet Sjúrður Skaale.

"Rusland er i en brutal angrebskrig med det formål at udslette det største land i Europa. At man forhandler på regeringsniveau med det regime om en ny aftale mellem de to lande, mener jeg simpelthen er forkert," siger Sjúrður Skaale.

"Jeg ved ikke, hvorfor vores repræsentant i Udenrigsudvalget udtalte sig, som han gjorde. Men i hvert fald har lagmanden sagt i til færøsk tv, at der vil være ni socialdemokratiske stemmer for at droppe aftalen, hvis den kommer til afstemning i Lagtinget," siger Sjúrður Skaale med henvisning til det færøske parlament. Her sidder partiet på ni ud af 33 mandater.

Også tvivl om gevinst

Der er også økonomiske argumenter imod aftalen. En ny rapport fra Færøernes Universitet viser, at aftalen i 2024 står til at være en underskudsforretning for Færøerne på næsten 100 millioner kroner.

Det står i kontrast til de tre forgangne år, hvor Færøerne ifølge rapporten fik mellem 10 og 136 millioner mere ud af aftalen, end Rusland gjorde.

"Der er flere hundrede familier, hvis arbejde er knyttet til fiskeri i russisk farvand, hvor man primært fisker torsk, der også bliver bearbejdet. Så der er stærke økonomiske og lokalpolitiske interesser på spil," siger Heini í Skorini, der også er medforfatter på rapporten.

"Rederierne har investeret i meget dyre og moderne skibe, som de må sælge eller leje ud, hvis ikke de kan fiske torsk i Rusland," forklarer Heini í Skorini.

Rusland er i en brutal angrebskrig med det formål at udslette det største land i Europa.

Sjúrður Skaale
Færøsk folketingsmedlem

Han understreger, at beregningerne i rapporten er komplicerede og indeholder en del forbehold. Redererierne mener blandt andet at have mere opdaterede tal, fortæller han.

Modsat mener Sjúrður Skaale, at underskuddet er langt større, end rapporten vurderer.

"De ser kun på salgstallet, altså hvad fangsten er værd, når den sælges, og ikke hvad det koster at få den op af havet. Der er et stort olieforbrug ved at sejle fra Færøerne til Barentshavet. Også derfor er jeg imod," siger han.

På grund af torskebestanden i Barentshavet er der desuden udsigt til, at kvoten her vil blive reduceret, og at det også bliver et spørgsmål i de nuværende forhandlinger, vurderer Heini í Skorini.

Kontorshavn

Debatten om den russisk-færøske byttehandel kan ifølge Heini í Skorini inddeles i en række positioner.

For det første er der den mere værdipolitiske fløj, der synes, at det er "forfærdeligt, at vi overhovedet skal samarbejde med Rusland," siger han.

Dernæst er der tilhængerne, som synes, at Færøerne skal have en bedre aftale – eksempelvis fordi russerne i dag tjener mere på fangsten ved Færøerne end omvendt.

Og så er der dem, som af økonomiske årsager er imod aftalen, fordi de mener, at færøske fiskere selv kunne fange de sild og makrel, russerne i dag fanger, og få en bedre samlet pris, forklarer Heini í Skorini.

Ikke ulig debatten her i den sydligste rigsdel er det også et spørgsmål om land og by, forklarer lektoren.

"Det er primært folk i det nordlige Færøerne og vælgere på højrefløjen, der er tilhængere af aftalen. Og så er akademikerne i Kontorshavn imod," siger han med en satirisk reference til landets hovedstad, Tórshavn.

"Selvom vi er et lille samfund, har vi de samme spændinger og modsætninger som i Danmark," siger Heini í Skorini.

Færøerne er ikke medlem af EU, men følger alligevel unionens sanktioner mod Rusland, der ikke omfatter hverken fiskeriaftalen eller eksport af fisk og andre fødevarer.

Rusland udgør i dag omkring syv procent af Færøernes eksport – cirka en fjerdedel i forhold til året før invasionen af Ukraine.