Fremrykket pensionsreform vil skabe rent alderslotteri

Når regeringens store 2025-plan om den danske økonomi fremlægges i denne uge, kan den meget vel indeholde endnu en hurtig hævelse af pensionsalderen. Det er i hvert fald, hvad mange politiske iagttagere forventer, fordi en fremrykket reform er blandt de metoder, der giver flest ekstra penge i statskassen.

Dermed udvides det økonomiske råderum, som er livsvigtigt for Venstre-regeringen, hvis den skal mætte Liberal Alliances krav om topskattelettelser.

Radikale Venstre har allerede konkret foreslået, at man fremrykker den såkaldte ”velfærdsreform” med fem år. Tanken med velfærdsreformen fra 2006 var, at pensionsalderen skal følge med op i takt med den stigende levealder.

Der er blot ét problem: En endnu hurtigere indfasning af en højere pensionsalder vil give visse aldersgrupper den absolutte sorteper, fordi de kommer til at arbejde meget længere, end deres levetid forventes at stige. Dermed bliver pensionssystemet for en række årgange det rene alderslotteri.

Nitter i tombolaen
Ifølge Statens Institut for Folkesundhed forventes levetiden at stige med 2 1/2 – 3 år for hvert årti. Det er en tommelfingerregel, der gælder for nyfødte. Virkningen aftager med årene af den simple grund, at hvis man f.eks. er blevet 60 år, har man allerede overlevet en hel del af livets risici.

I dag kan en kvinde på 63 år (født i 1953) forventes at blive 87 år. Hun kan efter gældende regler blive pensioneret som 65-årig, og det vil hun stadig kunne, hvis politikerne fremrykker velfærdsreformen med fem år. Hendes restlevetid vil altså være 22 år.