Færøsk politiker: Der bør ikke sidde færøske medlemmer i Folketinget

Når et flertal af Folketingets medlemmer torsdag forventes at bakke op om, at Lars Aagaard (M) kan fortsætte som klimaminister, er det blandt andet takket være støtte fra de fire nordatlantiske medlemmer af Folketinget.
Altinget afdækkede før påske, hvordan det færøske medlem Sjúrdur Skaale tidligere havde advaret imod netop den indblanding, og nu åbner han op for, at han som færøsk medlem slet ikke bør have en plads i Folketinget.
"I fremtidens rigsfællesskab bør der nok ikke vælges mandater til Folketinget fra Færøerne," skriver Sjúrdur Skaale således i et debatindlæg i Weekendavisen onsdag.
I debatindlægget skriver han, at han godt kan forstå, at oppositionen før påske vedtog at sende sagen om Lars Aagaard til afstemning i salen, fordi det udstiller det paradoks, at opbakningen til klimaministeren beror på nordatlantiske mandater.
Og der er noget galt, mener Sjúrdur Skaale, når et flertal af danske politikere i det danske parlament ikke kan få deres vilje, fordi de nordatlantiske medlemmer giver magten til mindretallet.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix. Onsdag eftermiddag, da Folketinget behandlede en hasteforespørgsel om klimaminister Lars Aagaards fremtid, gik Sjúrður Skaale på talerstolen og gentog sit budskab om de færøske mandater.
En systemfejl
Da det stod klart, at regeringen havde sikret opbakning til Lars Aagaard i kraft af de nordatlantiske mandater, afviste Sjúrdur Skaale over for Altinget, at hans mandat skulle være blevet købt i sagen.
"Jeg har ikke sat nogen 'pris' på min stemme i denne sag!" skrev han i en sms til Altinget.
"Jeg har ikke krævet noget 'til gengæld'. Jeg støttede regeringen, da den blev dannet – og støtter den i denne konkrete sag," lød det.
Afstemningen i morgen er et symptom på en systemfejl i det danske system
Sjúrdur Skaale (Javnaðarflokkurin)
Færøsk folketingsmedlem
I sit debatindlæg til Weekendavisen skriver Sjúrdur Skaale, at afstemningen om Lars Aagaard er et symptom på en systemfejl i det danske demokrati.
Det gentog han, da TV 2 onsdag spurgte, hvorfor det færøske medlem torsdag kan gå i folketingssalen og stemme og på den måde blande sig i dansk politik, når han mener det, han gør:
"Når du knytter snørebåndene, går ind på den politiske bane, så er du med. Det er ikke afstemningen i morgen, der er noget galt med, det er selve systemet. Afstemningen i morgen er et symptom på en systemfejl i det danske system," sagde Sjúrður Skaale til TV 2.
Onsdag er Lars Aagaards fortsatte virke som minister til debat i Folketingssalen, og torsdag er der afstemning.
Indsigt
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet































