Martin Kaae
Marchen Neel Gjertsen
Thomas Funding TherkildsenJyllands-Posten udnævner Christiansborg-kending til politisk redaktør
Politisk journalist Martin Kaae er udnævnt til politisk redaktør på Jyllands-Posten som afløser for Thomas Funding Therkildsen. Det oplyser ansvarshavende chefredaktør Marchen Neel Gjertsen til netmediet MediaWatch.
”Det er jeg rigtig glad for, at han har sagt ja til. Han er sindssygt dygtig og repræsenterer noget af det, vi gerne vil lave mere af på Jyllands-Posten. Nemlig journalistik der begynder ude i virkeligheden,” siger hun.
46-årige Martin Kaae har været ansat på Jyllands-Posten i knap et årti, og han har også tidligere bestredet sit nye job. Mellem 2015 og 2017 var han således politisk redaktør på avisen, inden han tog til Bruxelles som korrespondent. I 2022 vendte han tilbage til avisens Christiansborg-redaktion som journalist.
Martin Kaae vil også være bekendt af Altinget.dks mangeårige læsere, idet han også har været en vellidt kollega hos os. Bl.a. var Martin Kaae ansvarlig for Altingets redaktion af den politiske sektion af tv2.dk, som Altinget leverede nogle år.
Jobbet som politisk redaktør blev ledigt, da Thomas Funding Therkildsen efter kun godt et halvt år i jobbet blev udnævnt til ny adm. direktør på TV 2 Fyn i Odense.
Thomas Funding Therkildsens plads i nyhedsledelsen på Jyllands-Posten vil ikke som udgangspunkt blive overtaget af Martin Kaae eller andre redaktører på avisen. Nyhedsledelsen består derfor fortsat - foruden chefredaktøren - af journalistisk chef Carsten Ellegaard, ledende redaktør Emilie Vissing Christensen, samfundsredaktør Mette Koue (fra årsskiftet) og graverchef Lars Nørgaard, oplyses det.
Indsigt
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet





























