Orla Østerby
Brigitte Klintskov JerkelK-MF'er mister ordførerskaber efter sin adfærd over for kollega
Det fremgår en pressemeddelelse fra Konservative.
Episoderne har fundet sted "over et års tid omkring 2017", oplyses det.
"Partiet kan på ingen måde acceptere, at man fysisk og verbalt udsætter en anden for grænseoverskridende adfærd. Derfor fratager vi nu Orla Østerby sine ordførerskaber," siger gruppeformand Mai Mercado i pressemeddelelsen.
Partikollegaen, som den 68-årige Orla Østerby ifølge pressemeddelelsen har udvist grænseoverskridende adfærd over for, er Brigitte Klintskov Jerkel. Hun har tidligere i MeToo-debatten stået frem og fortalt, at hun har oplevet grænseoverskridende adfærd som folketingspolitiker.
Konservative oplyser, at Orla Østerby har givet sin 51-årige kollega en undskyldning, som hun "har accepteret".
"Orla har givet mig en undskyldning, og den har jeg taget imod. Jeg er glad for, at partiets ledelse har håndteret sagen, som de har gjort. Det er ikke nemt at stille sig frem og fortælle om den slags episoder. Men nu har han sagt undskyld, og det betyder, at jeg kan komme videre og fokusere på mit politiske arbejde," siger Brigitte Klintskov Jerkel.
Orla Østerby "husker ikke selv de beskrevne hændelser. Men jeg tror naturligvis ikke, at min kollega lyver, så derfor vil jeg gerne beklage og undskylde, at de omtalte berøringer er opfattet som grænseoverskridende. Det må være sket i misforstået kækhed, som så slet ikke er opfattet sådan. Det beklager jeg dybt. Vi lever jo i en tid, hvor mange må lære noget i forhold til, hvordan adfærd opfattes. Ledelsen har besluttet at fratage mig mine ordførerskaber, og det har jeg nu taget til efterretning," siger han i pressemeddelelsen.
Indsigt
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet




























