Bliv abonnent
Annonce
Om  
Rune Dybvad Simonsen

Frank Jensens afløser i Borgerrepræsentationen er fundet

21. oktober 2020 kl. 13.41

I kølvandet på krænkelsessager har Frank Jensen forladt både borgmesterposten og sin plads i Borgerrepræsentationen i København.

Det betyder, at socialdemokratiets gruppeformand Lars Weiss overtager borgmesterposten og partiets 1. suppleant Rune Dybvad permanent indtager en plads i Borgerrepræsentationen.

Det bekræfter Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune til Altinget. 

Rune Dybvad går dermed fra at være midlertidigt medlem af Teknik- og Miljøudvalget under Jakob Hougaards orlov til permanent at indtage den nu ledige plads i Borgerrepræsentationen som følge af Frank Jensens exit.

Rune Dybvad træder derfor nu permanent tilbage i den kendte kommunale politiske arena, hvor han tidligere har været borgerrepræsentant i perioden fra januar 2014 til december 2017.

I den periode var han blandt andet formand for Børn- og Ungeudvalget.

Han har desuden politisk erfaring fra sin nuværende post som politisk konsulent i 3F, som han forlader per 2. november til fordel for en ny stilling som politisk konsulent hos interesseorganisationen Synergi.

Han er uddannet cand.soc. i politik og administration fra Roskilde Universitet, hvor han også tidligere har siddet i bestyrelsen.

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik




Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026