Lars Barfoed
Fhv. vicestatsminister bliver selvstændig lobbyist
"Gennem nogen tid har jeg planlagt at koncentrere min erhvervsaktivitet i mit firma. Det realiserer jeg pr. 1. april. Mit firma har navnet Lars Barfoed & Company ApS med binavnet LB&C," oplyser Lars Barfoed til Altinget.
I juni 2017 afløste Lars Barfoed i Primetime Lars Nielsen som public affairs-direktør, et job han nu forlader, idet han siger:
"Jeg fortsætter det gode public affairs samarbejde med Primetime som senior public affairs advisor i en fast aftale med mit firma. Derudover vil jeg beskæftige mig med strategisk og politisk rådgivning samt bestyrelsesarbejde," siger Lars Barfoed.
Han pointerer, at han ikke opfatter sig selv om direkte lobbyist men som "politisk og strategisk rådgiver, idet det er mine kunder, som er lobbyisterne."
Lars Barfoed har fra starten som selvstændig godt med opgaver at tage fat på, men "vil naturligvis påtage mig interessante opgaver derudover, hvis de viser sig."
Lars Barfoed, der er uddannet jurist, er forhenværende formand for og politisk leder af Konservative fra 2011-14, ligesom han er forhenværende familie- og forbrugerminister, transportminister samt justitsminister.
Forud for sin politiske karriere var Lars Barfoed bl.a. direktør for Finansrådet og for Butikshandlens Fællesråd.
Formelt blev Lars Barfoed & Company ApS oprettet i går ved en navneændring fra Lars Barfoeds hidtidige Copenhagen Counsellors Group ApS. Lars Barfoed & Company ApS, Frederiksberg ejes 100 procent af Lars Barfoed selv.
Indsigt
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet



























